CORNWALL – LANDS END, ENGLANDS SYD-VEST KYST

Turfakta
🇬🇧
Tur ID: 35CWA-7
Turtype: Individual
Vandreture Vandreture
Hvornår:
01 mar-31 oct
Varighed:
6 dage / 5 nætter
Sværhedsgrad:
Let øvet
Må hunde medbringes:
Nej
Bemærk:
Bemærk: Prisen er pr. person ved 2 personer i delt dobbeltværelse. Tillæg for solorejsende.
8.200 DKK
Når du booker en individuel tur er det altid på forespørgsel. Det betyder at din tur er ikke garanteret booket før alle overnatningssteder er bekræftet - og vi hæver ikke din betaling før vi har fået dette bekræftet.

Det siges, at Lands End både er begyndelsen og enden på Storbritannien. På denne flotte vandretur kommer du rundt om Storbritanniens vestligste spids, og undervejs opleves både historisk og moderne kultur i Cornwall.

På denne vandretur – vandre du en del, af den 1000 km lange vandrerute – South West Coast Path. Fra stien har du udsigt til brusende bølger og de stejle klipper omkring Lands End. Som kontrast følger ruten også rolige, gyldne sandstrande med turkisblåt vand – og går gennem frodige dale og gennem kystbyer.

Turen starter i den charmerende kystby St. Ives, der ligger på nordsiden af Cornwall-halvøen. Herfra venter 4 dages vandring langs kysten – du vandrer frem til næste overnatningssted og din store bagage bliver kørt. Turen slutter i Mousehole (eller Penzance).

• Et af verdens smukkeste kystlandskaber med Land’s End og Cape Cornwall som højdepunkter
• Cornwall er rig på historie
• Charmerende små byer med hyggelige restauranter og pubs, gallerier og kunsthåndværk
• Et område med stor biodiversitet – et helt særligt sted for fuglekendere
• Du vandrer ad den berømte rute South West Coast Path

DAG 1: ANKOMST TIL ST. IVES

Ankomst og indkvartering i St. Ives, der ligger på nordsiden af den yderste spids på halvøen Cornwall. St. Ives er en livlig havneby med mange museer, gallerier, forretninger, spisesteder og pubs. (-/-/-)

Denne dag er en af turens mest krævende etaper, da der indimellem er korte stejle op- og nedstigninger. Ruten går ad klipperuter højt over havet. Tag dig god tid undervejs – og nyd de fabelagtige udsigter over havet og landskabet. Tit kan man se sæler, der ligger på klipperne.
Ved slutningen af etapen kommer du til landsbyer Zennor, hvor du indkvarteres. Kirken og den lokale pub er et besøg værd. Dagens vandring er ca. 11 km. (M/-/-)

Dagens rute er lidt længere end i går. Også denne etape har op- og nedstigninger ad klippestier langs kysten – med mange storslåede udsigter undervejs. I klart vejr kan man se Scilly-øerne. Ruten går forbi indhegnede marker med græssende køer og man kan se havmåger, der dykker efter føde i bølgerne. Du kommer forbi det aktive fyrtårn i Pendeen. På den sidste del af ruten kommer man gennem et område, hvor der tidligere blev udvundet tin og kobber – man kan se bygninger fra denne industriel aktivitet. Ankomst til St. Just i løbet af eftermiddagen og indkvartering. Byen har cafeer, pubs og nogle forretninger. Dagens vandring er ca. 17 km. (M/-/-)

Dagens ruter er omtrent samme længde som i går. Også i dag venter der nogle krævende op- og nedstigninger. Men – man belønnes til gengæld med mange højdepunkter i løbet af vandreturen: Land’s End, bronzealder-graven Ballowall Barrow, den smukke strand Porth Nanven med de æggeformede klipper, efterladte tinminer. Det er oplagt at holde en pause ved Lands End. Her er gode steder, hvor man kan betragte dyrelivet ved havet. På en klippe ud for Lands End står fyrtårnet Longsships Lighthouse. Ved Lands End er der besøgscenter og cafeer. Fra Lands End vandrer du videre til Porthcurno, hvor du indkvarteres. I Porthcurno var den gamle telegrafstation engang særdeles vigtig, da den forbandt det britiske imperium med den øvrige verden. Dagens vandring er ca. 17 km. (M/-/-)

Din vandring i dag – ad The South West Coast Path – er langs Cornwalls sydvendte kyst. Du kommer for den imponerende granitklippe – Treryn Dinas. Her er ruiner fra et stort jernalder-forsvarsanlæg. Stedet menes at have haft en særlig religiøs eller ceremoniel betydning. Længere fremme kommer man til den smukke skov St Loy Wood og lidt længere fremme – det hvide fyrtårn, Tater Du Lighthouse. Ruten går også gennem naturreservatet Kemyel Crease, hvis store saltresistente nåletræer, troner mod havet. Du indkvarteres enten i den hyggelige kystby Mousehole eller et par km. længere nede ad kysten i hovedbyen Penzance. Dagens vandring er 13 km. (M/-/-)

Efter morgenmaden er turen slut. Fra Penzance er der direkte togforbindelse til London. (M/-/-)

Dagsprogrammet er udarbejdet med udgangspunkt i de senest tilgængelige oplysninger. Der tages forbehold for ændringer. Koden ovenfor i parentes viser de måltider, som er inkluderet (Morgenmad/Frokost/Aftensmad), idet (-) betyder ikke-inkluderet.

OVERNATNING
På turen overnattes i dobbeltværelse med privat bad/toilet – nogle steder på guesthouses – andre steder på pubs (der fungerer som kroer).

FORPLEJNING
Morgenmad er inkluderet i prisen og serveres på overnatningsstedet. Madpakke kan enten bestilles aftenen før på overnatningsstedet og betales lokalt, eller købes på den lokale cafe. Enkelte dage kan du købe frokost undervejs på din vandring (det fremgår af dit afrejsemateriale, som du modtager før turen). Det fremgår af dagsprogrammet, hvilke hovedmåltider der er inkluderet eller ikke inkluderet i turens pris (Morgenmad/ Frokost/ Aftensmad).

VANDRINGERNE
Turen byder på 4 fulde vandredage, og de enkelte dagsvandringer er på mellem 5 og 6 timers varighed (eksklusive pauser).

Du bærer kun en lille rygsæk med de ting, du skal bruge i dagens løb, såsom madpakke, regntøj, kamera mm. Resten af bagagen køres mellem indkvarteringsstederne.

KØRSEL AF BAGAGE
På denne tur køres din bagage mellem overnatningsstederne – mens du vandrer. Denne service er inkluderet i turens pris.

Om morgenen skal du blot placere din bagage på et aftalt sted og tage af sted. Mens du vandrer sørger vi for at flytte din bagage til næste overnatningssted. Du modtager Vagabond Tours særlige bagagemærker til din bagage.

På denne tur kan du få kørt 1 stk. bagage af hver maks. 20 kg. Hvis din bagage vejer mere end det tilladte, opkræves et gebyr for ekstra kilo.

ETA – DIGITAL REJSETILLADELSE
Danske statsborgere, der rejser til England, Skotland, Wales og Nordirland, skal have en digital rejsetilladelse (ETA)’. Formålet er at forbedre sikkerheden ved den britiske grænse.

Man søger online – det tager et par minutter. Det kan tage 3 dage at behandle ansøgningen – mange får besked tidligere. Prisen for ETA er ca. £16. ETA er gyldigt til flere korte besøg over to år – dog udløber den, hvis dit pas udløber. Du kan vælge at printe din ETA – foruden at medbringe elektronisk. Link til ansøgning HER.

Vejledning til ansøgning om ETA

1. Upload eller tag et billede af det pas, du vil bruge til at rejse til Storbritannien. Sørg for at få billedet og de to linjer med tal og bogstaver med i bunden.

2. Upload et nyere pasfoto, eller tag et billede med kameraet på din enhed. Billederne skal gemmes som en jpeg-fil eller med filtypen .jpg. Børn på ni år og derunder behøver ikke at uploade et pasfoto.

3. Udfyld alle de nødvendige oplysninger. Disse omfatter personlige oplysninger (dvs. navn, fødselsdato), pasoplysninger, ansættelsesoplysninger, hjemmeadresse og kontaktoplysninger.

4. Besvar spørgsmål om sikkerhed og berettigelse. Som alle andre besøgende i Storbritannien skal danske ETA-ansøgere sandfærdigt oplyse om straffeattester, tidligere immigrationsforseelser og enhver tilknytning til eller medlemskab af ulovlige eller illegale grupper eller organisationer.

5. Betal for den britiske ETA-ansøgning online.

VAGABOND TOURS’ VAGTTELEFON
Mens du er afsted på tur, har du adgang til Vagabond Tours’ vagttelefon.
Det er en telefon, du kan ringe på – som er åben uden for kontorets åbningstid.
Telefonen vil blive besvaret af en medarbejder i Vagabond Tours. Dermed er vi ikke længere end et opkald væk – når du er afsted på tur.

BØRN
Turen er kun egnet til større børn med nogen vandreerfaring.

HUNDE
Hunde kan ikke medbringes på turen.

REJSEN DERTIL
Du skal selv sørge for at ankomme til startstedet for turen (med tog, bus, fly eller bil) samt arrangere din hjemrejse fra turens slutsted.

Start: Turen starter i St. Ives. Turens første dag er en ankomstdag, og I kan ankomme til jeres overnatningssted når som helst på dagen, dog er jeres værelse først ledig fra om eftermiddagen. Der er regelmæssige togforbindelser fra London Paddington. Tog fra London Paddington St. til St. Ives tager ca. 6 timer. Der er skift undervejs. I bil tage turen fra Heathrow Airport ca. 5 timer.

Slut: Turen slutter i Mousehole eller Penzance (afhængig af dit sidste overnatningssted). Der kører tog fra Penzance til London Paddington St. Turen tager ca. 5 timer og 15 min (de fleste tog er direkte).

OM SOUTH WEST COAST PATH
South West Coast Path er Englands længste nationalsti – ruten er 1000 km, fra Somerset til Dorset. Stien blev officielt indviet som National Trail i 1978, men stien historie er ældre. Kystvagter har lavet en trampesti, når de patruljerede de stejle klipper for undgå smuglere. Ruten, der har den karakteristiske agern-skilting, går gennem et af Englands mest betagende landskaber.
På vandreturen med Vagabond Tours har vi udvalgt den mest maleriske del – strækningen gennem Cornwall fra den kunstneriske by St. Ives til den blomstrende havneby Penzance – via det vestligste punkt, Lands End. Over fire vandredage går man ad den velmarkerede sti langs en kystlinje, der er både vild og smuk.
En vandring ad South West Coast Path bliver krydret med Cornwalls rige kultur og kulinariske traditioner, hvor en varm Cornish pasty eller en pause med en lokal cream tea er den perfekte belønning efter en dag i frisk luft.

AFREJSEMATERIALE – FØR TURSTART
Hos Vagabond Tours modtager du dit afrejsemateriale til turen hjemmefra – før turstart. Det sendes til dig pr. post og du kan hente det i din postkasse.
Dermed kan du hjemmefra se materialet igennem og forberede dig på din forestående tur.
Nedenfor kan du se, hvilket materiale du modtager til denne vandretur i Cornwall

KORT, FOLD-UD-KORT
Før turstart modtager du vandrekort. Til denne tur dækker 1 kort hele turen. Kortet er 1:25.000. Det er et godt kort, hvor du kan se stien, området og signaturer.
Du/I modtager et kort pr. værelser. Du modtager kortet 30 dage før turstart.

PRINT AF DAGSKORT (A4)
Før turstart har du mulighed for (hjemmefra) at printe A4 kort for hver dagsetape.
På disse dagskort er din vandreruten indtegnet.

VAGABOND TOUR’ APP – FUNGERER UDEN WIFI
Vagabond Tours har udviklet sin helt egen app. Du får din egen personlige adgang – hvor du kan se din tur Cornwall (hvis I er flere, modtager alle turdeltager 1 adgang til appen hver). I appen kan du se ruten (navigation), højdemeter og afstande. Du skal ikke have adgang til WiFi når du bruger appen – appen fungerer når du er off-line.
I appen kan du se de overnatningssteder vi har booket til dig.
Du kan i appen også se seværdigheder, indkøbsmuligheder og særegen natur. Appen er inkluderet i turens pris.
Du modtager adgang til din app 30 dage før turstart

AFREJSEMATERIALE – PÅ DANSK
Vagabond Tours er en 100% dansk turudbyder og derfor er dit afrejsemateriale i appen på dansk.
Det er en prioritering i Vagabond Tours, at turdeltagere modtager afrejsematerialet hjemmefra (i modsætning til at afrejsemateriale ligger lokalt på det første overnatningssted). Vi mener, at det er nødvendigt, at man som turdeltager kan se kort og beskrivelse hjemmefra – det er en vigtig del af turforberedelsen.
[If your native language is not Danish: We have translated some tour material into English – ask us if tour documents for this tour is available in English].

INKLUSIVE
• Overnatning i dobbeltværelse
• Morgenmad alle dage
• Kørsel af bagage på vandredage
• Vandreprogram og rutebeskrivelse (adgang ti Vagabond Tours’ app)
• Mulighed for print-selv af kort med indtegnede ruter
• Vandrekort, 1 sæt pr. værelse (sendes til din postadresse)
• Adgang til Vagabond Tours vagttelefonunder din tur
• Gebyr til Rejsegarantifonden

EKSKLUSIVE
• Rejsen til turens startsted (fra DK)
• Frokost/madpakke alle dage
• Aftensmad alle dage
• Drikkevarer
• Enkeltværelse (kan bestilles kr. 4.100)
• Evt. tillæg som solorejsende
• Lokal by-/turistskat
• Rejse- og afbestillingsforsikring

Tidligere rejsende fortæller:

” Vi synes, at det er et fint koncept med overnatning, bagage og vandreturene. Det fungerede fint første gang, hvor vi rejste med jer til Italien. Vi valgte derfor jer som rejsearrangør igen, da vi gerne ville vandre i England.”

P. Jorsal

”Vi valgte at rejse med Vagabond Tours da vi havde hørt godt om dem fra et vennepar. Kan kun sige at de levede op til forventningen! Alt var tilrettelagt godt, og længden på de enkelte dages vandring passede godt til os. Det regnede dog et par dage – men vejrguderne kan de jo ikke styre.”

Dorthe Andersen, Amager

Vil du vide mere om turene til Cotswold?

Kontakt Michael som er den der ved mest om området og turene hertil.