Den gyldne cirkel

Der findes ingen bedre måder at besøge de varme springkilder i Geysir-området og det gyldne Gullfoss end ved at ride gennem denne naturskønne egn i Sydisland. Og på køreturen til gården venter os et fantastisk syn i nationalparken Thingvellir - samlingspladsen, hvor det islandske parlament blev grundlagt i 930.

På den første ridedag bliver du bekendt med den islandske hests specielle gangarter på en afslappende ridetur i de landlige egne omkring gården Fossnes. Vores guider har reserveheste med, når vi rider til det majæstetiske Gullfoss-vandfald og Geysir-området med de mange varme springkilder. Vi rider gennem smukke birkeskove med vilde bjergblomster på vejen op til en højslette med en fantastisk udsigt over bjerge og gletschere.

På rideturens sidste to dage skal vi selv have reservehestene med. Når vi rider tværs over Hrunaheiði-heden, er det, som om vi rider på kanten af civilisationen. Den sidste ridedag følger vi gode ridestier gennem Laxárdalen på vej tilbage til Fossnes. På gården Fossnes bor vores partner Sigrún sammen med sin familie midt i et smukt kuperet landskab i nærheden af jøkelelven Þjórsá

  • Overnatning på hotel i hovedstaden Reykjavík før og efter rideturen.
  • Ridetrek fra Fossnes til Geysir, hvor vi medbringer ekstra heste, så vi kan skifte hest et par gange i løbet af dagen.
  • Slap af i gårdens varme bassin efter dages ridetur før middagen serveres.
  • Turens starter med introduktion til den islandske hest og en flot ridedag, hvor vi lærer hesten af kende og bliver fortrolig med at ride i flok.
  • Ridning langs elven Hvítá i bjergkløft til vi når det mægtige vandfald Gullfoss.
  • Mulighed for at udforske det berømte område ved Geysir med de spruttende gejsere.
  • Ridning på højsletten Haukadalsheiði med udsigt til bjerge og gletschere så langt øjet rækker.

Dag 1: Ankomst til Island – Keflavík Lufthavn - Reykjavík

Transport fra Keflavík Lufthavn til hotel i Reykjavík. Sidst på eftermiddagen (kl. 17.30) er der velkomstmøde i ridecenteret, hvor der også bydes på den traditionelle lammekødsuppe. Her får vi nærmere detaljer om turen og møder de øvrige deltagere. (-/-/A) 

Koden ovenfor i parentes viser de måltider, som er inkluderet (Morgenmad/Frokost/Aftensmad), idet (-) betyder ikke-inkluderet.

DATOER I 2012
9/6-16/6, 16/6-23/6, 23/6-30/6, 30/6-7/7, 7/7-14/7, 14/7-21/7, 21/7-28/7, 28/7-4/8, 4/8-11/8, 11/8-18/8, 18/8-25/8, 25/8-31/8.

OVERNATNING
Turen starter og slutter med en overnatning på hotel i Reykjavík. På rideturen overnatter man 2 nætter på gården Fossnes, dernæst 2 nætter på hotelpension i Geysir for at vende tilbage en enkelt nat på gården Fosness.

På hotellet i Reykjavík (2 nætter) indkvarteres man i delt dobbeltværelse med eget bad og toilet. På gården i Fosness (i alt 3 nætter) bor vi på 2-4 sengsværelser (med adgang til fælles bad og toilet). På gården er der varmt bassin, som kan benyttes efter rideturen.

I Geysir (2 nætter) bor vi på  delte dobbeltværelser med eget bad og toilet.

FORPLEJNING
Opholdet i Reykjavík inkluderer morgenmad. Derudover vil der på ankomstdagen bliver serveret en traditionel islandsk lammekødsuppe i forbindelse med velkomstmødet. Ridedagene er med fuld forplejning. Menuen består af et stort morgenmadsbord og traditionel islandsk mad (fisk eller lam). Vegetariske måltider kan fås, hvis de bestilles på forhånd. Alle ryttere laver deres egen madpakke fra morgenmadsbuffeten. Alkohol indgår ikke i turens pris og er svær at skaffe i højlandet. Den kan købes toldfrit til rimelige priser ved ankomsten til Keflavik Lufthavn.

Det fremgår af dagsprogrammet, hvilke hovedmåltider er inkluderet eller ikke inkluderet i turens pris (Morgenmad/Frokost/Aftensmad).

RIDETURENE
Denne populære tur er oplagt for familier og jer, som ikke er rutinerede nok til at kunne deltage i f.eks. fåresamling. Men ridedagene kan blive lange, så det kræver god fysisk form og et vist kendskab til ridning. Turen er for øvede ryttere, som ikke har problemer med at sidde i sadlen 6-7 timer (i alt 6 ridedage). Turen starter med en dagstur fra gården Fossnes til naturskønne område Gnúpverjahreppur, hvor vi lærer vore heste at kende og bliver fortrolige med at ride i flok i en afslappet atmosfære.

Næste dag begynder ridetrekket til Geysir. Turen bringer os halvvejs, nemlig til gården Hvítárdalur (her overnatter hestene og vi kører tilbage til Fossnes og overnatter). Den følgende dag rider vi hestene helt til Geysir. I Geysir venter en dagsridetur. Rideturen retur til Fossnes er ligeledes to dagsetaper (hvor hestene overnatter i Kaldbakur og vi kører til Fossnes og overnatter).

REJSEN DERTIL
Turen starter og slutter i Reykjavík by. Du skal selv sørge for at ankomme til startsted for turen (med fly, tog, bus/taxa eller bil).

Start: Turen starter i Reykjavík. Du kan flyve til Reykjavik (lufthavnen Keflavik). Der arrangeres transfer fra lufthavnen til hotellet i Reykjavík enten med private bus eller flybus. Da deltagerne på turen ankommer med forskellige fly, kan der i nogle tilfælde forventes ventetid. Kørslen er kun inkluderet, hvis turprogrammet er blevet fulgt som beskrevet. Hvis man bestiller en ekstra nat før eller efter turen, er kørslen ikke inkluderet (og man må da selv tage flybussen til og fra lufthavnen).

Slut: Ved hjemrejsen er der transfer fra Reykjavík til lufthavnen ca. 2 ½ timer før hver flyafgang.

FLY
Du kan bestille fly til din tur på Vagabond Tours' hjemmeside. Vi anbefaler, at du venter med at bestille fly, indtil vi har bekræftet turen.

Turen arrangeres i samarbejde med vores partner på Island.

INKLUSIVE

  • Overnatning (hotel 2 nætter, 3 nætter på gård og 2 nætter på hotelpension)
  • Morgenmad under ophold i Reykjavík
  • Traditionel lammesuppe på ankomstdagen
  • Fuld forplejning på ridedagene
  • Transfer med "opsamlingsbus" til og fra lufthavn (se "rejsen dertil")
  • Rideture som beskrevet
  • Låneudstyr: Regntøj, sadeltasker og ridehjelm

EKSKLUSIVE

  • Flybillet til Reykjavik t/r
  • Frokost og aftensmad i Reykjavík
  • Afbestillingsforsikring, 6% af turens pris (kan bestilles)