DATOER I 2011
2/3-6/3, 9/3-13/3, 16/3-20/3, 6/4-10/4, 4/5-8/5,
11/5-15/5, 18/5-22/5, 29/6-3/7, 6/7-10/7, 14/9-18/9, 21/9-25/9,
5/10-9/10, 12/10-16/10, 19/10-23/10.
OVERNATNING
På turen har du base på det lille, smukt
beliggende og hyggelige stutteri nær Gardasøen hele ugen. På
stutteriet indkvarteres du i dobbeltværelse. (Rejser du alene,
opkræves et tillæg for enkeltværelse.) Tre eller fire-sengsværelser
kan bestilles, hvis I er flere, som ønsker at bo sammen. Alle
værelser har bad og toilet og udsigt over Gardasøen (balkon eller
terrasse).
FORPLEJNING
Turen er inkl. halvpension, dsv. morgenmad
og aftensmad. Maden tilberedes af gode lokale råvarer. Såvel
morgenmad som aftensmad spises fælles ved langbordet i stutteriets
spisestue. Aftensmaden er inkl. vin og vand. Frokost kan tilberedes
af stutteriet (giv køkkenet besked dagen før). Det fremgår af
dagsprogrammet, hvilke hovedmåltider er inkluderet eller ikke
inkluderet i turens pris (Morgenmad/Frokost/Aftensmad).
RIDETURENE OG TURLEDER
Turen består af 2 formiddags-ridt (2-3
timer). Turene foregår overvejende ad mindre stier og grusveje, men
indimellem kan det være nødvendigt at ride på asfalt mellem
stisystemerne. Giovanni, som ejer stutteriet i Gaino, rider stort
set med på alle ture. Hvis Giovanni en dag er forhindret, ledes
dagens ridt af Anja, som også er turleder og fuldtidsansat på
stutteriet.
Du skal have prøvet at ride før. Det meste af turen foregår i
skridt (pga. af bjergterrænet), men når terrænet tillader det,
tager man en frisk trav eller galop. Måske er det nogle år siden,
du sidst har redet. Hvis du er i tvivl om niveauet, er du velkommen
til at ringe til kontoret. Kontakt Vagabond Tours for at høre om
ride-mulighed og rabat for børn fra 12 år.
Du vil før din afrejse blive bedt om at udfylde et skema, hvor du
skal oplyse din højde og vægt og beskrive din rideerfaring. Dette
er for på forhånd at have en rettesnor for, hvilken hest, som kan
passe til dig.
TIP: Hvis du ønsker at deltage på en mere krævende/udfordrende
tur, kan du overveje den individuelle tur med 2-dags trek i
bjergene (Ref. 11GAR-2) eller den individuelle tur med to fulde
dags rideture (Ref. 11GAR-1).
Rideturene sker på eget ansvar.
MEDBRING
Du skal først og fremmest medbringe godt
humør. Derudover ride-bukser, (korte) støvler, som du også kan
gå/vandre i og evt. leggings til at tage over støvler og underben.
Vejret kan variere, så medbring t-shirts såvel som en trøje, samt
en let regntæt jakke. Det er frivilligt at bruge ridehjelm. Du kan
låne på stedet, men medbring din egen, hvis du vil være sikker på,
at den passer. Vagabond Tours anbefaler brug af hjelm. Når man ikke
rider, er afslappet fritidsbeklædning fint. Du vil få tilsendt en
vejledende pakkeliste ved tilmelding.
REJSEN DERTIL
Turen starter og slutter på stutteriet i den
lille by Gaino på Gardasøens vestlige side. Du skal selv
sørge for at ankomme til startsted for turen (med fly, tog,
bus/taxa eller bil).
Med bil: Fra grænsen (Padborg og Rødby) er der
ca. 1350 km til stutteriet.
Med fly: Du kan flyve til Bergamo
eller Milano. Herfra skal du køre med offentlig transport det
sidste stykke til stutteriet. Mange fortrækker at leje en bil i
lufthavnen og køre tur/retur til stutteriet. Vagabond Tours kan
bestille din flybillet. Hvis du ankommer med offentlig transport
fra lufthavnen, vil en medarbejder fra stutteriet hente dig på den
nærmeste station/busstop.
FLY
Du kan bestille fly til din tur på Vagabond Tours'
hjemmeside. Vi anbefaler, at du venter med at bestille fly, indtil
vi har bekræftet turen.
IKKE-RIDENDE LEDSAGERE
På denne tur er din ven/familiemedlem/barn,
som ikke er rytter, velkommen. Din ledsager bliver indkvarteret på
stutteriet alle dage (B&B). Der er ikke planlagt dagsprogram
for din ledsager, så han/hun skal selv planlægge eventuelle
aktiviteter i området (vandring, badning, golf, mountain bike,
klatring mm). Stutteriet udbyder ikke disse aktiviteter, men kan
formidle lokale kontakter mm. For at komme rundt i området er en
bil nødvendig. Se prisen for "ikke-ryttere" i
prislisten.