Klik på den enkelte dag og læs turbeskrivelsen:
Dag 1: Ankomst Obertraun
Ankomst til byen Obertraun og indkvartering på hotel. Du kan
ankomme hvornår på dagen det passer dig. (-/-/-)
Dag 2: Obertraun - Bad Aussee
På denne første vandredag skal du følge stien "Weg durch die
Wildnis", indtil du når grotten Koppenbrüler. Vi anbefaler et besøg
i grotten (entré inkluderet i turens pris). Herfra fra går stien
videre ned til dalbunden, gennem en gammel jernbanetunnel og forbi
et kapel, indtil du kommer til hytten Koppental. Ved hytten er der
mulighed for at tage en pause og evt. spise frokost. I nærheden er
udløbet fra Schneegraben-lavinen. Din rute fortsætter over
hængebroen og ad skovsti indtil landsbyen Sarstein. Herefter
vandrer du til Bad Aussee. Overnatning i Bad Aussee. Dagens rute er
15 km og 4 timer. (M/-/-)
Dag 3: Bad Aussee – Bad Goisern
Dagens rute fører dig igennem et smukt alpint område med
vandfald, blomsterrige enge og skov. Du ankommer til Bad Goisern,
hvor du overnatter. Dagens rute er ca. 20 km og 5 timer.
(M/-/-)
Dag 4: Bad Goisern – Hallstatt – Obertraun
Du skal i dag vandre til søen Hallstatt (Salzkammerweg). Ruten
går langs den smukke sø Hallstätter See. Brug evt. lidt tid i den
postkort-smukke by Hallstatt, som ligger ved søbredden med huse op
ad bjergskråningen. Fra Hallstatt vandrer du videre langs
Hallstätter-søen til byen Obertraun, hvor din vandring startede
(den nævnte rute følger den vestlige bred, men der er også mulighed
for i stedet at følge den østlige bred). Overnatning i
Obertraun. Dagens vandring er ca. 18 km og 6 timer. (M/-/-)
Dag 5: Hjemrejse
Turen slutter efter morgenmad (med mindre du har bestilt ekstra
nætter i Obertraun eller Wien). (M/-/-)
Koden ovenfor i parentes viser de måltider, som er inkluderet (Morgenmad/Frokost/Aftensmad), idet (-) betyder ikke-inkluderet.
OVERNATNING
På turen vandrer du fra overnatningssted til overnatningssted. Du
overnatter på private pensionater (dobbeltværelse med privat bad og
toilet). Enkeltværelse kan reserveres mod tillæg. Ekstra nat i
Obertraun eller Wien kan bestilles.
FORPLEJNING
Morgenmad er inkluderet i prisen og serveres på
overnatningsstedet. Frokost kan bestilles aftenen før på det
overnatningsstedet og betales lokalt eller du kan købe den
undervejs på din tur. Aftensmad er ikke inkluderet i turen. Der er
mulighed for at spise i overnatningsbyerne. Det fremgår af
dagprogrammet, hvilke hovedmåltider der inkluderet eller ikke
inkluderet i turens pris (Morgenmad/ Frokost/ Aftensmad).
VANDRINGERNE
Turen byder på 3 fulde vandredage fra overnatningssted til
overnatningssted. De enkelte dagsvandringer er på mellem 3 og 5
timers varighed (eksklusive pauser).
Din bagage bliver kørt frem til næste overnatningssted, så du
bærer kun en lille rygsæk med de ting, du skal bruge i dagens løb,
såsom madpakke, regntøj, fotografiapparat mm. Du bedes bemærke, at
denne service kun gælder på selve vandreruten, dvs. fra det ene
overnatningssted til det andet. Du må derfor selv transportere din
bagage over kortere strækninger, såsom til og fra lufthavnen, bus-
eller togstation. Man kan med fordel pakke sin bagage, så den
nemmere kan bæres eller rulles (rygsæk, taske med bærerem,
trolly).
HUNDE
Det er muligt at medbringe hund på denne tur. Man skal
oplyse at man medbringer hund ved bestilling af turen. Herefter
forespørges overnatningsstederne om muligheden for at medbringe
hund. Tillæg for at medbringe hund, betales direkte til
overnatningsstederne. Vær opmærksom på at det er påbudt i Østrig,
at hunde skal bære mundkurv.
REJSEN DERTIL
Turen starter og slutter i Obertraun. Du skal selv sørge
for at ankomme til startsted for turen (med fly, tog eller
bil).
Start: Turen starter i Obertraun. Du kan flyve
til Wien. Herfra er der offentlig transport til Obertraun. Du kan
ankomme når som helst i løbet af dagen.
Slut: Turen slutter i Obertraun efter
morgenmad. Ekstra nat Obertraun eller Wien kan bestilles. Fra
Obertraun er der offentlig transport til lufthavnen. Hvis du ønsker
en ekstra nat, kan det bestilles ved tilmelding til turen.
Bil: Hvis du ankommer i bil, skal du møde op på
hotellet i Obertraun som angivet i din afrejseinformation. Der er
ca. 1130 km fra Danmark til Obertraun. Dette er muligt at din bil
skal stå parkeret på en offentlig langtidsparkering et stykke væk
fra hotellet. Der skal muligvis betales lokalt for parkering.
FLY
Du kan bestille fly til din tur på Vagabond Tours'
hjemmeside. Vi anbefaler, at du venter med at bestille fly, indtil
vi har bekræftet turen.