Vagabond Tours

FORSIKRINGER

Som turdeltager anbefaler vi, at du gennemgår dine forsikringer før turstart, så du har den dækning, du ønsker. Vagabond Tours tegner ikke forsikringer og du skal derfor selv henvende dig direkte til et forsikringsselskab. 

En afbestillingsforsikring dækker indtil din turstart og træder i kraft, hvis du er nødt til at afmelde din tur i tilfælde af sygdom og lign. før turstart. Dit forsikringsselskab vil da refundere det beløb, du har betalt for din tur. En afbestillingsforsikring skal tegnes når man bestiller eller betaler depositum for rejsen. 

En rejseforsikring dækker mens du er afsted på tur. Du kan tegne forskellige dækninger f.eks. lægebehandling, ulykke og hjemtransport mm. Du kan også tegner forsikringer, der dækker tyveri, skade på bagage mm.

Før turstart bør du undersøge, hvad din private forsikring dækker og evt. tegne en yderligere forsikring, der passer til den type forsikring, du ønsker. Vagabond Tours vejleder ikke i valg af forsikringsselskab. Du kan evt. kontakte det forsikringsselskab, hvor du har dine øvrige forsikringer for vejledning.