Kameltrek mellem ørken og hav, 8 dage

Marokkos vestkyst udgør de dramatiske omgivelser for dette enestående kameltrek. Guide, kok og kamelfører bidrager til, at du får en uforglemmelig oplevelse under de fremmede himmelstrøg. Du vandrer gennem afvekslende landskaber i form af brede sandstrande, forrevne klipper, stejle klinter og endeløse klitrækker, hvor Sahara møder Atlanten. Havet, klipperne og sandet skifter farvetone, efterhånden som dagen skrider frem og du når frem til næste lejrplads, hvor teltene er slået op med udsigt til den smukke solnedgang. Der vil være rig mulighed for at tage en sval dukkert i bølgerne. Du kan gå på opdagelse i Marrakesh og Essaouira, hvor du bor på 4-stjernede hoteller.

  • Oplev en eksotisk vandring i kamel-karavane mellem ørken og hav, hvor du overnatter i telt-lejr med vidunderlige solnedgange.
  • Du begynder og slutter med komfortabelt ophold på dejligt 4-stjernet hotel.
  • Besøg bazaren i Marrakech og se det spændende udbud af lædervarer, tæpper, krydderier og meget mere.
  • Oplev havnebyen Essaouira med dens dramatiske historie, snævre gader og velbevarede bygninger - anerkendt som verdenskulturarv af UNESCO.
  • Din engelsk-talende guide fortæller undervejs om livet i de egne og byer, som I passerer, mens kokken sørger for forplejningen undervejs.
  • Nyd den afslappende veksling mellem vandring og svømmeture i det friske hav.
  • Spændende møde med den lokale berber-befolkning.

Dag 1: Ankomst til Marrakech

Ankomst til lufthavnen (eller stationen) i Marrakech, hvor vores kontaktperson byder dig velkommen og kører dig til dit hotel. (-/-/-)

Koden ovenfor i parentes viser de måltider, som er inkluderet (Morgenmad/Frokost/Aftensmad), idet (-) betyder ikke-inkluderet.

REJSEPERIODE
Kameltrekket udbydes hele året.

Vi beder dig være opmærksom på, at det ikke altid er muligt at gennemføre turen under ramadanen, som er den muslimske fastemåned. Hvis du ønsker at rejse under ramadanen bedes du forhøre kontoret inden bestilling. Ramadanen falder i forskellige perioder fra år til år.

OVERNATNING
På dag 1, 6  og 7 overnattes på fire-stjernet traditionelt hotel i Marrakech og Essaouira. På trekket dag 2-5 overnatter du i telt (1-2 personer per telt). Forhør dig om mulighederne for at overnatte på herberg ("gîte d'étape"), hvis du foretrækker det (mod et mindre tillæg). Du skal medbringe sovepose.

FORPLEJNING
Der er fuld forplejning på hele trekket. Måltiderne på trekket tilberedes af kokken - enkel men velsmagende marokkansk mad! I Marrakech er aftensmaden ikke inkluderet og du er fri til at besøge en af byens mange restauranter og nyde det marokkanske køkken.

VANDRINGERNE
Hvis du er i almindelig god fysisk form, kan du uden vanskelighed gennemføre denne vandring (5-6 timer om dagen plus pauser og ophold). Kamelen bærer din tunge bagage.

Ved to rejsende består ledsagerholdet af en bjergguide, en kamelfører og en kok (antal kameler og førere øges ved større grupper). Kamelen bærer bagage, proviant, telte mm. Guiden er marokkansk, officielt certificeret og taler flydende engelsk. Hans professionalisme og indgående lokalkendskab vil medvirke til, at du får en mindeværdig oplevelse, som rækker ud over masseturismens slagne vej. Det er muligt at tilpasse ruten, f.eks. gøre den mere eller mindre krævende, efter aftale med guiden, som kender området ud og ind og har stor erfaring med at bedømme deltagernes formniveau.

Der er jævnlige muligheder for badning i løbet af trekket, særligt fra april til september, hvor vandet kan være fra 17 til 22 grader varmt (Essaouira).

De(t) ledsagende dyr vil som regel være kamel, undtagelsesvist muldyr.

REJSEN DERTIL
Turen starter og slutter i Marrakech. Du skal selv sørge for at ankomme til startsted for turen (med fly, tog eller bil). Norwegian flyver direkte København-Marrakech 1-3 gange om ugen.

Start: Turen starter i Marrakech. Du kan flyve til Marrakech eller Casablanca. Hvis du ankommer til Casablanca, skal du selv tage toget til Marrakech (ca. 3 timer). I Marrakech mødes du enten i lufthavnen eller på stationen af vores kontaktperson og bliver kørt til hotellet. Du skal senest være fremme i Marrakech til aften.

Slut: Turen slutter i Marrakech. Du kan flyve til Danmark fra Marrakech eller Casablanca. Du bliver kørt til lufthavnen eller stationen i Marrakech.

SYGESIKRING
Den offentlige sygesikringsdækning i Marokko er begrænset. Det er nødvendigt at være i besiddelse af en tillægsforsikring, der dækker behandling og hjemtransport.

INKLUSIVE

  • Kørsel mellem lufthavn og hotel på dag 1 og 8
  • 2 overnatninger med morgenmad på 4-stjernet hotel i Marrakech
  • 1 overnatning med morgenmad på 4-stjernet hotel i Essaouira
  • 4 overnatninger i 2-personers telt på trekket
  • Fuld pension på trekket, jf. dag-til-dag-program
  • Udstyr til madlavning og trekking (telt, madrasser etc.)
  • Engelsktalende bjergguide samt kok og muldyrsfører på trekket
  • Kamel dag 2-6 (undtagelsesvis muldyr i stedet for kamel)
  • Drikkevand på trekket, samt te og tørret frugt i pauser

EKSKLUSIVE

  • Flyrejse til Marrakech t/r
  • Tillæg for eventuel overnatning i bjerghytte (vandrerhjem), € 6
  • Drikkevarer og andre personlige udgifter
  • Tillægsforsikring til den offentlige sygesikring (kan bestilles)
  • Evt. ekstra overnatning i Marrakech (kan bestilles)
  • Evt. tillæg for enkeltværelse/enkelt telt, kr. 1300
  • Evt. opgradering til Riad-hotel i Marrakech (2 nætter), kr. 250
  • Særligt telt til personlig vask (gratis, men skal bestilles særskilt)
  • Drikkepenge, mindst € 50 til guide, € 30 til kok og € 30 til kamelføreren, dvs. i alt fra ca. kr. 800 ved 2-5 rejsende (det angivne beløb er per selskab, ikke per deltager - udgiften deles af deltagerne)
  • Afbestillingsforsikring, 6% af turens pris (kan bestilles)