28/4: "Rusland" og Dronningmølle

Træningstur, Dronningmølle og Rusland.jpg

Turen er fuldt booket. Send en mail til hh@vagabondtours.dk, hvis du ønsker at stå på venteliste (i tilfælde af afbud).

Turen går over engarealer til Tegners Museum, over "stepperne" Ruslands og Tegners statuepark, gennem privatejet skov over til Danmarks største enebærskov, langs Pannehaveå, tilbage over bakkerne i Rusland med 380 graders udsigt ved Ødipus, videre over eng og til havet. Vi vandrer langs havet tilbage til Dronningmølle. Vi vandrer i skøn natur, åbent landskab med åer, gennem lyngbakker og til enebærskoven. Området hedder Rusland, fordi det ligner de russiske stepper efter sandflugt i gamle dage. Turen er let kuperet og går udelukkende på stier.

PRAKTISK INFORMATION

  • Hvornår: Lørdag den 28. april 2018 kl. 10-14.
  • Hvor: Dronningmølle og "Rusland". Mødested ved Dronningmølle Station kl. 10.
  • Længde: Turen er ca. 11 km.
  • Tilmelding: Tilmelding påkrævet til hh@vagabondtours.dk
  • Medbring: Du skal selv medbringe madpakke, vand til turen, praktisk fodtøj, påklædning efter vejret og godt vandrehumør.