Camino Portugués - fra Tui til Santiago

Camino Francés i Nordspanien er den mest kendte af Jakobsvejene - men den mindre omtalte Camino Portugués overrasker, for ruten er særdeles naturskøn og stemningsfuld. Camino Portugués er tæt knyttet til apostlen Jakobs liv og død. Legenden siger, at det var her, Jakob begyndte at sprede det kristne budskab på den Iberiske Halvø, og det var her fra Pradón i Galicien, at hans jordiske rester blev bragt til Santiago.

På denne fællestur begynder vi i Portugal ved grænsebyen Tui og gennem Spanien til endemålet Santiago i Galicien. Undervejs kan vi nyde den flotte natur og folkelivet i de charmerende overnatningsbyer.

Ruten går i landlige områder og nogle steder ad gamle romerske veje og ad tydeligt udhulede stier. De historiske monumenter, vi passerer, vidner om århundreders pilgrimstradition. Fremme i Santiago oplever vi den intense pilgrimsstemning og fællesskabet, når vi sammen går til pilgrimskontoret og får udstedt pilgrimsbevis. Turen slutter med en fri dag i Santiago med mulighed for at overvære messen i katedralen og opleve byens stemningsfulde pladser og gadeliv.

  • Nyd denne stemningsfulde Camino Portugués med længere mellem vandrerne end den mere kendte Camino Francès i Nordspanien.
  • Se de mange pilgrimssymboler bl.a. i form af vejkors helliget Sankt Jakob.
  • Vi vandrer fra grænsebyen Tui og ind i Galicien i Spanien.
  • Turen slutter ved apostelgraven i Santiago, hvor der er mulighed for at deltage i pilgrimsmesse og opleve denne smukke pilgrims- og universitetsby.
  • Turen er inklusive pilgrimspas og du kan i Santiago få et pilgrimsbevis til vidne om din vandring.

Dag 1: Ankomst til Tui

Fly fra Danmark til Vigo og transfer til vores hotel i Tui. Vi spiser middag sammen og efter maden kan du evt. gå en aftentur i den charmerende by. (-/-/A)

Koden ovenfor i parentes viser de måltider, som er inkluderet (Morgenmad/Frokost/Aftensmad), idet (-) betyder ikke-inkluderet.

OVERNATNING
På denne tur overnattes i dobbeltværelser på 2-4-stjernede hoteller med eget toilet og bad. Sengene er redt op til dig, og der er håndklæder alle steder. Enkeltværelse kan bestilles mod tillæg (se information om pris).

FORPLEJNING
Turen er inkl. morgenmad og aftensmad, dog er aftensmad i Santiago ikke inkluderet (2 aftener). De dage aftensmad ikke er inkluderet, er der mulighed for at gå ud og spise på en af byernes mange restauranter. Frokost kan (for egen regning) nydes på hyggelige frokostrestauranter undervejs og flere steder er der mulighed for at købe forfriskninger i små lokale butikker.

Det fremgår af dagsprogrammet, hvilke hovedmåltider er inkluderet eller ikke inkluderet i turens pris (Morgenmad/Frokost/Aftensmad).

VANDRINGERNE
Ruten er i alt 112 km. Du vandrer 6 dage, dvs. du i gennemsnit vandrer 18,6 km pr. dag. Højdeforskellen på de enkelte dagsvandringer er fra ca. 50 til ca. 260 meter. Hvis du en af dagene ikke er i stand til at gå den planlagte distance, må du arrangere dig lokalt med en taxi (forholdsvist billigt i Portugal og Spanien) eller om muligt offentlig bus, som du selv betaler.

De kilometer-angivelser, som er angivet under dag-til-dag beskrivelsen er de officielle angivelser for Caminoen (fra by til by). Da man på denne tur vandrer fra overnatningssted til overnatningssted, kan der være etaper, hvor man vandrer lidt mindre eller lidt mere end der er opgivet, hvis f.eks. et overnatningssted er beliggende i den ene eller anden ende af en by.

Bagagen bliver kørt frem til næste overnatningssted, så man bærer kun en lille rygsæk med de ting, man skal bruge i dagens løb, såsom madpakke, regntøj, fotografiapparat mm. Du bedes bemærke, at denne service kun gælder på selve vandreruten, dvs. fra det ene overnatningssted til det andet. Du må derfor selv transportere din bagage over kortere strækninger, såsom til og fra lufthavnen, bus- eller togstation. Man kan med fordel pakke sin bagage, så den nemmere kan bæres eller rulles (rygsæk, taske med bærerem, trolley).

INKLUSIVE

  • Fly København-Vigo og Santiago-København
  • Transfer til og fra lufthavnen
  • Overnatning på hoteller i delt dobbeltværelse
  • Morgenmad alle dage
  • 6 x aftensmad
  • Kørsel af bagage
  • Pilgrimspas
  • Dansk turleder
  • Produktansvarsforsikring
  • Gebyr til rejsegarantifonden

EKSKLUSIVE

  • Frokost alle dage
  • 2 x aftensmad
  • Evt. udflugt på fridagen i Santiago
  • Evt. tillæg for enkeltværelse (kan bestilles, kr. 1600)
  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Bookinggebyr kr. 145