Via Francígena – fra Montefiascone til Rom

Via Francígena, den historiske pilgrimsrute til Rom, er nu endelig blevet genetableret som et særdeles attraktivt stisystem, som gør ruten til et værdigt vandre-alternativ til det berømte modstykke i Nordspanien, Camino de Santiago. Endemålet er selvfølgelig Peterskirken i Rom, apostlen Peters gravsted, centrum for den katolske kirke og siden den tidlige middelalder magnet for pilgrimme fra hele Europa og resten af verden.

Via Francigena (eller "Frankervejen" på dansk) kan nu opleves som en sammenhængende naturskøn rute, som fører dig gennem et afvekslende landskab af blandt andet små marker med vinstokke og andre lokale afgrøder og lunde med hassel, eg og oliven. Med til oplevelsen hører perlerækken af velbevarede byer med masser af stemning, smagsoplevelser og historisk arkitektur. Flere af dem ligger malerisk placeret på en bakketop, omkranset af antikke mure og med panorama over det billedskønne kulturlandskab.

Vi begynder vores tur i byen Montefiascone i den gamle etruskeregn Tuscia i Lazio-regionen. Vandreruten passerer middelalderbyer med imposante borge, tårne, amfiteatre, kirker, klostre og sågar termiske bade.

  • Glæd dig til en vandrerute med bjergtagende udsigter, skønne naturoplevelser, fine dufte og uforglemmelige stemninger i det landlige Lazio.
  • Oplev imponerende UNESCO-verdensarv i Roms historiske centrum.
  • Se det imponerende romerske amfiteater og gravene der er hugget ud i tufklippen i byen Sutri.
  • Prøv en af de lokale vine, f.eks. hvidvinen EST!EST!!EST!!!,
  • Følg i fodsporene på århundreders strømme af pilgrim på den gamle romervej Via Cassia.
  • Oplev de skønne byer ladet med stemning og store arkitektur-oplevelser.

Dag 1: Ankomst til Montefiascone

Direkte fly til Rom. Fra lufthavnen kører vi i privat bus til byen Montefiascone (ca. 2 timer). Her bliver vi indkvarteret på hotel. Turlederen vil give nogle praktiske informationer om vandring og de næste dage.
Afhængig af gruppens ankomttidspunkt er der mulighed for på egen hånd at gå en tur i den charmerende gamle bydel eller borgkomplekset Rocca di Papi - eller besøg en en typisk vinbar og smag et glas af den lokale hvidvin EST!EST!!EST!!!. Vi spiser aftensmad sammen. (-/-/A)

Koden ovenfor i parentes viser de måltider, som er inkluderet (Morgenmad/Frokost/Aftensmad), idet (-) betyder ikke-inkluderet.

OVERNATNING
Der overnattes i delt dobbeltværelse med eget bad og toilet på mindre hoteller og pensionater. Sengene er redt op til dig og der er håndklæder alle steder. Enkeltværelse kan reserveres mod tillæg.

FORPLEJNING
Turen er inklusiv halvpension (dog er aftensmad i Rom ikke inkluderet). På de fleste etaper er der flere muligheder for at købe forfriskninger i små butikker, caféer og barer. Det fremgår af dagsprogrammet, hvilke hovedmåltider er inkluderet eller ikke inkluderet i turens pris (Morgenmad/Frokost/Aftensmad).

VANDRINGERNE
Denne rute er i alt 112,5 km. Vi vandrer 5 dage, dvs. at vi i gennemsnit vandrer 22,5 km om dagen. Højdeforskellen på de enkelte etaper er ofte mellem ca. 250 og 400 m.

Ruten går overvejende ad stier og grusveje. Indimellem går ruten ad småveje med asfalt. De kilometer-angivelser, som er angivet for hver dag, er de officielle angivelser for Via Francigena (fra bymidte til bymidte). Da man på denne tur vandrer fra overnatningssted til overnatningssted, kan der være etaper, hvor man vandrer lidt mindre eller lidt mere end angivet, hvis f.eks. et overnatningssted ligger i den ene eller anden ende af en by.

Bagagen bliver kørt frem til næste overnatningssted, så man bærer kun en lille rygsæk med de ting, man skal bruge i dagens løb, såsom madpakke, regntøj, fotografiapparat mm. Du bedes bemærke, at denne service kun gælder på selve vandreruten, dvs. fra det ene overnatningssted til det andet. Du må derfor selv transportere din bagage over kortere strækninger, såsom til og fra lufthavnen, bus- eller togstation. Man kan med fordel pakke sin bagage, så den nemmere kan bæres eller rulles (rygsæk, taske med bærerem, trolley).

Hvis man bliver træt undervejs - eller af andre årsager ønsker at springe en vandredag over, kan man tage en taxi (eller visse steder lokalbus - forhør dig i hotellets reception) frem til næste overnatningssted. Man skal selv afholde evt. udgifter hertil (er ikke inkluderet i turens pris).

VIA FRANCIGENA
Via Francigena (Frankervejen over Alperne til Rom) er oprindeligt ikke én entydig rute, men snarere et net af ruter, som den enkelte pilgrim eller gruppe af pilgrimme kunne vælge mellem, alt efter hvilke ruter, helgener, herberger, købmænd eller andre delmål, de foretrak, og hvilken rutebeskrivelse de havde til deres rådighed. Gennem de seneste år har de involverede kommuner arbejdet sammen om at skabe en sammenhængende, afmærket vandrerute til Rom. Ruten er overvejende landlig men indbefatter også de vigtigste byer og andre kulturseværdigheder, som beriger oplevelsen. Samtidig vil ruten lede en større del af turismeindtægterne ud i landdistrikterne.

INKLUSIVE

  • Fly København-Rom t/r
  • Privat transfer Rom-Montefiascone (dag 1)
  • Tog til Rom lufthavn (dag 8)
  • Overnatning i dobbeltværelser på mindre hoteller og pensionater
  • Morgenmad alle dage
  • 6 x aftensmad
  • Kørsel af bagage
  • Dansk turleder
  • Produktansvarsforsikring
  • Gebyr til rejsegarantifonden

EKSKLUSIVE

  • Frokost alle dage
  • 1 x aftensmad i Rom (dag 6)
  • Evt. bus/metro i Rom på fridag (dag 7)
  • Evt. entré til seværdigheder i Rom på fridag (dag 7)
  • Tillæg for enkeltværelse (kan bestilles kr. 1500)
  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Bookinggebyr kr. 145