Siden marts 2020 har vi levet med corona og været underlagt skiftende restriktioner. Udelivet er netop noget vi kan opleve og nyde under en pandemi og mange har fået øje på naturens fantastiske muligheder. I Vagabond Tours er vi hele tiden opmærksomme på regeringens udmeldinger og gennemfører udelukkende ture, som kan gennemføres med fokus på sikkerhed og tryghed.
Før din tur, får du informationer og vejledning om, hvad man skal være opmærksom på i en tid med corona. Vores vejledninger ændrer sig og følger myndighedernes udmeldinger (regeringen, Statens Serum Institut og Udenrigsministeriet).
Hvis du tilmelder dig en tur, som ikke kan gennemføres pga. corona-restriktioner, vil du få dit indbetalte beløb retur. Dette gælder kun, hvis du overholder dine betalingsforpligtelser og indbetaler restbeløb for turen. Vi tager stilling til om en tur kan gennemføres 14 dage før turstart ud fra Udenrigsministeriets rejsevejledninger.
Hvis du er tilmeldt en tur og selv ønsker at afmelde gælder almindelige afbestillingsregler. Vi opfordrer til, at du overholder betalingsbetingelser og indbetaler restbeløb.
Vi glæder os til at arrangere din tur – med fokus på sikkerhed og tryghed.