Vandreture ad Hærvejen – fra Nordjylland til den dansk/tyske grænse

Vandreture ad Hærvejen er en unik måde at opleve Danmark på. Ruten strækker sig over cirka 500 km, fra Hirtshals og Frederikshavn i nord til Padborg ved den dansk/tyske grænse. Man følger den gamle vej, der i århundreder blev brugt af pilgrimme, studedrivere, handelsfolk og konger. For mange var det en spirituel rejse, hvor man besøgte hellige kilder og kirker undervejs. I dag er Hærvejen en moderne, afmærket vandrerute.
Vandreture ad Hærvejen – hav, hede og højderyg
Vandreture ad Hærvejen byder på en mangfoldig og skiftende natur. I nord møder man Vesterhavets åbne landskab og klitterne omkring Hirtshals, Løkken og Blokhus – man kan høre havets brusen og nyde udsigter over det barske kystlandskab. Lidt syd for kysten snor ruten sig gennem Svinkløv Plantage og videre mod Limfjorden, hvor du vandrer langs lavvandede bugter og bløde bakker.
Midtjylland byder på åbne heder, dybe skove, søer og snoede grusveje – og du passerer både Himmerland og Dollerup Bakker. Længere sydpå ændrer landskabet karakter med blide ådale og frodige marker, før du når de interessante historiske grænseegne mod Tyskland.

Et stykke levende Danmarkshistorie
Vandreture ad Hærvejen går gennem historiske egne. I Viborg – en af landets ældste byer – blev biskopper indsat og konger hyldet. Her har pilgrimme vandret til domkirken i århundreder. Videre mod syd kommer man til Jelling, hvor man kan opleve de berømte runesten og gravhøje – et UNESCO verdensarvsområde og Danmarks ’fødselsattest’.
Ruten passerer ældgamle stenbroer og hellige kilder, som har spillet en rolle i både folketro og kristen tradition. Hærvejen har historisk været en del af de store pilgrimsruter mod Santiago, Rom og Jerusalem – og den bruges stadig som moderne pilgrimsvandring.

Vandring på Hærvejen – afmærket og tilgængeligt
Hærvejen er skiltet og er de seneste år blevet forbedret med opsætning af ’Hærvejsporte – det er informationsområder og ’Hærvejsperler’ – som er lokale afmærkede, certificerede strækninger og oplevelser undervejs. Man kan nu også samle stempler i sit eget Hærvejspas, som fungerer lidt som et traditionelt pilgrimspas i udlandet.

Vandring med overnatning og logistik ordnet
Du kan opleve Hærvejen uden skulle bekymre dig om planlægning. Vagabond Tours tilbyder vandreture ad Hærvejen som færdigpakkede ture i forskellige etaper. Du vælger selv, hvor meget og hvor langt du vil vandre – og vi sørger for overnatning, bagagetransport og praktisk info.
Du bærer kun din dagtursrygsæk, og overnatter i opredte senge på hyggelige steder med karakter og ro. Turens start og slutpunkt ligger i nærheden af offentlig transport, så det er nemt at komme til og fra.