Cykeltur på Hærvejen, Viborg-Padborg, 6 dage

Danmark er det perfekte land at cykle i. Her er en smuk og varieret natur, kort mellem oplevelserne, ingen uovervindelige bjerge, og et veludviklet net af små, asfalterede veje med begrænset trafik.

Tag med på cykeltur gennem Danmarkshistorien, og noget af landets smukkeste natur. Vi introducerer her en cykelferie på Hærvejen, som byder på fantastiske oplevelser fra cykelsadlen. På turen udforsker vi Hærvejen fra Viborg til Padborg. Du cykler gennem et smukt og kuperet istidsterræn, store skønne plantager og historiske knudepunkter.  Gennem Vejle Ådal, med spændende levn fra Harald Blåtands tid. Grænselandet ved Skibelund Krat og Kongeåen, som roligt bugter sig gennem landskabet. På turen mærker du historiens vingesus, når du krydser de gamle broer fra vikingetiden.

Undervejs overnatter du på hyggelige overnatningssteder - midt i det smukke landskab. Kom med din egen cykel eller lej gennem os.

  • Oplev en af Danmarks ældste byer, Viborg, med bl.a. den imponerende Domkirke, latinerhaven og Skt. Mogensgade med de smukke gamle huse
  • Hærvejen løber tæt forbi de spændende slettelandskaber ved Vrads Sande, med klitter, søer, lynghede og enebær
  • Oplev naturen ad den ældgamle rute langs Jyllands højderyg og vandskel
  • Oplev den gamle kongeby Jelling, med den smukt restaurerede kirke, Jellingestenene og gravhøjene.
  • Oplev grænselandet ved Skibelund Krat og den skønne natur langs Kongeåen

Dag 1: Ankomst til Viborg

Ankomst til Viborg og indkvartering på overnatningsstedet. Du kan ankomme når det passer dig. Kommer du tidligt, anbefaler vi, at du på egen hånd besøger Viborg Domkirke og oplever stemningen i byens gamle gader og stræder. Se bl.a. Nytorv, Viborg Domkirke med de to tårne, Latinerhaven og de smukke huse i Sct. Mogensgade. (-/-/-)

Koden ovenfor i parentes viser de måltider, som er inkluderet (Morgenmad/Frokost/Aftensmad), idet (-) betyder ikke-inkluderet.

OVERNATNING
På turen cykler du hver dag til et nyt overnatningssted. Du overnatter i dobbeltværelse på lokale B&B og hotel. Enkeltværelse kan reserveres mod tillæg.

Hærvejens cykelrute går gennem et tyndt befolket område af Jylland, og der passeres kun mindre byer undervejs. Det er derfor ikke alle steder, overnatningssteder ligger lige på ruten. Nogle overnatningssteder når man ved at cykle et stykke væk fra Hærvejen.

Overnatningsstederne varierer i standard. Nogle steder er værelset med eget bad og toilet, andre steder med delt bad og toilet. Fælles for alle overnatningssteder er det gode værtskab. Værterne vil gøre deres bedste for, at du får en god oplevelse.

FORPLEJNING
Turen er inklusive morgenmad alle dage, aftensmad (dag 2, 3, 4 og 5) samt frokost dag 5. På ankomstdagen i Viborg (dag 1) er der restauranter i byen. Frokost er for egen regning, og madpakke kan bestilles på overnatningsstedet (husk at give besked aftenen før).

Det fremgår af dagsprogrammet, hvilke hovedmåltider der er inkluderet, eller ikke inkluderet i turens pris (Morgenmad/Frokost/Aftensmad).

CYKELETAPERNE
Dagsetaperne er på mellem 40 km og 60 km. Underlaget, du cykler på, er primært mindre asfaltveje, men der er også både grusveje og skovstier på ruten. Medbringer du egen cykel, skal den helst ikke have for smalle dæk. I dag-til-dag programmet er der angivet et antal kilometer pr. dag. Dette er en ca. angivelse, idet antallet af kilometer pr. dag selvfølgelig også afhænger af, hvor mange afstikkere du vælger at køre. Der er mange oplevelser på ruten.

CYKELLEJE
Du har mulighed for at medbringe din egen cykel - eller leje en cykel gennem os (tillæg). Hvis du lejer en cykel gennem os, kan du vælge mellem flg. cykler:

  • Alm. cykel med 7 gear
  • Mountainbike
  • El-cykel

Cykeltypen vælger du i bestillingsformularen. Der er tillæg for leje af cykel (se afsnittet med priser). Hvis du vælger at leje en cykel, skal den afhentes på en adresse i Viborg. Sammen med din bestilling, skal du indtaste din højde.

Den lejede cykel er inkl. hjelm, styrtaske og reparations kit (lappegrej, dækjern, pumpe og ekstra slange).

Efter endt cykeltur har vi arrangeret en transfer for dig og den lejede cykel retur til Viborg (hvor din bil måske holder parkeret). Medbringer du egen cykel, vil dette også kunne arrangeres mod et tillæg.

BAGAGE OG CYKELTASKER
Bagagen skal medbringes på cykelturen og pakkes i cykeltasker. På overnatningsstederne er der opredte senge og håndklæder.

Du modtager en pakkeliste, når du tilmelder dig turen.

REJSEN DERTIL
Turen starter i Viborg. Du skal selv sørge for at komme til turens startsted (med offentlig transport eller privat bil). Cykelturen begynder nær Viborg togstation.

Start: Turen starter i Viborg. Turens første dag er en ankomstdag. Du kan ankomme, når det passer dig.

Slut: Cykelturen slutter i Padborg (efter ca. 39 kilometers cykling). Fra Padborg er der inkluderet en transfer kl. 16:30 (person + cykel) retur til Viborg. Forventet ankomst til Viborg er kl. ca. 19:00. Fra Viborg er der tog til hele landet. Se www.rejseplanen.dk.

Du har mulighed for at bestille en ekstra nat i Viborg eller Padborg.

INKLUSIVE

  • Overnatning på B&B og hotel
  • 5 x morgenmad
  • 4 x aftensmad (dag 2, 3, 4 g 5)
  • 1x frokost (dag 5)
  • Transfer (inklusive cykel) "dag 6" fra Padborg til Viborg (kan fravælges)
  • Cykelkort (1 sæt pr. par/gruppe)
  • Oplysninger, anbefalinger og praktiske tips
  • Produktansvarsforsikring
  • Gebyr til Rejsegarantifonden

EKSKLUSIVE

  • Transport fra bopæl til turens startsted og retur
  • Evt. tillæg for enkeltværelse (kan bestilles kr. 1.500)
  • Transfertillæg ved egen cykel (kr. 600)
  • Leje af cykel, cykelhjelm og cykeltaske (alm. cykel kr. 350, elcykel eller mountainbike kr. 900)
  • Frokost (kan bestilles på overnatningsstedet dagen før)
  • Drikkevarer
  • Evt. tillæg for ekstra nat efter turen (kr. 550 pr. person i delt dobbeltværelse / kr. 900 i enkeltværelse)
  • Ekstra sæt cykelkort (kan bestilles, kr. 200 inkl. porto)
  • Evt. afbestillingsforsikring
  • Bookinggebyr kr. 145

Accepter cookies

Vagabondtours.dk anvender cookies til at lagre informationer om dine besøg. Vi indsamler ikke personrelaterede informationer. Når du bruger vagabondtours.dk accepterer du samtidig vores brug af cookies. Læs mere