Harzen, Selketal-Stieg

Vandretur i det østlige Harzen i den smukke "Selketal"-dal. Vi starterr vores tur i 440 meters højdre, hvorfra vi skal vandre ned til den historiske by Quedlingburg, der inden genforeningen i 1990 lå i det tidligere Østtyskland. I dag er byen på UNESCO's verdensarvs-liste med hele 1300 velbevarede bindingsværksbygninger. Harzen er kendt for sine mange dramatiske bjerge med charmerende små byer spredt rundt i de store skovområder. På hjemturen har vi en nat i Hamborg, inden turen går retur til Danmark.

  • 55 km vandring i skønt terræn i Harzen - ca. 17 km pr. dag.
  • Indkvartering på spændende bjerghoteller.
  • Overnatning i Quedlingburg med 1300 bindingsværksbygninger.
  • Kørsel af bagage på vandredage, så du kun skal bære en dagstursrygsæk.
  • Sightseeing og city-walk i Hamborg på hjemrejsen.
  • Klimavenlig tur i bus med lav CO2-udledning.

Dag 1: Odense-Harzen

Turen begynder i Odense, og vi kører via Kolding til det bjergrige Harzen godt fem timers kørsel fra den danske grænse. Vi kører til Güntersberge, som ligger i den østlige del af Harzen, ved bredden af bjergsøen Selke, 440 m oppe i smukt bjergterræn. Byen er udgangspunkt for mange vandreruter. Indkvartering og fælles midddag. (-/-/A)

Koden ovenfor i parentes viser de måltider, som er inkluderet (Morgenmad/Frokost/Aftensmad), idet (-) betyder ikke-inkluderet.

OVERNATNING
På turen overnatter vi dels på små bjerghoteller, dels på spændende slotshoteller. Alle steder i dobbeltværelser med eget bad og toilet. Enkeltværelse kan bestilles mod tillæg.

FORPLEJNING
Turen er med helpension. Morgenmad og aftensmad spiser vi på overnatningsstederne, og madpakke smører vi selv ved morgenbordet. Det fremgår af dagsprogrammet hvilket måltider, der er inkluderet i turens pris (Morgenmad/Frokost/Aftensmad).

VANDRINGERNE
Vi har valgt at gå ned ad Selketal-Stieg. Det går dog ikke udelukkende nedad, da der også er mindre opstigninger på de enkelte dagsetaper. Men overvejende en en let til moderat rute med ca. 17 km i gennemsnit pr. dag. Du skal være i stand til at vandre det angivne antal kilometer pr. dag. Din bagage bliver transporteret af bussen, så du skal kun bære en mindre dagstursrygsæk med de ting, som du skal bruge i løbet af dagen, såsom madpakke, drikkedunk, regntøj, kamera mm. Der vil være "bus-pit-stop" undervejs på dagsvandringerne.

INKLUSIV

  • Bus fra Danmark t/r
  • Overnatning på hoteller i delt dobbeltværelse
  • Kørsel af bagage på vandredage
  • Morgenmad alle dage
  • Frokost som madpakke dag 2, 3 og 4
  • Aftensmad x 5
  • Dansk turleder
  • Produktansvarsforsikring
  • Gebyr til rejsegarantifonden

EKSKLUSIV

  • Drikkevarer
  • Frokost dag 5 og 6
  • Evt. entréer
  • Evt. tillæg for enkeltværelse (kan bestilles, kr. 950)
  • Rejseforsikring
  • Evt. afbestillingsforsikring
  • Bookinggebyr kr. 145

Accepter cookies

Vagabondtours.dk anvender cookies til at lagre informationer om dine besøg. Vi indsamler ikke personrelaterede informationer. Når du bruger vagabondtours.dk accepterer du samtidig vores brug af cookies. Læs mere