Medarbejdere på kontoret

Tina.jpg

Tina har sin baggrund i turist/rejsebranchen, som hun er uddannet i. Hos Vagabond Tours har hun ansvar for bestillinger og håndtering af rejsearrangementer for de individuelle rejsende, samt reservation af fly. Tina er altid omhyggelig med, at alle detaljer stemmer. Tina er et aktivt udemenneske, som holder af at bruge naturen - både til skovfitness og når hun vandrer. Hun har vandret i Australien og New Zealand og for nylig på Hærvejen, hvor interessen for vandreture i Danmark er blevet vakt, og har opdaget hvilke store potentialer, der er i vores egen smukke natur.

Henriette Hansen.jpg

Henriette er elev i Vagabond Tours og hun er blæksprutten på kontoret, som hjælper hvor der er brug for det. Hvis du bestiller en kano eller tømmerflåde vil det måske være Henriette som du kommer i kontakt med her på kontoret. Henriette har selv være på kanoturen på Klarelven med sin mand og datter. Det var en uforglemmelig oplevelse for dem alle tre. Henriette er en flittig amatør-fotograf og har på kanoturen til Värmland taget smukke naturbilleder, som kan ses på Vagabond Tours hjemmeside.

Anne.JPG

Anne er ansvarlig for kommunikation, hjemmeside og IT i Vagabond Tours. Hun arbejder tæt sammen med kolleger om produktudvikling, så hun kan fortælle om f.eks. nye ture i Vagabond Tours' nyhedsbreve. Anne opsætter også flyers og andre print- og online produkter. Efter en arbejdsdag på kontoret snører hun løbeskoene og løber gennem byen. Hun holder af at være aktiv, og hendes seneste rejser var i kano (Värmland) og på ski. Anne har backpacket i New Zealand og i Vietnam, som nok er favoritdestinationen.

Alfredo.JPG

Alfredo er vokset op i Italien og bor i Danmark. Siden 1995 har han arbejdet som turleder i Italien for CAI, Club Alpino Italiano, og som redder (helikopter) for det nationale bjergredningskorps CNSAS, Corpo Nazionale Soccorso Alpino e Speleologico. Alfredo er økonomiuddannet og er økonomiansvarlig i Vagabond Tours. Han er passioneret vandrer og bjergklatrer, udøver af canyoning og udforsker af grotter. Han er fascineret af bjerge og af at arbejde med kort og ruter. Alfredo er udviklingsansvarlig for Vagabond Tours' vandreture i Italien, som han også er turleder på, ligesom han arrangerer teambuilding-ture for firmaer.

David (2).JPG

David er produktudvikler i Vagabond Tours, hvor han dels udvikler nye ture og finder nye vandreruter og kvalitetssikrer eksisterende ture - et arbejde som både foregår ved skrivebordet, men som også bringer ham rundt om på kendte og mindre kendte vandrestier i Europa. David er specialist i Caminoen og deler ud af sin viden, når han holder foredrag om pilgrimsruten til Santiago, hvor han også er turleder. Han er også forfatter på Vagabond Tours' Camino-guides. David er Vagabond Tours' mand på kontoret i København.

Johanne.JPG

Johanne arbejder med ruteplanlægning og beskrivelser af vandreruter, bl.a. Øhavsstien på Sydfyn og øerne, samt Hærvejen i Jylland. Hun gør brug af sin faglige baggrund som skov- og landskabsingeniør og er fascineret af natur- og kulturlandskaber og holder af at formidle dette til andre. Johanne har en stor passion for vandring og bruger sine ferie på vandreture i bjergegne rundt om i Europa bl.a. til Toscana (Apuanske Alper), Pyrenæerne og Madeira. Hendes næste større vandretur går til Caminoen i Nordspanien.

Joakim.jpg

Joakim hjælper med at udvikle it-løsninger og er desuden turleder i Italien og Spanien, hvor han taler sprogene flydende og har indgående kendskab til kultur og samfundsforhold. Joakim nyder at rejse og tager helst på aktive ferier og gerne med sine børn som rejsefæller. Turene går ofte til landlige og uberørte stedet, som f.eks. afsides bjergegne i Italien. Et af de steder han er særlig fascineret af (og hvor han også er turleder) er Cinque Terre i Italien. I fritiden holder han af at løbe og deltager jævnligt i halv-marathonløb.

Hanne.JPG

Hanne er grundlægger af Vagabond Tours. Hanne har et helt livs erfaring i friluftsliv og 18 års erfaring i rejsebranchen både som turleder, turudvikler og salgsleder. Vagabond Tours' koncept og værdigrundlag er baseret på en personlig lyst til at opleve steder bag den sædvanlige turistfacade, som man ikke normalt oplever som rejsende. Hannes største passion er vandring og hun har ledt mange vandregrupper sikkert rundt i forskellige bjergegne og delt ud af sin viden.