Vandreferie
Kom med Vagabond Tours på en vandreferie, du aldrig glemmer. Vi arrangerer ture i hele Europa for vandrere på alle niveauer. Du kan komme afsted på både fælles vandreture, vandring på egen hånd samt historiske pilgrimsvandringer.
Vandreferie for alle
En vandreferie er en helt unik måde at opleve verden på. Her kan du virkelig få lov at mærke naturen og omgivelserne, mens roen sænker sig, og hverdagens trummerum forsvinder længere og længere væk for hvert skridt, du tager.
Hos Vagabond Tours tror vi på, at alle mennesker kan have glæde af en vandretur. Derfor har vi en vandreferie til dig uanset dit niveau og dine præferencer.
Vores ture fører dig til nogle af verdens mest betagende destinationer – langs glitrende hav, på tværs af enorme bjergkæder og gennem charmerende landsbyer. En vandreferie kan byde på lidt til enhver smag!


Nøje udvalgte destinationer
Hos Vagabond Tours er vi selv ivrige vandrere med mange store oplevelser i bagagen. Uanset om du vælger en fælles vandretur eller en vandreferie på egen hånd, har vi nøje udvalgt destinationerne, som har gjort størst indtryk på os.
For at gøre det så nemt for dig som muligt har vi udvalgt ruter og overnatningssteder på forhånd. Vi har desuden udarbejdet detaljerede vandrekort samt en app, du kan støtte dig til undervejs.
Vores destinationer tæller nogle af de mest betagende vandreruter, Europa har at byde på. Oplev ikoniske vandreruter som Caminoen, betagende bjergegne som Mont Blanc eller udforsk nye hjørner af dejlige Danmark.
Vandreferie uden bekymringer
Når du vælger en vandreferie med Vagabond Tours, kan du glæde dig til en tur med fokus på fordybelse og ro. Lad os klare planlægning og praktikaliteter, så du kan lade bekymringerne blive derhjemme og blot nyde din vandreferie og alle de oplevelser, der venter.
Uanset om du vælger en fællestur eller en tur på egen hånd, sørger vi for at gøre din vandreferie så gnidningsfri som muligt. Vi kan blandt andet sørge for bagagetransport fra overnatningssted til overnatningssted, så du kun behøver at bære det mest nødvendige.
Hvis du har nogen spørgsmål til vores vandreferier og ønsker at høre mere, er du altid velkommen til at kontakte os på telefon: +45 33 33 00 40 eller mail: booking@vagabondtours.dk.



Tag vores app med på turen
Brug vores app på din vandreferie til at få overblik over ruten samt dine overnatningssteder. Appen gør det let at finde vej, ligesom den giver dig nyttige oplysninger og gode tips til hver af dagene på din vandretur.
Du kan hente appen i Apple App Store og Google Play Store.