På denne tur vandrer vi 113 km ad Camino'en fra
Sarría til Sankt Jakobs grav i Santiago de Compostela.
Ruten går gennem det landlige Galicien, hvor vi passerer små
landsbyer, hvor livet leves på traditionel vis. Vi nyder de
storslåede udsigter over landskabet og møder vejkrucifikser,
statuer, kirker og andre smukke bygningsværker.
Efter en strækning med eukalyptus-skov ankommer vi til Santiago.
Her indsuger vi den intense pilgrimsstemning og oplever
fællesskabet, når vi sammen går til pilgrimskontoret og får udstedt
pilgrimsbevis og har mulighed for at overvære messen i
katedralen. Turen slutter med en fri dag i Santiago, hvor du kan
gøre, hvad du har lyst til - udforske de labyrintiske gader, tage
en udflugt til Finisterre ved Atlanterhavets kyst eller blot slappe
af og opleve byens stemningsfulde pladser og velforsynede
markeder.
Turen er en introduktion til vandring i almindelighed og
pilgrims-traditionen i særdeleshed. Din turleder kender ruten og
pilgrimslivet og vil undervejs dele ud af sin
erfaring.
Gå ad Jakobsvejen (El Camino de Santiago) - den første
vandrerute optaget på UNESCOs verdensarvsliste.
- Få en praktisk og teoretisk introduktion til vandring og
pilgrimstradition.
- Oplev stilheden og stemningen, når du går gennem Galiciens
landskaber og landsbyer.
- Nyd turen gennem frugtbare dale og forbi vinmarker og
frugtlunde.
- Ankom vandrende til Santiago de Compostela og oplev messen i
den imponerende katedral.
- Udforsk Santiago og dens middelalderlige gadenet med hyggelige
små pladser.
- Nyd det spanske køkken, når vi om aftenen sætter os til bords
og lader os beværte.