Gosaukamm

Ikke underligt at denne alpine vandrerute rundt om Gosaukamm er blandt de mest berømte i Østrig! På fire dage oplever du det hele: Dramatiske tinder, idylliske græsgange, snævre pas, vidtstrakte daludsigter og hyggelige bjerghytter og -hoteller. Utroligt at man kan opleve så meget på så kort tid. Ruten er på i alt 22 km fordelt på to fulde vandredage.

Turen foregår i bjergterræn og henvender sig til vandrere i god fysisk form. Den mest udfordrende strækning er i forbindelse med Steigl-passet, som med 2016 m er det højeste punkt på ruten. Turen starter og slutter ved byen Gosau (Vorder Gosausee), hvor du bor på et dejligt hotel. Undervejs overnatter du i den spektakulært beliggende Hofpürgl-hytte, der emmer af bjerg-atmosfære. Turen egner sig godt til en forlænget weekend, eller hvis man er på vej videre sydover i bil.

  • Start din vandring med det berømte "Gosausee-blick over den dybe, grønne Gosau-sø til Dachstein og dens gletschere
  • Passér Steigl-passet oppe mellem Gosaukamms mægtige spir og tinder og nyd udsigten i begge retninger
  • Overnat i den smukt beliggende Hofpürgl-bjerghytte med masser af alpin stemning
  • Nyd alpespecialiteterne undervejs i de hyggelige bjerghytter
  • Oplev den flot afvekslende vandring tilbage til Gosau med skøn udsigt ned i dalen

Dag 1: Ankomst Gosau

Ankomst til Gosau og indkvartering på hyggeligt hotel. Du kan ankomme i løbet af dagen eller først på aftenen. (-/-/A)

Koden ovenfor i parentes viser de måltider, som er inkluderet (Morgenmad/Frokost/Aftensmad), idet (-) betyder ikke-inkluderet.

OVERNATNING
På turen vandrer du fra overnatningssted til overnatningssted. 2 nætter overnatter du på et 3-stjernet hotel og en nat på sovesal i bjerghytter. Til overnatningen i bjerghytten skal du medbringe din egen lagenpose. Det er muligt at reservere enkeltværelse (kun på hotel, mod tillæg). Evt. ekstra nat i Vordere Gosausee eller Wien efter endt vandretur kan bestilles (tillæg).

FORPLEJNING
Turen er inkl. halvpension (morgenmad og aftensmad). Madpakke kan bestilles aftenen før på overnatningsstedet og betales lokalt (forhør dig lokalt på hotellet i Vordere Gosausee om bjerghytterne undervejs er åbne, så du evt. kan købe din frokost der, da hytternes åbningstid varierer i løbet af året). Det fremgår af dagsprogrammet, hvilke hovedmåltider der er inkluderet eller ikke inkluderet i turens pris (Morgenmad/Frokost/Aftensmad).

VANDRINGERNE
Turen byder på 2 dages vandring fra overnatningssted til overnatningssted. De enkelte vandredage er på ca. 7 timers varighed (hvortil kommer pauser). Turen henvender sig til vandrere i god form, da visse passager ellers kan blive for anstrengende. Vandreruten er afmærket, men det er nødvendigt at kunne læse kort og rutebeskrivelse, da vejrforholdene kan gøre afmærkningerne svære at se.

Det er ikke muligt at køre til bjerghytten Hofpürgelhütte (overnatning dag 2) og du skal selv medbringe en lagenpose, toiletsager mm. i din rygsæk. Den del af din bagage, som du ikke skal bruge i bjergene, kan du efterlade på hotellet i Vordere Gosausee, hvor du genfinder den når du kommer tilbage (dag 3 om eftermiddagen).

REJSEN DERTIL
Turen starter og slutter i Gosau (eller Vordere Gosausee). Du skal selv sørge for at ankomme til startstedet for turen (med fly, tog eller bil).

  • Start: Turen starter i Vordere Gosausee. Du kan flyve til Wien, hvorfra der er offentlig transport til Gosau og videre til Vordere Gosausee . Du skal være fremme til aftensmad på dag 1.
  • Slut: Turen slutter i Vordere Gosausee efter morgenmaden. Ekstra nat i Vordere Gosausee kan bestilles. Fra Gosau er der offentlig transport til Wiens lufthavn.

Bil: Hvis du ankommer i bil, skal du møde op på hotellet som angivet i den afrejseinformation. Der er ca. 1130 km fra Danmark til Gosau.

FLY
Du kan bestille fly til din tur på Vagabond Tours' hjemmeside. Vi anbefaler, at du venter med at bestille fly, indtil vi har bekræftet turen.

INKLUSIVE

  • Overnatning (2 x 3-stjernede hoteller/kroer og 1 x bjerghytte)
  • Halvpension (morgenmad og aftensmad)
  • Vandrekort og rutebeskrivelse (1 sæt pr. par/gruppe)

EKSKLUSIVE

  • Fly til Wien t/r
  • Frokost
  • Enkeltværelse -kun på hotel (kan bestilles, kr. 220)
  • Ekstra overnatning i  Gosau (kan bestilles; dob.vær kr. 250, enk.vær. kr. 370, inkl. morgenmad)
  • Ekstra sæt rutebeskrivelse og vandrekort (kr. 450, inkl. porto)
  • Afbestillingsforsikring, 6% af turens pris (kan bestilles)

Turen anbefales ikke til børn.