PILGRIMSRUTEN EL CAMINO DE SANTIAGO (JAKOBSVEJEN)

Ingen andre vandreruter har samme legendariske tiltrækningskraft som El Camino de Santiago. Det hele startede tilbage i det niende århundrede med meldingen om, at man i Nordspanien havde fundet Sankt Jakobs grav. Stedet skulle snart blive det tredjestørste valfartssted i den kristne verden, kun overgået af Jerusalem og Rom. I 1993 blev dele af Jakobsvejen som den første vandrerute nogensinde optaget på UNESCOs verdensarvsliste, også på grund af de mange historiske bygninger langs ruten.

I middelalderen vandrede pilgrimme helt fra Skandinavien ned gennem Europa ad Jakobsvejen til Spanien. Det var ikke ualmindeligt, at en landsby i Danmark samlede penge sammen for at sende en af sine beboere af sted til det fjerne Santiago. Her kunne pilgrimmene købe en muslingeskal (kaldet Ib-skal) fra havet vest for byen (ved Kap Finisterre) som bevis på at have nået målet. Disse skaller fik den afdøde pilgrim senere med i graven.

I dag er det ikke alene fromme pilgrimme, som vandrer ad den naturskønne rute. I den moderne verden føler mange, mere eller mindre troende mennesker et behov for at fatte pilgrimsstaven og begive sig af sted. At gå ad de ældgamle stier er både en umiddelbar, livsnær og en dyb, historisk oplevelse. Man finder fællesskab med de andre, man møder på vejen, og samtidig fred, ro og tid til egen eftertanke og fordybelse. Efterhånden som man går, bliver vejen målet.

Saint-Jean-Pied-de-Port på den franske side af Pyrenæerne er et klassisk udgangspunkt for vandringen. Endemålet er enten Santiago de Compostela eller Finisterre ved Atlanterhavskysten - der hvor verden endte i det middelalderlige verdensbillede, og mælkevejen dykkede ned i havet.

Læs mere om pilgrimsrutens spændende historie her.