Meditation og vandring på Madeira

Madeira er et eventyr for vandrere og med sit subtropiske klima med milde vintre og luftige somre, er øen et oplagt mål for denne kombinerede meditations- og vandreferie. Landskabet på Madeira byder på utrolige kontraster mellem imponerende bjerge, dybe kløfter, frugtbare dale og blomsterfyldte urskovsagtige strækninger. Vandreturene strækker sig helt fra den smukke vestkyst over de frodige oaser i hjertet af øen til den blide østkyst, og vi vandrer blandt andet langs øens berømte antikke vandingskanaler. Meditation og mindfulness øvelser i naturen vil indgå i dagsvandringerne når det er muligt.

Vandreturene kombinerer vi med to daglige meditationer i behagelige omgivelser på vores hotel. Du kan give helt slip på dagligdagen og de hjemlige pligter og opleve en naturlig afstresning og finde ind til din egen indre ro og balance. Vi fokuserer på åndedræt, afspænding og visualiseringer, som fører dig ind i en meditativ verden, fri af tanker og følelser, hvor du finder din indre livsglæde og fornyet energi. Vi har fast base på dejligt 4-stjernet hotel i Paul do Mar (2 nætter) og herefter flytter vi base til et 3-stjernet hotel i hovedbyen Funchal (5 nætter).

  • Glæd dig til Madeiras behagelige klima, smukke natur og landlige bjergegne.
  • Vi vandrer blandt andet langs øens antikke vandingskanaler, levadas, og oplever de imponerende kontraster i naturen.
  • Vores anstrengelser belønnes med den ene imponerende udsigt efter den anden.
  • To daglige meditationsseancer på hotellet og afspændingsøvelser i naturen i kombination med vores daglige vandreture.
  • På turens sidste vandredag skal vi opleve en storslået solopgang over Madeiras højeste bjergtinder.
  • Ophold på 4-stjernet hotel i Paul do Mar og 3-stjernet hotel i Funchal
  • Nyd øens middelhavsgastronomi af høj kvalitet. Det lokale køkken trækker på en rigdom af eksotiske grøntsager, frugter og krydderier.
  • Fridag med mulighed for at besøge Funchal som er rig på seværdigheder og aktiviteter - markeder, kunstgallerier og parker.

Dag 1: Ankomst til Madeira

Ankomst til Madeiras lufthavn i Funchal. Transport med bus til hotellet i Paul do Mar (ca. 1 time), hvor vi indkvarteres for to nætter. Fælles aftensmad på hotellet. (-/-/A)

Koden ovenfor i parentes viser de måltider, som er inkluderet (Morgenmad/Frokost/Aftensmad), idet (-) betyder ikke-inkluderet.

OVERNATNING
De første to nætter overnatter vi på et dejligt 4-stjernet hotel i Paul do Mar på øens vestkyst. Hotellet ligger smukt placeret med udsigt over havet og har både indendørs og udendørs pool. De øvrige fem nætter har vi base på et hyggeligt 3-stjernet hotel tæt på havnepromenaden i området Lido 2-3 kilometer uden for hovedbyen Funchal. Hotellet har pool. Alle værelser har eget bad og toilet. Enkeltværelse kan bestilles (se tillæg under information om pris).

FORPLEJNING
Vi spiser morgenmad på hotellet. Frokost er ikke inkluderet i turens pris, men der er mulighed for at købe frokost i supermarkeder eller caféer tæt på overnatningsstedet. Aftensmad er inkluderet i Paul do Mar. I Funchal er aftensmaden ikke inkluderet og kan nydes på en af de mange restauranter, som findes i byen. Det fremgår af dagsprogrammet, hvilke hovedmåltider er inkluderet eller ikke inkluderet i turens pris.

Det lokale køkken er præget af middelhavsgastronomi af høj kvalitet. Der indgår bl.a. eksotisk lokalt dyrkede frugter og råvarer fra planter, som oprindeligt er indført fra fjerne lande. Har man smag for det, er der rig mulighed for at prøve retter med fisk og skaldyr. I Funchal er der et lokalt marked med en overdådighed af friske varer, fisk, frugt og blomster.

VANDRINGER v. Kirsten Brandt
Turen byder på i alt fem vandredage, hvor vi kører med bus ud til startstedet for dagens vandretur og tilbage igen ved endt vandring. Dagsvandringerne er af 5-6 timers varighed. Turen består overvejende af vandringer på gode stier (langs levadas), men indimellem er der nogle stejle stigninger og strækninger med mere stenet, ujævnt og glat underlag. Det er ikke nødvendigt med et høj konditionsniveau, men du skal kunne klare at vandre op til seks timer om dagen i varmt solskin på støvede og stenede stier. Da vi har fast base på hotel bærer du kun en lille rygsæk med de ting, du skal bruge i dagens løb, såsom madpakke, drikkedunk, regntøj, kamera mm. Desuden kan det blive nødvendigt med lommelygte på en af vandredagene.

Kirsten Brandt er turleder under vandreturene. Kirsten har igennem mange år været turleder på vandreferier både i Danmark og i udlandet. Kirsten er en passioneret vandrer og har lang erfaring som vandrer fra vandrestier rundt om i verden. Foruden hendes indgående erfaring som turleder på vandreture, vil Kirsten kunne videregive praktiske råd om vandring, udstyr og meget mere.

MEDITATION v. Peter Lykkehus
Hver dag har vi to daglige meditationsseancer i behagelige omgivelser på hotellet (fridag, ankomst- og hjemrejsedag undtaget). Meditationerne er placeret inden morgenmaden og inden aftensmaden og har en varighed af ca. 45 minutter.

Du vil blive bevidst om de tanker, der hindrer din indre fred og ro og meditationen vil hjælpe dig til at udvikle evnen til at være til stede i nuet, ligesom du vil blive inspireret til at føre egen meditationspraksis videre. Under meditationerne vil du opleve en naturlig afstresning og finde ind til din egen indre ro og balance. Meditationerne fokuserer på åndedræt, afspænding og visualisering.

Under vandreturene vil vi gøre ophold i naturen, når vi finder et perfekt sted at finde ro. Her vil vi meditere i naturen og nyde roen, lydene og omgivelserne og der er mulighed for at lave afspændingsøvelser på egen hånd.

Peter Lykkehus er meditationsunderviser på turen. Peter har en uddannelse fra Healerskolen i Sønderjylland, som bl.a. omfatter meditation og healing og suppleret uddannelsen med kursus i mindfuldness, meditation og mentaltræning. Peter har desuden løbende gennemført studieture til bl.a. Indien, for opnåelse af et dybere refleksionsniveau indenfor meditation og selvudvikling. Han har siden 2008 aktivt arbejdet som lærer i meditation og mindfulness.

Dagsprogrammet er udarbejdet på  grundlag af de senest tilgængelige oplysninger. Der tages forbehold for ændringer.

INKLUSIVE

  • Fly København-Funchal t/r
  • Transfer til og fra lufthavnen i Funchal
  • Overnatning på 4-stjernet hotel (2 nætter)
  • Overnatning på 3-stjernet hotel (5 nætter)
  • Morgenmad alle dage
  • Aftensmad x 2
  • Transport i bus på vandredage
  • Dansk turleder
  • Certificeret meditationsunderviser
  • Produktansvarsforsikring
  • Gebyr til rejsegarantifonden

EKSKLUSIVE

  • Forplejning som ikke er angivet i programmet
  • Drikkevarer
  • Evt. udflugter på fridagen
  • Tillæg for enkeltværelse (kan bestilles, kr. 1200)
  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Bookinggebyr kr. 145