VIA DI FRANCESCO (1): ASSISI – SPOLETO

Turfakta
Tur ID: 23FRA-1
Turtype: Individual
Pilgrimsture Pilgrimsture
Vandreture Vandreture
Hvornår:
01 jun-31 oct
Varighed:
6 dage / 5 nætter
Sværhedsgrad:
Moderat
Må hunde medbringes:
Nej
Bemærk:
Prisen er pr. person ved 2 personer.
3.900 DKK
Når du booker en individuel tur er det altid på forespørgsel. Det betyder at din tur er ikke garanteret booket før alle overnatningssteder er bekræftet - og vi hæver ikke din betaling før vi har fået dette bekræftet.

Gå i Frans af Assisis fodspor – ad Via di Francesco. Vandreruten går gennem de italienske regioner Toscana, Umbrien og Lazio på turen sydpå til Rom. På denne tur vandrer du fra Assisi til Rieti, som går forbi mange hellige steder. Folk fra hele verden kommer til Assisi – både for at få et bedre kendskab til Frans af Assisi og for at vandre i fred og ro i naturskønne omgivelser. Frans af Assisi var helgen, prædikant og stifter af ordenen – Franciskaner-ordenen og byerne Rieti, Assisi og Verna blev hans hjem og tilflugtssteder.
Vandreruten går gennem utrolig smuk og kuperet terræn i den bjergrige region Umbrien. Du oplever skovstrækninger, bjerge, vandfald, floder, olivenlunde, frugtplantager, landbrugsland og mange små byer med klostre og kirker.

• Oplev den fornemme ro og nærmest guddommelige atmosfære i byen Assisi.
• Nyd vandringerne i en bjergrig egn med fantastiske udsigter over olivenlunde og frugtplantager.
• Find freden og roen og kom væk fra trængsel og travlhed – som Frans af Assisi gjorde.
• Fyld vandflasken i en vandfontæne, få en snack og tag en pause undervejs.
• Lær de lokale og kulturen at kende, når du hilser på de ældre borgere, der sidder ved udendørs borde ved kaffebarerne.

DAG 1: ANKOMST TIL ASSISI
Ankomst til Assisi og indkvartering på hotel. Gå evt. en lille tur gennem byen og se nogle af byens berømte bygningsværker og pladser. Bl.a. Basilica di San Francesco, som er gravkirke for Frans af Assisi og opført til ære for ham. Kirken – og hele byen – udstråler en ro og guddommelig atmosfære. Nyd aftensolen og lad op til de næste dages vandring på en af byens restauranter med et lækkert italiensk aftensmåltid. (-/-/-)

På turens første vandredag har du mulighed for at vælge mellem en krævende eller en lettere rute.

Vælger du den krævende rute skal du på en smuk vandring. Den første del er den mest krævende, men også den smukkeste, hvor stierne snor sig gennem det uberørte hjerte af Subasio Regional Park. Du når toppen og belønnes med en fantastisk udsigt over dalen og bjergene. Du fortsætter gennem skove af egetræer og ned mod dalen igennem olivenlunde. Du når byen Spello i udkanten af Subasio og herefter Foligno. Dagens vandring er ca. 22,3 km (op 990 m, ned 1120 m).

Du kan også vælge en lettere vandretur, som er relativ flad. Du vandrer ad en god sti med udsigt over Assisi-dalen og ruten går skiftevis ad brolagte veje og grusveje, indtil du når helligdommen Maestà di Mascione. Du kommer til Spello ved Porta Montanara, som er hjemsted for en masse kunstværker. Herefter når du dagens endemål Foligno.

Dagens vandring er ca. 19,3 km (op 450 m, ned 580 m). (M/-/-)

Første del af dagens rute går gennem små byområder. Herefter vandrer du igennem olivenlunde og kommer til de små byer Matigge og Santa Maria i Valle med smukke udsigter over Umbrien-dalen. Efter en sidste stigning kommer du til Trevi, som er kendt for alle dens klostre og monumenter.

Dagens vandring er ca. 12,5 km (op 250 m, ned 430 m). (M/-/-)

Ruten fra Trevi til Poreta byder på flere op- og nedstigninger, så tag dig god tid og hold nogle velfortjente pauser undervejs. Fra Trevi går det nedad til klosteret i Madonna delle Lacrime. Herefter passerer du den lille by Alvanischio, og så går det op over olivenlunde beliggende på terrasser. Det sidste stykke går nedad til Poreta, som er dagens endemål. Hvis du har energi i overskud, kan du vandre til toppen af slottet i Poreta.

Dagens vandring er ca. 12 km (op 550 m, ned 620 m). (M/-/-)

Dagens vandring begynder med nogle opstigninger til det gamle slot på toppen af bakken over Poreta. Du vandrer både over fladt land og gennem frodig vegetation med op- og nedstigninger. Du kommer til slottet Eggi og til kirken San Giovanni Batista – og senere til Basilica di San Saltative, som er et unikt eksempel på kunstnerisk arv fra Lombard-perioden og er på UNESCO’s verdensarvsliste. Efter ca. 12 km kommer du til Spoleto – en af Umbriens smukkeste byer med den storslåede Piazza del Duomo.

Dagens vandring er ca. 16 km (op 745 m, ned 700 m). (M/-/-)

Turen slutter efter morgenmad. Der er mulighed for at bestille en ekstra nat i Spoleto. (M/-/-)

Dagsprogrammet er udarbejdet med udgangspunkt i de senest tilgængelige oplysninger. Der tages forbehold for ændringer. Koden ovenfor i parentes viser de måltider, som er inkluderet (Morgenmad/Frokost/Aftensmad), idet (-) betyder ikke-inkluderet.

OVERNATNING
Der overnattes i delt dobbeltværelse med eget bad og toilet på mindre hoteller og pensionater. Enkeltværelse kan reserveres mod tillæg. Ekstra overnatning i Assisi eller Spoleto kan bestilles.

FORPLEJNING
Turen er inklusive morgenmad alle dage. På de fleste etaper er der flere muligheder for at købe forfriskninger i små butikker, ligesom der på de fleste etaper er caféer og barer undervejs. Det fremgår af dagsprogrammet, hvilke hovedmåltider er inkluderet eller ikke inkluderet i turens pris (Morgenmad/Frokost/Aftensmad).

VANDRINGERNE
Du vandrer 4 dage, i alt ca. 63 km, dvs. i gennemsnit 16 km om dagen. Du kan se hvor mange højdemeter du vandrer på de enkelte dage under dag-til-dag beskrivelsen. Dagsvandringerne er af mellem 5 og 7 timers varighed (eksklusive pauser). For at få glæde af turen er det en fordel at være i god form og at være vant til at vandre.

Turen går i et bjergrigt og kuperet terræn med mange op- og nedstigninger. Det er derfor vigtigt, at man, foruden at være i stand til at gå den angivne distance, også kan gå distancen i kuperet terræn.

Ruten går overvejende af stier og grusveje. Indimellem går ruten ad småveje med asfalt. Hvis du en af dagene ikke er i stand til at gå den planlagte distance, kan du bestiller en taxa (mod et mindre beløb, som betales lokalt) og enten blive kørt en halv eller en hel etape. Ruten er godt afmærket.

TILKØB AF KØRSEL AF BAGAGE
På denne tur kan du tilkøbe kørsel af din bagage – så din bagage bliver kørt mens du vandrer.
Hvis du vælger at tilkøbe kørsel af din bagage, skal du om morgenen placere din bagage på et aftalt sted og tage af sted. Du bærer kun din dagstursrygsæk – og medbringer det, du skal bruge på din dagstur (en lille rygsæk på ca. 30 liter).

Mens du vandrer sørger vi for at flytte din bagage til næste overnatningssted. Du modtager Vagabond Tours særlige bagagemærker til din bagage.
Den bagage, der køres, må veje op til 20 kg.
Hvis din bagage vejer mere end det tilladte, opkræves et gebyr for ekstra kilo.
Se pris (tilkøb) for kørsel af bagage under ’pris’.

VAGABOND TOURS’ VAGTTELEFON
Mens du er afsted på tur, har du adgang til Vagabond Tours’ vagttelefon.
Det er en telefon, du kan ringe på – som er åben uden for kontorets åbningstid.
Telefonen vil blive besvaret af en medarbejder i Vagabond Tours. Dermed er vi ikke længere end et opkald væk – når du er afsted på tur.

REJSEN DERTIL
Turen starter i Assisi og slutter i Spoleto. Du skal selv sørge for at ankomme til startstedet for turen (med fly, tog eller bil).

Start: Du kan flyve til Rom eller Firenze og herfra tage tog.
Slut: Turen slutter i Spoleto efter morgenmaden. Du kan tag tog fra Rieti til Rom.
Detaljeret information: Du skal selv planlægge din rejse til og fra start-/slutsted. Du får mere detaljeret information om offentlige transportforbindelser mm., når du har meldt dig til turen.

AFREJSEMATERIALE – FØR TURSTART
Hos Vagabond Tours modtager du dit afrejsemateriale til turen hjemmefra – før turstart. Det sendes til dig pr. post og du kan hente det i din postkasse.
Dermed kan du hjemmefra se materialet igennem og forberede dig på din forestående tur.
Nedenfor kan du se, hvilket materiale du modtager til denne vandretur ad Via di Francesco.

KORT-BOG
Før turstart modtager du en kortbog. Kortene i kortbogen er 1:50.000. I kortbogen kan du se ruten, området og signaturer.
Du/I modtager en kortbog pr. værelser. Du modtager kortbogen 30 dage før turstart.

PRINT AF DAGSKORT (A4)
Før turstart har du mulighed for (hjemmefra) at printe A4 kort for hver dagsetape.
På disse dagskort er din vandreruten indtegnet.

VAGABOND TOUR’ APP – FUNGERER UDEN WIFI
Vagabond Tours har udviklet sin helt egen app. Du får din egen personlige adgang – hvor du kan se din tur ad Via di Francesco (hvis I er flere, modtager alle turdeltager 1 adgang til appen hver). I appen kan du se ruten (navigation), højdemeter og afstande. Du skal ikke have adgang til WiFi når du bruger appen – appen fungerer når du er off-line.
I appen kan du se de overnatningssteder vi har booket til dig.
Du kan i appen også se seværdigheder, indkøbsmuligheder og særegen natur. Appen er inkluderet i turens pris.
Du modtager adgang til din app 30 dage før turstart

AFREJSEMATERIALE – PÅ DANSK
Vagabond Tours er en 100% dansk turudbyder og derfor er dit afrejsemateriale i appen på dansk.
Det er en prioritering i Vagabond Tours, at turdeltagere modtager afrejsematerialet hjemmefra (i modsætning til at afrejsemateriale ligger lokalt på det første overnatningssted). Vi mener, at det er nødvendigt, at man som turdeltager kan se kort og beskrivelse hjemmefra – det er en vigtig del af turforberedelsen.
[If your native language is not Danish: We have translated some tour material into English – ask us if tour documents for this tour is available in English].

INKLUSIVE
• Overnatning i dobbeltværelser på mindre hoteller og pensionater
• Morgenmad alle dage
• Vandreprogram og rutebeskrivelser (adgang til Vagabond Tours’ app)
• Mulighed for print-selv af kort med indtegnede ruter
• Vandrekort, en kortbog pr. værelse (sendes til din privatadresse)
• Adgang til Vagabond Tours’ vagttelefon under din tur
• Gebyr til Rejsegarantifonden

EKSKLUSIVE
• Rejsen til turens startsted (fra DK)
• Kørsel af bagage, maks. 1 stk. taske à 20 kg (kan bestilles, kr. 700)
• Frokost/madpakke
• Aftensmad
• Evt. drikkevarer
• Turistskat (ca. 2 euro pr. person per overnatning, kan variere og betales på stedet)
• Evt. tillæg for enkeltværelse (kan bestilles, kr. 750)
• Evt. ekstra nat i Assisi inkl. morgenmad (dobbeltværelse kr. 500 pr. person / enkeltværelse kr. 650 pr. person)
• Evt. ekstra nat i Spoleto inkl. morgenmad (dobbeltværelse kr. 450 pr. person / enkeltværelse kr. 600 pr. person)
• Evt. rejse- og afbestillingsforsikring

Tidligere rejsende fortæller:

“Turen var super godt planlagt. Vi valgte at rejse med Vagabond Tours, da vi er vilde med at komme ud i naturen og opleve nye ruter og byer.”

K. Petersen

 

”Vi valgte at rejse med Vagabond Tours da vi havde hørt godt om dem fra et vennepar. Kan kun sige at de levede op til forventningen! Alt var tilrettelagt godt, og længden på de enkelte dages vandring passede godt til os. Det regnede dog et par dage – men vejrguderne kan de jo ikke styre.”

Dorthe Andersen, Amager

Vil du vide mere om turene til Via Di Francesco?

Kontakt Alfredo som er den der ved mest om området og turene hertil.