OVERNATNING
Der overnattes på delt dobbeltværelse med eget bad og
toilet på mindre hoteller og pensionater. Enkeltværelse kan
reserveres mod tillæg. Ekstra overnatning i Sarria eller Santiago
de Compostela kan bestilles.
FORPLEJNING
Turen er inklusive morgenmad alle
dage. Aftensmad kan tilkøbes hjemmefra. Frokostpakke kan
flere steder bestilles aftenen før i hotellernes restaurant (er
ikke inkluderet og betales på stedet). På de
fleste etaper kan man købe forfriskninger i små lokale
butikker, ligesom der på nogle etaper er caféer og barer. Det
fremgår af dagsprogrammet, hvilke hovedmåltider er inkluderet eller
ikke inkluderet i turens pris
(Morgenmad/Frokost/Aftensmad).
VANDRINGERNE
Denne rute er i alt 113 km. Du vandrer 5 dage, dvs. du i
gennemsnit vandrer 22,6 km pr. dag. Niveauforskellen er på de
enkelte etaper ofte mellem ca. 200 og 600 m. Hvis du en af dagene
ikke er i stand til at gå den planlagte distance, kan du
arrangere dig med en taxa lokalt, som du selv betaler (taxier er
forholdsvis billige i Spanien).
KØRSEL AF BAGAGE
På turen kan man vælge at bære sin fulde bagage, eller man
kan få sin bagage kørt frem til næste overnatningssted. Ved
tilkøb af kørsel af bagage, får du kørt eet stk. bagage, som højest
må veje op til 18 kg (vær opmærksom på, at du vil blive opkrævet to
tillæg for kørsel af bagage, hvis du pakker i to tasker).
Vælger man at få bagagen kørt, bærer man kun en lille rygsæk med de
ting, man skal bruge i dagens løb, såsom madpakke, regntøj,
fotografiapparat mm. Du bedes bemærke, at denne service kun gælder
på selve vandreruten, dvs. de dage du vandrer fra det et
overnatningssted til det næste. Du må derfor selv transportere din
bagage over kortere strækninger, såsom til og fra lufthavnen, bus-
eller togstation. Man kan med fordel pakke sin bagage, så den
nemmere kan bæres eller rulles (rygsæk, taske med bærerem,
trolly).
REJSEN DERTIL
Turen starter i Sarria og slutter i Santiago. Du skal selv
sørge for at ankomme til startstedet for turen (med fly, tog eller
bil).
Start: Turen starter i Sarria. Du kan flyve til
Santiago de Compostela (via Madrid eller Barcelona). Fra lufthavnen
er der offentlig transport til Sarria.
Slut: Turen slutter i Santiago efter
morgenmaden. Du kan flyve til Danmark fra Santiago (enten via
Madrid eller Barcelona).
FLY
Du kan bestille fly til din tur på Vagabond Tours'
hjemmeside. Vi anbefaler, at du venter med at bestille fly, indtil
vi har bekræftet turen.
PILGRIMSPAS
Det er en ældgammel tradition på Pilgrimsvejen til
Santiago de Compostela, at den vandrende i byerne undervejs får
stemplet i et særligt pilgrimspas som dokumentation for at have
gennemført ruten. Stemplet kan være fra byens bar, hotel, herberg
eller købmandsforretning (hvor man skal huske at få noteret datoen
tillige med stemplet). Når man når frem til Santiago de Compostela,
kan man få udstedt et pilgrimsbevis efter fremvisning af passet med
stempler.
Som rejsende med Vagabond Tours har du mulighed for at bestille
et pilgrimspas hjemmefra sammen med din rejse. Det fremsendes (med
dit navn påført) sammen med dit afrejsemateriale. Det koster 50
kr.