Vagabond Tours

Tømmerflådefærd i Värmland, 5 dage

Turfakta
Tur ID: 08TOM-5
Turtype: Individual
Familieture Familieture
Tømmerflådefærd Tømmerflådefærd
Hvornår:
05 jun-25 aug
Varighed:
5 dage / 4 nætter
Sværhedsgrad:
Moderat
Må hunde medbringes:
Ja
Bemærk:
Turen kan starte søndage, mandage og onsdage. I sæsonen 5. juli-9. august kan turen også starte på fredage. Rabat til børn. Prisen er pr. person
4.050 DKK
Når du booker en individuel tur er det altid på forespørgsel. Det betyder at din tur er ikke garanteret booket før alle overnatningssteder er bekræftet - og vi hæver ikke din betaling før vi har fået dette bekræftet.

Kan du huske, hvordan man binder et dobbelt halvstik? Hvis ikke, kan du få det genopfrisket, når du bygger din tømmerflåde sammen med familie eller venner. Når fartøjet under kyndig vejleding er snøret sammen, kan du lægge fra og i bedste Huckleberry Finn-stil flyde ned ad den smukke Klarelv – Sveriges svar på Mississippi-floden. Du kan få telt, proviant, kogegrej mm. med på flåden. Overnatning kan foregå ombord, på en campingplads eller du kan finde din egen øde lejrplads. Hvis du har lyst, kan du fiske fra flåden eller lægge til ved en sandbanke og tage en frisk dukkert. Man får en kano med på turen. Turen henvender sig til børnefamilier, par og grupper.

  • Alt er gjort klar til jeres tur, og instruktører hjælper jer med at bygge tømmerflåden.
  • Nyd roen på den smukke Klarelv med mulighed for at fiske fra tømmerflåden.
  • Gør holdt, gå i land og oplev Värmlands små byer, kirker, museer og værksteder med kunsthåndværk.
  • Oplev Värmlands rige dyreliv – spot en badende elg eller se bævernes hytter og dæmninger.
  • Læg til ved en sandbanke og tag en frisk dukkert i elven.
  • Kanoen, som I har med på elven, gør det let at gå i land eller padle i forvejen og se, hvad der venter længere nede ad elven.
DAG 1: ANKOMST TIL GUNNERUD

Man mødes på samlingspladsen i Gunnerud kl. 17.00. Hvis man er ankommet i bil, parkerer man bilen her. På samlingspladsen i Gunnerud vil der være andre deltagere (af forskellige nationalitet), som har valgt at starte turen samme dag som jer. De lokale svenske guider vil – om aftenen – informere om tømmerflådebygning, tømmerflådefærd og den svenske allemandsret. For deltagere, som har bestilt proviant (se nedenfor), udleveres proviant til aftensmaden + morgenmad næste dag. Den øvrige proviant udleveres midt på dagen på “dag 2”. Man overnatter i telt på samlingspladsen (“Vildmarkscamp”).

Vi foreslår, at I på denne dag fortæller instruktørerne (på det fælles møde), hvor lange dagsetaper I har ønske om at tilbagelægge – de vil da give jer anbefalinger ud fra jeres ønsker.

Før din afrejse modtager du link til vejlednings-videoer fra Vagabond Tours – som vi anbefaler, at du kigger igennem hjemmefra.

Efter morgenmaden – senest kl. 08.00 – er der fælles kørsel i bus til byggestedet ved enten Stöllet eller Branäs. Hvis du skal bygge din flåde i Branäs (og du er ankommer til Värmland i bil) kører du selv til Björkebo og parkerer – herfra fortsætter du med vores fælles kørsel til byggepladsen. Kørsel til Stöllet tager ca. 45. min og turen til Branäs tager 1½ time. Her på elv-bredden bygger man sin tømmerflåde. Her ligger tre meter lange rafter, som kun ved hjælp af reb snøres sammen til en gedigen tømmerflåde. Bygningen af tømmerflåden foregår i vandet. På byggepladsen er der dygtige svenske instruktører, som guider og giver gode tips, så I får lavet en god og stabil tømmerflåde. I de næste dage vil den 9 eller 18 kvadratmeter store tømmerflåde være jeres hjem. I løbet af eftermiddagen er I klar til at drage af sted ned ad elven.

På tømmerflådefærden er der god mulighed for at se vilde dyr og for at fiske. Undervejs på turen kan man også komme ud for udfordringer som f.eks. hvis man møder en sandbanke.

Flyde-tiden med tømmerflåde kan variere afhængig af vandstanden i elven. Jo højere vandstand, desto hurtigere flyder tømmerflåden. Flyde-tiden kan variere.

Alt efter hvad I (lokalt) har aftalt med instruktørerne, kan jeres tur (på dag 5) enten slutte i Björkebo eller i Gunnerud. Natten tilbringes i telt eller under teltdug enten på den velfortøjrede tømmerflåde eller på land. Langs elven kan man benytte sig af allemandsretten og slå lejr, når man ser et hyggeligt sted langs elven. Enkelte steder langs Klarelven er der campingpladser – hvoraf nogle har hytter – men man må være opmærksom på, at campingpladserne ikke ligger med en afstand/tæthed, så man kan overnatte på
campingplads hver nat.

I løbet af dagen ankommer man til Björkebo eller Gunnerud, som er endemålet for tømmerflådefærden. Ved afslutning på turen, skal I skille tømmerflåden ad og aflevere det lejede udstyr (i samme stand som da I modtog det). Udstyret skal afleveres senest kl. 17.

Her slutter turen, og I vil være en stor naturoplevelse rigere.

Dagsprogrammet er udarbejdet på grundlag af de senest tilgængelige oplysninger. Der tages forbehold for ændringer.

Koden ovenfor i parentes viser de måltider, som er inkluderet (Morgenmad/Frokost/Aftensmad), idet (-) betyder ikke-inkluderet.

Dagsprogrammet er udarbejdet med udgangspunkt i de senest tilgængelige oplysninger. Der tages forbehold for ændringer. Koden ovenfor i parentes viser de måltider, som er inkluderet (Morgenmad/Frokost/Aftensmad), idet (-) betyder ikke-inkluderet.

PERIODE
Turen kan begynde alle søndage, mandage og onsdage i sæsonen 5. juni-25. august. I sæsonen 5. juli-9. august kan turen ligeledes begynde på fredage. Du skal være fremme i Gunnerud til indchekning inden kl. 17.00 på dag 1. Normalt kan man rejse fra Danmark samme dag, men hvis det af en eller anden årsag er vanskeligt for dig at være fremme kl. 17.00, er du velkommen til at ankomme dagen før og slå lejr på området.

ANTALLET AF TØMMERFLÅDER PÅ ELVEN
Af hensyn til det rige dyre- og planteliv i Klarelven er der sat en øvre grænse for, hvor mange tømmerflåder, der kan være på elven ad gangen. Dette er i overensstemmelse med principperne for bæredygtig turisme og vil øge oplevelsen for gæsterne både i dag og i fremtiden.

VALG AF TUR
Du kan vælge mellem denne tur – der er på 8 dage – eller en 5-dages tur.

TIP TIL GRUPPER
Rejser I flere familier sammen – eller er I en stor gruppe, har I mulighed for at bygge én stor flåde i stedet for at bygge to. Flåden bliver således ½ gang større (ca. 27 kvm). Hvis I ønsker denne mulighed, aftales dette med de lokale guider på den første aften.

OVERNATNING
Overnatning foregår enten ombord på tømmerflåden eller i telt på land. Man kan selv medbringe telt, eller man kan leje et telt under hele ture (se nedenfor). Overnatter man på tømmerflåden kan man sætte et myggenet, indertelt eller sovekabine op. Du kan gratis benytte dig af “Allemandsretten” og slå dit telt op på en helt øde plads. Du kan også visse steder langs elven overnatte på campingpladser (hvoraf nogle har hytter). Hvis du ønsker at gøre brug af en campingplads langs Klarelven, skal du afregne lokalt (evt. overnatning på campingplads er ikke inkluderet i turens pris). Du har også mulighed for at slå dit telt op udenfor campingpladsens område og kun gøre brug af campingpladsens køkken- og badefaciliteter. Det gør du ved at henvende dig i receptionen og du betaler således kun for brug af faciliteter (det samme gør sig gældende, hvis du overnatter ombord på tømmerflåden og ønsker at benytte campingpladsens faciliteter). Den første nat overnatter alle på samlingspladsen i Gunnerud (“Vildmarks-camp”).

FORPLEJNING
Man kan vælge selv at proviantere eller bestille proviant (se nedenfor). Hvis man selv sørger for provianten, kan man enten medbringe den hjemmefra eller købe ind i en af byerne nær Gunnerud. Der er også mulighed for at proviantere langs elven. Du kommer forbi fem steder, hvor du kan købe ind. Ønsker du at bestille proviant, se afsnittet “proviant” nedenfor.

REJSEN DERTIL
Man skal selv sørge for transport til Gunnerud. Det letteste er at ankomme i bil, fra Jylland via Göteborg eller Varberg og fra Sjælland via Helsingør eller Øresundsbroen. Der er flg. afstande til Gunnerud: Fra Helsingborg: 550 km Fra Varberg: 415 km Fra Göteborg: 340 km Fra København: 615 km Gunnerud er et lille sted langs Klarelven ca. 90 km nord for Karlstad.

Start: Du skal være fremme i Gunnerud senest kl. 17.00 på ankomstdagen. Hvis det passer bedre for dine rejseplaner, er du velkommen til at ankomme dagen før og overnatte (gratis) på vildmarkscampen.

Slut: Turen slutter i Björkebo eller Gunnerud senest kl. 17.00.
Du kan også ankomme med offentlig transport. Du skal da tage bus nr. 600 fra Karlstad (i nordlig retning). Fra busholdepladsen skal du gå 15 min til fods for at ankomme til turens startsted.

UDSTYR
Turen med tømmerflåde er inklusive basisudstyr, som udleveres ved turens start. Derudover har man mulighed for at bestille køkkenudstyr, proviant, telt og sovepose. Bestilling af køkkenudstyr og proviant skal være ens for alle personer på den pågældende tømmerflåde. Vi beder jer afgive bestilling af udstyr sammen med tilmelding til turen (udstyr kan ikke bestilles lokalt ved turens begyndelse).

Udstyret består af følgende:
Basisudstyr (inkluderet i turens pris): Kano, tømmer, reb, redningskrans, pagaj, stav, svømmevest*, presenning, plade til spritkøkken, førstehjælpstaske, spand, affaldssæk, toiletpapir, spade, vanddunk, opbevaringskasse, topografisk kort (lamineret lånekort) og lokal transport.

Køkkenudstyr (valgfrit leje): Stormkøkken med sprit, tallerken, krus, bestik, køkkenkniv, skærebræt, stegepande, ostehøvl, viskestykke, dåseåbner, oplukker, kartoffelskræller, opvaskebalje, opvaskesvamp, opvaskemiddel, køkkenrulle, tændstikker og en opbevaringsboks.

Proviant (valgfrit tilkøb): Provianten indeholder råvarer, som indgår i svensk husmandskost (morgenmad, frokost og aftensmad). Første aften i Gunnerud får I udleveret ingredienser til aftensmad samt morgenmad til den efterfølgende dag. Ved frokost dag 2 får I udleveret en komplet pakke med resterende råvarer til turen. Den indeholder omtrent følgende: Kartoffelmos, ris, pasta, kød, grøntsager, juice, mælk, yoghurt, cornflakes eller müsli, kaffe, te, brød, pålæg, saft, bouillon, salt, kødboller, fiskeboller, kødkonserves, skinke, pølser, æbler, tomater, løg, kiks, supper, gulerødder, rodfrugter mm. Indholdet kan variere lidt afhængig af, hvilke friske varer og grøntsager, der findes i butikken. Maden, undtagen mælkeprodukterne, er beregnet til at række til hele turen. Undervejs på tømmerflåde-færden tilbereder man selv sin mad på det medbragte stormkøkken. Ønsker man at supplere med ferskvarer (f.eks. mælk), kan man vælge at gøre det i de mindre byer, som ligger langs elven (ikke inkluderet i prisen). Hvis du er allergisk over for visse madvarer, udskifter vi disse med noget andet, hvis du informerer os derom i god tid før din tur.
NB: Det er vigtigt at spise regelmæssigt, når man er ude i naturen. Det styrker energien og humøret.

Telt (valgfrit leje): Teltet er et 3-4-personers telt. Prisen er i alt per telt. Man vælger selv, hvor mange telte man ønsker. Sovepose og liggeunderlag kan også bestilles mod tillæg. Se “Information om pris”. Det er ikke tilladt at hunde overnatter i de lejede telte.

*Der udlånes svømmeveste til alle deltagere. Børn under 40 kg får udleveret redningsveste (svømmeveste med krave). Man kan naturligvis også medbringe sin egen svømme- eller redningsvest.

MULIGHED FOR AT FISKE
Har du lyst til at fiske eller pilke, kan du købe fisketegn ved turens start i Gunnerud. Prisen for et fisketegn pr. tømmerflåde (uanset antal personer) er 300 SEK (7 døgn). Der er ikke mulighed for at leje fiskeudstyr, så det skal I selv medbringe.

KORT
Med på jeres tømmerflåde-færd har I et lamineret lånekort. Hvis I ønsker at have jeres eget kort, er der mulighed for at købe tre topografiske kort i Gunnerud. Kortene er 1:100.000 og dækker det område, I tilbagelægger i tømmerflåde.

BEMÆRK

Man skal være mindst to voksne (16 år eller derover) for at kunne tilmelde sig turen. De voksne skal være i stand til at svømme. Der kan maksimalt være 5-6 personer på en tømmerflåde.

At bygge og manøvrere en tømmerflåde på elven kræver en ganske stor fysisk indsats, så vi anbefaler at I er nogle stykker til at klare jobbet.


Hvis I afbryder turen og ikke afleverer det udlånte udstyr som aftalt på turens sidste dag, pålægges et gebyr på 3000 SEK.

INKLUSIVE
• Basisudstyr (se “Praktiske detaljer”), inkl. kano
• Alt bygge-materiale til tømmerflåde
• Svensktalende instruktør til bygning af tømmerflåden
• Lokal transport (dag 2, fra samlingssted til byggeplads)
• Laminerede lånekort
• Overnatning på vildmarkscamp på dag 1
• Overnatning i det fri de øvrige nætter (Allemandsretten), gratis
• Rutebeskrivelse (adgang til Vagabond Tours’ app)
• Mulighed for print-selv af indtegnede ruter
• Vagttelefon
• Gebyr til Rejsegarantifonden

EKSKLUSIVE
• Rejsen til turens startsted (fra DK)
• Køkkenudstyr (kan bestilles*; barn 0-2 år gratis, barn 3-15 år kr. 225, voksen kr. 400)
• Proviant (kan bestilles*; barn 0-2 år gratis, barn 3-15 år kr. 925, voksen kr. 1.500)
• Telt til 3-4 personer (kan bestilles, kr. 675)
• Sovepose og liggeunderlag (kan bestilles, kr. 225)
• Evt. overnatning på campingpladser
• Rejse- og afbestillingsforsikring
*Hvis køkkenudstyr eller proviant bestilles, skal alle på flåden bestille dette.

PRIS FOR BØRN
Pris for barn (0-2 år) gratis

Pris for barn (3-15 år) kr. 2.325,-

GRUPPER
Hvis I rejser flere end 10 personer sammen, kontakt os da for en gruppepris

Læs Josefine og Niels’ rejseberetning fra deres tur på tømmerflåde her.

Tidligere rejsende fortæller:

“Vi fik alle de informationer vi havde brug for. Den første aften på vildmarkscampen snakkede vi med de andre deltagere (tyskere, svenskere og hollændere). Hvis verden var fyldt med Vagabond Tours og deres partnere, så ville verden se lidt bedre ud. Det hele har været perfekt!”

J. Jensen, Fredericia

“Det er den bedste familieferie vi har haft i mange år! Vi havde en god første aften med danskere, svenskere og hollændere. Der var et fint informationsniveau – det var et godt tilbud, selvom vi var godt beredt med 20 års spejdererfaring!”

J. Schmidt, Allerød

“Det var dejligt at have prøvet at binde knobene aftenen før vi skulle bygge flåden. Undervejs benyttede vi os af allemandsretten og slog teltet op hvor vi fandt det passende. Vi havde god tid til at gå i land ved byerne, men nød det meste af tiden på tømmerflåden. Turen i tømmerflåde var en perfekt blanding af “action & afslapning”.”

D. Jensen, Vanløse

Har du spørgsmål til turen?

Kontakt os, så vender vi retur hurtigst muigt.