Vätteren og Vadstena

Målet for denne vandretur er den historiske by Vadstena, som er beliggende ved den nordlige ende af søen Vätteren. Byen er i dag mål for mange vandrere, som Santiago de Compostela i Spanien er for pilgrimme. Det skyldes den svenske helgeninde, Birgitta af Vadstena, som i midten af 1300-tallet grundlagde "Birgittiner"-ordenen. Inden vi kommer til Vadstena, skal vi på tre spændende vandreture på Skåneleden, ved Gränna på John Bauer-leden og på Visingö. Vi skal sejle på Götakanalen og på hjemturen besøger vi Dronning Ingrids barndomshave, slotsparken Sofiero ved Helsingborg. Vi har vores egen bus med fra Danmark og under hele turen.

  • I alt 60 km vandring i smukke og typiske svenske skov- og klippelandskaber.
  • Med båd til øen Visingö, kendt for beretningen om Arn Magnusson af Folkeungernes Æt.
  • Overnatning i den historiske by Vadstena og besøg i pilgrimscenteret og Birgittas have.
  • Sejltur med båden M/S Sandön på den historiske Götakanal.
  • Overnatning i delt dobbeltværelse på hyggelige vandrehjem og fuld forplejning.

Dag 1: Odense-Jönköping

Turen begynder i Odense, og vi kører via København til Malmø, hvor vi har vores første vandring på Skåneleden ved Röstånga (ca. 8 km). Efter vores vandring kører vi videre til Jönköping og indkvarteres på byens vandrehjem. Det er lørdag, og vi er midt i den store årlige midsommerfest-weekend i Sverige. Efter indkvartering og fælles middag er der mulighed for at være sammen ved midsommerbålet. (-/-/A)

Koden ovenfor i parentes viser de måltider, som er inkluderet (Morgenmad/Frokost/Aftensmad), idet (-) betyder ikke-inkluderet.

OVERNATNING
Vi overnatter i dobbeltværelser på hyggelige vandrehjem og pensionat. Værelserne er med bad og toilet på gangen, som deles mellem flere værelser. Der er dyne og pude på værelset, men man skal selv medbringe lagenpose/betræk. Enkeltværelse kan bestilles mod tillæg i prisen.

FORPLEJNING
Turen er med fuld pension fra aftensmad dag 1 til morgenmad dag 5. Morgenmad serveres på overnatningsstedet. Frokost er smør-selv madpakke ved morgenmaden. På vores bådtur dag 4 serveres frokost på båden. Aftensmad serveres på overnatningsstedet eller på lokale spisesteder i byerne. Det fremgår af dagsprogrammet hvilke måltider, der er inkluderet i turens pris. (Morgenmad/Frokost/Aftensmad).

VANDRINGERNE
Turen byder på seks vandringer i meget varieret terræn. På John Bauer-leden går vi i typisk smålandsk kulturlandskab i åbent terræn og igennem fyr, gran og blandet løvskov. Turens længste vandring er 18 km. Du skal være i stand til at vandre det angivne antal kilometer pr. dag. Din bagage bliver kørt af vores bus, så du kun skal bære en lille rygsæk med de ting, du skal bruge i løbet af dagen, såsom drikkedunk, madpakke, regntøj, kamera mm.

INKLUSIVE

  • Bus fra Danmark t/r
  • Overnatning i delt dobbeltværelse på vandrehjem/pensionat
  • Morgenmad alle dage
  • Frokost 3 dage
  • Aftensmad 4 dage
  • Færgebillet til Visingö, dag 3
  • Billet til bådtur på Götakanalen, dag 4
  • Entré til Sofiero, dag 5
  • Dansk turleder
  • Produktansvarsforsikring
  • Gebyr til rejsegarantifonden

EKSKLUSIVE

  • Drikkevarer
  • Evt. tillæg for enkeltværelse (kan bestilles, kr. 790)
  • Afbestillingsforsikring
  • Rejseforsikring
  • Bookinggebyr kr. 145

Accepter cookies

Vagabondtours.dk anvender cookies til at lagre informationer om dine besøg. Vi indsamler ikke personrelaterede informationer. Når du bruger vagabondtours.dk accepterer du samtidig vores brug af cookies. Læs mere