The West Highland Way

Denne klassiske vandrerute (i alt 153 km) går nordpå fra Milngavie nær Glasgow til Fort William i hjertet af det skotske højland. Vi vandrer hver dag til et nyt sted og overnatter på små hyggelige hoteller, bed and breakfasts (B&B) og vandrerhjem. Vi passerer Loch Lomond, går gennem nationalparken The Trossachs og slutter ved Storbritanniens højeste punkt, Ben Nevis (1344 m). Turen slutter med en ekstra dag i Fort William, hvor du er fri til f.eks. at vandre til toppen af Ben Nevis (eller tage de 650 meter op med Englands eneste svævebane), shoppe eller se nærmere på byen. Turen ledes af en (dansktalende) certificeret skotsk bjergfører, og din bagage bliver kørt frem til næste overnatningssted.

Højlandet har sin egen historie, tradition og sprog med rødder tilbage til klantiden. Turen følger gamle ruter, som tidligere blev anvendt til at drive stude til nye græsgange og de store markeder i England. Landskabet er mange steder uberørt, og tiden står stille mellem de gamle krogede fyretræer, viadukter, ruiner og borge. Der er endeløse vidder over hedelandskabet med dets lilla skær og de skønneste udsigter over bjerge og dybe søer. Flokke af græssende får og kvæg er ofte det eneste selskab, man møder i løbet af flere timers vandring.

  • Nyd højlandets smukke solnedgang og glæd dig til et besøg på den hyggelige pub, hvor både den lokale farmer og den udenlandske turist kommer.
  • Oplev det smukke sceneri med Loch Lomond på den ene side og Ben Lomond-bjerget på den anden.
  • Læg mærke til det rige dyreliv af egern, rådyr, vildkatte, vilde geder, oddere mm.
  • Turen ledes af en certificeret skotsk bjergfører, der er lokalkendt og gerne fortæller om området og giver tips og idéer.
  • Undervejs bærer du kun en lille dagtursrygsæk, da den store bagage kører til næste overnatningssted.

Dag 1: Ankomst til Milngavie

Fly fra København til Edinburgh og transfer til vores overnatningssted i Milngavie. Afhængig af ankomsttidspunktet er resten af dagen til fri disposition, f.eks. med mulighed for at besøge Glasgow på egen hånd (ca. 15 km). (-/-/-)

Koden ovenfor i parentes viser de måltider, som er inkluderet (Morgenmad/Frokost/Aftensmad), idet (-) betyder ikke-inkluderet.

OVERNATNING
På turen vandrer vi hver dag til et nyt overnatningssted. Overnatning i dobbeltværelse på mindre hoteller, B&B og vandrerhjem. Hotellerne vi bor på er mindre familiedrevne hoteller langs ruten. Undtagelsesvist kan der være enkelte overnatningssteder, hvor toilet/bad er adskilt fra værelset og evt. skal deles med et andet værelse. Enkeltværelse kan reserveres mod tillæg.

FORPLEJNING
Morgenmad er inkluderet i turens pris og serveres på de hoteller, B&B og guesthouses, hvor vi overnatter. På vandredagene arrangerer turlederen frokost (picnic i bjergene). Om aftenen er der mulighed for at spise på restaurant. Det fremgår af dagsprogrammet, hvilke hovedmåltider er inkluderet eller ikke inkluderet i turens pris (Morgenmad/Frokost/Aftensmad).

VANDRINGERNE
Turen byder på 7 dages vandring fra overnatningssted til overnatningssted. De enkelte dagsvandringer er på op til 7 timer pr. dag (eksklusive pauser). Terrænet er afvekslende, som regel med gode, afmærkede stier, men også indimellem ujævnt og stenet. Bagagen bliver kørt frem til næste overnatningssted, så du bærer kun en lille rygsæk med de ting, du skal bruge i dagens løb, såsom madpakke, regntøj, fotoapparat mm. Vores turleder er certificeret skotsk vandreguide.

INKLUSIVE

  • Fly København-Edinburgh t/r
  • Transfer til og fra lufthavn
  • Overnatning på hotel, B&B og guesthouses
  • Morgenmad
  • Frokost på alle vandredage (undtagen dag 1, 9 og 10)
  • Kørsel af bagage mellem overnatningssteder, 1 stk. pr. person max. 20 kg
  • Transport ifm. vandringer
  • 1 stk. detaljeret vandrekort pr. deltager
  • Certificeret bjergguide som turleder (engelsk-talende)
  • Produktansvarsforsikring
  • Gebyr til rejsegarantifonden

EKSKLUSIVE

  • Drikkevarer
  • Frokost (dag 1, 9 og 10)
  • Aftensmad
  • Enkeltværelse (kan bestilles, kr. 2050)
  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Bookinggebyr kr. 145