Vagabond Tours

Rundt om Mont Blanc

Turfakta
Tur ID: 47MON-2
Turtype: Group
Vandreture Vandreture
Hvornår:
19 jul-27 jul
Varighed:
9 dage / 8 nætter
Sværhedsgrad:
Udfordrende-Svær
Må hunde medbringes:
Nej
Bemærk:
Turen er en sikker afgang. 1 ledig plads tilbage!
10.500 DKK

Tour du Mont Blanc fører gennem Frankrig, Schweiz og Italien rundt om det legendariske bjerg, Vesteuropas højeste. Du vandrer i imellem 1000 og 2700 meters højde i imponerende alpine landskaber – gennem dramatiske pas som Col des Fours (2665 m) og ned i skønne dale med idylliske græsgange og landsbyer. Du belønnes med den ene storladne udsigt efter den anden.

Turen er en fællestur og ledes af en turleder. Aftensmad og morgenmad tilbereder hytteværten og frokost er som picnic eller madpakke undervejs på vandreturen. Vi overnatter i bjerghytter – alle med spektakulær beliggenhed og herlig afslappet bjergstemning. Turen er “alt inklusive” (overnatning, mad, turleder og kørsel af bagage). Du skal selv arrangere din rejse til turens startsted i Les Houches.

  • Klassisk trek hvor vores bagage bliver kørt frem til næste overnatningssted.
  • Aftensmaden serveres i bjerghytterne og til frokost nyder vi en lækker picnic.
  • Turen er inklusive alle måltider. Du skal blot medbringe dit gode humør og nyde de ekstraordinære panorama-udsigter undervejs.
  • Overnatning i stemningsfulde franske, italienske og schweiziske bjerghytter.
  • Gå gennem Ferret-dalen i Italien og overnat i bjerghytte udenfor Courmayeur lige over for Brenva-gletscheren.
  • Oplev det spektakulære miljø med bjergkamme, lodrette klippevægge og kolossale gletschere.
DAG 1: ANKOMST TIL CHAMONIX-DALEN (HOTEL, FRANKRIG)

Turen beynder sidst på eftermiddagen i den lille landsby Les Houches, der ligger 12 km fra Chamonix. Vi mødes på hotellet (kl. 17:00), hvor turlederen venter. Vi spiser aftensmad sammen og turlederen fortæller om de kommende dage og informerer om, hvordan det praktiske fungerer.

Du arrangerer selv din rejse fra Danmark til Les Houches (du modtager en vejledning ved tilmelding). Der er mulighed for at få opbevaret evt. ekstra bagage på hotellet, som du ikke får brug for i bjergene. Du er velkommen til at ankomme dagen før og – på egen hånd – se nærmere på området. En evt. ekstra nat før turen kan bookes gennem Vagabond Tours. (-/-/A)

Vi spiser morgenmad og er klar til afgang. En bustur gennem dalen bringer os til startstedet for vores vandretur  i Montroc. Fra Montroc (1382 m) går turen i retning af landsbyen Le Tour, Charamillon-hytterne og Balme-passet (2131 m). Nedstigning til de schweiziske græsgange og landsbyen Trient i Schweiz, hvor vi indkvarteres i bjerghytte. Overnatning i Trient i Schweiz. 5 timers vandring, 840 m op og 920 m ned. (M/F/A)

For at komme til Champex kan vi vælge ruten gennem Bovine-græsgangene, hvor man vandrer ad en sti oven for Rhône-dalen, eller en mere høj-alpin rute gennem Arpette-vinduet (fenêtre d’Arpette). Turlederen vurderer, hvilken rute, der passer bedst til vejret mm. Nedstigning til Champex (1434 m), hvor vi indkvarteres i bjerghytte. Overnatning i Champex i Schweiz. 6 timers vandring, 1100 m op og 750 m ned eller 6,5 t vandring, 1300 m op og 970 m ned. (M/F/A)

Vi vandrer op gennem de enorme græsgange til det store Ferret-pas (2537 m). Efter at have passeret grænsen, går ruten gennem den italienske Ferret-dal neden for de imponerende udløbere af Mont Blanc’s bagside. Turen slutter i det højtliggende Refugio Elena over for gletscheren Pré de Bar. 5 timers vandring, 840 m op og 750 m ned. (M/F/A)

Via landsbyerne Séchéron og Armina går vi på siden af Monte della Saxe med fantastiske udsigter til Mont Blanc og andre toppe og går ned til Courmayeur. Herfra en kort bustur til vores bjerghytte (indkvartering). 5,5 timers vandring, 650 m op og 1200 m ned. (M/F/A)

Opstigning i Veni-dalen til Lac de Miage (en gletschersø neden for Miage-gletcherens tunge), Refugio Elisabetta og derfra op til Seigne-passet (2526 m) på grænsen til Frankrig med endnu en udsigt til Mont Blanc. Kort transfer om eftermiddagen. Overnatning i Italien. 6 timers vandring, 850 m op og 650 m ned. (M/F/A)

Opstigning til Bonhomme-passet (2453 m), som før i tiden blev flittigt benyttet af bissekræmmere, og nedstigning til Notre Dame de la Gorge. Herfra kort bustur til hotellet i Les Contamines. 6,5 timers vandring, 950 m op og 1550 m ned. (M/F/A)

Efter Contamines opstigning til Tricot-passet (2100 m) med en utrolig udsigt ned i Chamonix-dalen og til Bionnassay-gletcheren op til Mont Blanc helt tæt på. Derefter nedstigning til landsbyen Les Houches, hvor vi ankommer sidst på eftermiddagen. Vi indkvarteres på vores hotel i Les Houches og spiser aftensmad sammen. 6,5 timers vandring, 1100 m op og 1250 m ned. (M/F/A)

Turen slutter efter morgenmaden. Herefter er der individuel hjemrejse fra landsbyen Les Houches. Hvis man ønsker at blive længere tid i området, er der mulighed for at bestille en ekstra nat efter turen. (M/-/-)

Dagsprogrammet er udarbejdet med udgangspunkt i de senest tilgængelige oplysninger.  Ændringer mht. overnatningssteder kan forekomme, da der er tale om mindre bjerghytter med begrænset kapacitet.

Koden ovenfor i parentes viser de måltider, som er inkluderet (Morgenmad/Frokost/Aftensmad), idet (-) betyder ikke-inkluderet.

OVERNATNING
På turen vandrer du hver dag til et nyt overnatningssted. Første og sidste nat bor vi på hotel i Les Houches i Chamonix-dalen (indkvartering i dobbeltværelser – der er mulighed for enkeltværelse mod tillæg). Undervejs på turen overnatter vi på sovesal i bjerghytter (refuges/rifugi) i Frankrig, Schweiz og Italien. Det er traditionelle bjerghytter med charme og flot beliggenhed. Der er tæpper i hytterne, så du skal blot medbringe en lagenpose. Hytterne betjenes af entusiastiske bjergfolk, der i disse afsides bjergegne får tingene til at fungere. Der er tradition for hjælpsomhed i bjergene.

FORPLEJNING
Turen er inkl. alle måltider (dog ikke frokost på ud- og hjemrejsedagen). Morgenmad og aftensmad serveres i bjerghytterne, hvor vi overnatter. Maden serveres i spisesalen, hvor vi spiser sammen med de andre vandrere, der overnatter i hytten. Vi deles om at bære den fælles proviant til dagens frokost, når vi vandrer. Til frokosten skal man medbringe en plastikbøtte med låg, bestik, krus og evt. tallerken. Det fremgår af dagsprogrammet, hvilke hovedmåltider er inkluderet eller ikke inkluderet i turens pris (Morgenmad/Frokost/Aftensmad).

VANDRINGERNE
Turen byder på 7 vandredage, hvor man går fra hytte til hytte. Højdeforskellen kan være på op til 1100 m opad og 1500 m nedad. De enkelte dagsvandringerne er mellem 5 og 7 timers varighed (effektiv vandretid, hvortil kommer pauser). For at få glæde af turen skal man være i god form.

Bagagen bliver kørt frem til næste overnatningssted, og man bærer således kun en mindre rygsæk (ca. 35-40 liter) med de ting, man skal bruge i dagens løb, såsom fælles proviant til samme dag, drikkedunk, varm trøje, regntøj mm. 

Der er mulighed for at efterlade evt. ekstra bagage, som du ved, du ikke får brug for i bjergene. Det er praktisk, hvis du medbringer en let taske eller en kraftig plastikpose til den del af bagagen, som skal opbevares, mens du er i bjergene.

REJSEN DERTIL
Turen starter og slutter i landsbyen Les Houches, der ligger 12 km fra Chamonix. Den første dag er en ankomstdag, hvor gruppen og turleder mødes på overnatningsstedet kl. 17.00. Du skal selv sørge for at ankomme til startsted for turen. Der er gode tog- og busforbindelser til Chamonix-dalen fra Danmark, ligesom man også kan køre til turens startsted i bil (ca. 1230 km). Nærmeste lufthavn er Geneve lufthavn, hvorfra der kører tog og busser til Chamonix-dalen.

Hvis du ønsker at forlænge din ferie, kan du bestille en ekstra nat (i Les Houches) før eller efter turen. Dette kan bookes via booking-formularen, når du tilmelder dig turen.

INKLUSIVE

  • 8 x overnatning (2 x hotel og 6 x sovesal)
  • Morgenmad alle dage
  • Frokost alle dage (medbringes som picnic i bjergene), dog ikke frokost på ankomst- og hjemrejsedag
  • Aftensmad alle dage (dag 1-8)
  • Lokal transport i forbindelse med vandreprogram (dog ikke lokalbus dag 5, beregn ca. € 3)
  • Kørsel af bagage (1 stk. á maks. 10 kg)
  • Lokal turleder (engelsktalende)
  • Gebyr til rejsegarantifonden

EKSKLUSIVE

  • Rejsen til turens startsted (fly, tog eller bil)
  • Drikkevarer
  • Lokalbus i Italien (ca. € 3)
  • Evt. tillæg for enkeltværelse første og sidste nat i Les Houches, kr. 1000
  • Evt. ekstra nat før/efter turen i Les Houches inkl. morgenmad (dobbeltværelse kr. 850 pr. person / enkeltværelse kr. 1150 pr. person) 
  • Afbestillingsforsikring

Læs Søren og Tinas rejseberetning fra deres familieferie til Mont Blanc her.

Tidligere rejsende fortæller:

Det var en virkelig dejlig tur – en stor oplevelse og supergodt lreelagt.
Tak for det!

H. Rask, København

Jeg har i flere år haft lyst til at gå rundt om Mont Blanc fordi jeg i forvejen kender Chamonix-dalen godt. Jeg oplever, at en fællestur giver et ekstra “løft”, fordi man ud over de store naturoplevelser også får fællesskabet og det sociale element – og man slapper mere af, når man ikke skal tænke på at finde vej. Turlederen havde 100% tjek på ruten, var meget
informativ og havde mange gode, brugbare råd om vandring, udstyr etc.

T. Røntorp, Sorø

Dagsetaperne var passende og guiden forberedte os godt på hvad vi skulle forvente i dagens løb. Han var ansvarlig og passede turen, hvis det var nødvendigt. Maden var varieret og med nationale islæt, og der var en god balance mellem deltagerne i gruppen. Vi havde en rigtig fin tur!

L. Jørgensen, Slagelse

Har du spørgsmål til turen?

Kontakt os, så vender vi retur hurtigst muigt.