Proviant til tømmerflåde-færd

Første aften i Gunnerud får I pasta med tomatsauce samt morgenmad til den efterfølgende dag. Ved frokost dag 2 får I udleveret en komplet pakke med resterende råvarer til turen. Den indeholder omtrent følgende: Kartoffelmos, ris, pasta, kød, grøntsager, juice, mælk, yoghurt, cornflakes eller müsli, kaffe, te, brød, pålæg, saft, bouillon, salt, kødboller, fiskeboller, kødkonserves, skinke, pølser, æbler, tomater, løg, kiks, supper, gulerødder, rodfrugter mm.

Indholdet kan variere lidt afhængig af, hvilke friske varer og grøntsager, der findes i butikken. Maden, undtagen mælkeprodukterne, er beregnet til at række til hele turen. I sammensætter og tilbereder selv måltiderne af de råvarer, som I har med. Hvis du er allergisk over for visse madvarer, udskifter vi disse med noget andet, hvis du informerer os derom i god tid før din tur.

NB: Det er vigtigt at spise regelmæssigt, når man er ude i naturen. Det styrker energien og humøret...