FÆLLESTUR: CAMINOEN, DE SIDSTE 100 KM TIL SANTIAGO DE COMPOSTELA

Turfakta
Tur ID: 42SAR-1
Turtype: Group
Pilgrimsture Pilgrimsture
Vandreture Vandreture
Hvornår:
26 may-03 may
Varighed:
24 dage / 23 nætter
Sværhedsgrad:
Moderat
Må hunde medbringes:
Nej
Bemærk:
Denne tur er inkl. kørsel af bagage, halvpension og dansk turleder. Maks. 15 deltagere. Turen er en sikker afgang.
Få pladser
9.200 DKK

På denne fælles vandretur oplever du den mest populære strækning af Camino Francés – den franske rute – når vi vandrer de sidste 113 km af den legendariske pilgrimsrute til endemålet i Santiago de Compostela. Endemålet for vores vandring er katedralen i Santiago de Compostela, hvor apostlen Jakobs jordiske rester menes af være begravet. Vi følger den kuperede pilgrimsrute i Galicien – gennem landsbyer, forbi vejkrucifikser, statuer, kirker og traditionelle horreos – egnstypiske kornmagasiner på sokler. På den sidste strækning vandrer vi gennem den duftende eukalyptus-skov og fra bjerget Monte do Gozo ser vi for første gang det imponerende syn over byen Santiago og katedralens tvillingetårne. Undervejs på turen oplever vi pilgrimsstemning og fællesskab. 

I Santiago kan du gå til pilgrimsmesse i katedralen (kl. 12.00) og få udstedt dit pilgrimsbevis på pilgrimskontoret – idet vi undervejs har fået stemplet vores pilgrimspas. Vi har en hel fridag i Santiago, hvor vi kan vælge at tage til Finisterre – ‘Verdens Ende’ – ved Atlanterhavets kyst eller slappe af i Santiago og opleve dens middelalderlige gadenet og hyggelige pladser. På turens sidste aften spiser vi fælles middag – og fejrer, at vi er nået turens endemål.

På en fællestur med Vagabond Tours er der altid en stor andel, der tilmelder sig turen alene. 

    • Vandring ad Camino Francés – den første vandrerute optaget på UNESCOs verdensarvsliste.
    • Turlederen fortæller undervejs om ruten og traditioner.
    • Vi kører din bagage mellem overnatningsstederne.
    • Oplev stemningen når du vandrer gennem Galiciens smukke landskab.
    • Ankom vandrende til Santiago de Compostela og tag til messe i katedralen.
    • Fridag i Santiago til at opleve byen eller tage til Finisterre ved ‘Verdens Ende’.
    • Nyd det lokale køkken når vi spiser sammen om aftenen.
DAG 1: ANKOMST TIL SANTIAGO DE COMPOSTELA

Turen begynder sidst på eftermiddagen i Santiago de Compostela. Vi mødes på vores turhotel (kl. 18:30), hvor turlederen venter og tager imod jer. Vi spiser en let aftensmad sammen (tapas-anretning) og turlederen fortæller om de kommende dage og informerer mere om, hvordan det praktiske fungerer.

Du arrangerer selv din rejse fra Danmark til Santiago de Compostela (når du tilmelder dig turen modtager du en vejledning). Du er velkommen til at ankomme dagen før og – på egen hånd – opleve Santiago. En evt. ekstra nat før turen kan bookes gennem Vagabond Tours. (-/-/A)

Vi spiser morgenmad på hotellet og herefter holder vores bus klar til at køre os til Sarría, hvor vi begynder vores pilgrimsvandring. Efter nogle timers vandring kommer vi til den berømte “100 km sten”, som viser os, at der er 100 km til vores endemål, Santiago de Compostela.

Ruten bølger smukt gennem Galiciens kuperede landskab, og vi møder de første ‘horreos’, som er egnstypiske kornmagasiner på sokler. Vi kommer forbi den opdæmmede sø ved Portomarin og krydser floden Miño og når vores hotel i Portomarin, hvor vi indkvarteres. Inden vores fælles aftensmad, er der mulighed for – på egen hånd – at besøge San Nicolás-kirken – eller slappe af på en af de mange caféer på byens torv.

Dagens vandring er ca. 17 km og tager ca. 4-5 timer. (M/-/A)

Vi er klar til endnu en spændende dag på Caminoen. Efter Portomarin krydser vi floden Minho og ruten går lidt opad. Vi kommer til Castromaior, hvor vi passerer den romanske kirke Santa Maria. Vi passerer flere korshøje-landsbyer bl.a. Eirexe og Ligonde. Vi kommer til Palas de Rei og indkvarteres på vores hotel. Vi har en velfortjent pause og mødes til fælles aftensmad. 

Dagens rute er 25 km og tager ca. 6-7 timer. (M/-/A)

Landskabet flader ud og går let nedad. Vi kommer til middelalder-broen ved Melide – en hyggelig by med flere barer og restauranter. Længere fremme går ruten ad en skovsti og krydser flere vandløb. Vi kommer igennem landsbyerne Boente og Ribadiso. Vi ankommer til Arzúa, der har to kirker – Santa María og La Magdalena. Indkvartering på hotel i Arzúa. Vi spiser aftensmad sammen. 

Dagens rute er 30 km og tager ca. 7-8 timer. (M/-/A)

Vi har en skøn vandring foran os – gennem Galiciens bakkede landskab. Vi kommer gennem flere landsbyer bl.a. Santa Irene, der er kendt for det barokke kapel opført i det 17 århundrede og den smukke fontæne nær kapellet. Fontænens vand er fra gammel tid kendt for at helbrede pilgrimme. Vi går gennem Rúa og kommer længere fremme til den lille by Lavacolla. Indkvartering på hotel i Lavacolla – og måske et hvil – før vi spiser fælles aftensmad.

Dagens vandring er 29 km og tager ca. 7-8 timer. (M/-/A)

Vi er kommet til turens sidste vandreetape – og hvilken etape! Der venter os et fantastisk syn når vi fra Monte do Gozo ser Santiagos silhuet i det fjerne. Vi har en kort etape og ankommer tidligt til Santiago. Der er mulighed for at deltage i pilgrimsmesse i katedralen (kl. 12.00) en stemningsfuld afslutning på pilgrimsvandringen. Eftermiddagen er til fri disposition. Man kan gå til pilgrimskontoret og få sit pilgrimsbevis. Der er også tid til at se nærmere på byen før vi mødes til fælles aftensmad og nyder vores sidste aftens sammen. Overnatning i Santiago. 

Dagens vandring er 10 km og tager ca. 3-4 timer. (M/-/A)

I dag har vi en fridag i Santiago. Du kan bruge dagen i Santiago på tid til ro og eftertanke. Pilgrimsmessen i katedralen er dagligt kl. 12. Efter messen kan man under alteret se sølvskrinet med apostlens knogler. Santiago er en UNESCO-anerkendt by med mange smukke gader, pladser og bygninger. Se f.eks. universitetet eller besøg byens marked og nyd livet fra en af byens mange hyggelige beværtninger og smag et stykke Santiago-kage (mandelkage).

Der er også mulighed for at tage på en udflugt til Finisterre – ‘Verdens Ende’ ved Atlanterhavets kyst, hvor du kan finde din egen Ib-skal (muslingeskal), som et minde om din Camino-vandring. (M/-/A)

Turen slutter efter morgenmaden. Herefter er der individuel hjemrejse fra Santiago. Hvis du gerne vil forlænge dit ophold i Santiago, er der mulighed for at bestille en ekstra nat efter turen (M/-/-)

Dagsprogrammet er udarbejdet med udgangspunkt i de senest tilgængelige oplysninger. Der tages forbehold for ændringer. Koden ovenfor i parentes viser de måltider, som er inkluderet (Morgenmad/Frokost/Aftensmad), idet (-) betyder ikke-inkluderet.

OVERNATNING
Vi overnatter på mindre hoteller, der alle ligger på ruten. Vi indkvarteres i dobbeltværelser med privat bad/toilet. Enkeltværelse kan bestilles mod tillæg (se info om pris). Hvis du ønsker at forlænge dit ophold før eller efter turen, er det muligt at bestille en ekstra nat før/efter turen i Santiago de Compostela (ej nødvendigt).

FORPLEJNING
Turen er inkl. halvpension (morgenmad og aftensmad). Morgenmad serveres på overnatningsstedet. Der er flere mulighed for frokost undervejs på etaperne – man kan købe forfriskninger i lokale butikker eller spise en let frokost på en af de små lokale restauranter i landsbyerne på ruten. Om aftenen er der fælles middag i hotellets restaurant eller på en restaurant i byen. Det fremgår af dagsprogrammet, hvilke hovedmåltider er inkluderet eller ikke inkluderet i turens pris (Morgenmad/Frokost/Aftensmad).

VANDRINGERNE
Ruten er i alt ca. 111 km fordelt på 5 dage. Højdeforskellen på de enkelte dagsvandringer er fra 50 til 350 meter. Hvis du en af dagene ikke er i stand til at gå den planlagte distance, kan du afkorte med en taxi (for egen regning).

De kilometer-angivelser, som er angivet under dag-til-dag beskrivelsen er de officielle angivelser for Caminoen (fra by til by). Da man på denne tur vandrer fra overnatningssted til overnatningssted, kan der være etaper, hvor man vandrer lidt mindre eller lidt mere end der er opgivet, hvis f.eks. et overnatningssted er beliggende i den ene eller anden ende af en by eller område. 

KØRSEL AF BAGAGE
Turen er inkl. kørsel af bagage mellem overnatningsstederne. Du bærer kun en dagtursrygsæk med det du skal bruge på vandreetapen. Den taske (1 stk.) vi kører for dig mellem overnatningsstederne, må veje op til 20 kg.

REJSEN TIL TURENS STARTSTED
Denne fællestur på Caminoen begynder i Santiago de Compostela. Turen slutter samme sted.
Du skal selv arrangere din rejse fra din bopæl t/r til Santiago de Compostela.

ER TUREN EN ’SIKKER AFGANG’?
Ja, turen er en sikker afgang. Dvs. at du allerede kan arrangere din rejse til/fra turens startsted – når du har booket din plads på turen. 

HVOR MØDES VI I SANTIAGO DE COMPOSTELA (DAG 1)?
Den første dag er en ’ankomstdag’. Du skal ankomme til turhotel, hvor du kan ankomme i løbet af dagen. Det er op til dig, om du vil ankomme på ’dag 1’ – eller om du vælger at komme til området tidligere (hvis du ønsker en ekstra nat før turen, kan du kontakte Vagabond Tours og vi kan arrangere overnatningen for dig – eller du kan selv booke en ekstra nat).

Hotel Ciudad de Compostela
Av. de Lugo, 213
15703 Santiago de Compostela, A Coruña
Spanien

På hotellet møder du resten af gruppen og turlederen. Om aftenen spiser vi en let aftensmad (tapas-anretning) og snakker om vandreturen, der begynder næste dag. Se tidspunkt for ankomst under ’dag 1’ (dag-til-dag).

HVORFOR SKAL JEG SELV ARRANGERE REJSEN TIL TURENS STARTSTED?
I Vagabond Tours giver vi turdeltagerne fuld fleksibilitet – til selv at vælge den rejseform til turens startsted – som den enkelte ønsker. Nogle foretrækker at køre i egen bil til turens startsted. Andre vil rejse med tog eller bus fra Danmark – og endelig vælger nogle at flyve dertil med fly fra København eller Jylland.

Så ligesom på Vagabond Tours individuelle ture – er der også på fællesture – frihed og fleksibilitet til selv at vælge sin transportform til turens startsted.

ANKOMSTDAGEN – DIN KONTAKT TIL VAGABOND TOURS
Hvis der er noget – under din udrejse – du kommer i tvivl om, kan du altid ringe til Vagabond Tours. Vores vagttelefon er åben uden for kontorets åbningstid. Før turstart har du også modtaget telefonnummeret på din turleder, hvis du får brug for at kontakte turlederen på vej til turens mødested.

VEJLEDNING OM ’REJSEN DERTIL’
Ved bestilling af turen får du adgang til en detaljeret vejledning over rejse-muligheder til Santiago de Compostela.
Nedenfor er nogle links, der er nyttige til planlægning af din rejse til turens startsted.

• Med bil fra Danmark, tjek køretid på Google map (her)
• Med tog fra Danmark, tjek rejseplan på DSB Udland (her) eller Deutche Bahn (her)
• Med fly fra Danmark til Santiago de Compostela, Vigo, La Coruna eller Madrid (fra Jylland eller København), tjek Iberia (her), Vueling (her), Lufthansa (her) eller søgemaskinen Momondo (her).

SPØRGSMÅL?
Hvis du har spørgsmål til udrejsen, er du velkommen til at kontakte Vagabond Tours – så hjælper og vejleder vi gerne. Du kan kontakte os ved at sende en mail til booking@vagabondtours.dk eller benytte kontaktformularen nedenfor.

PRIS
Se turens pris i faktaboks.

Nedenfor kan du se, hvad der er inklusive/eksklusive i turprisen. 

INKLUSIVE

•  Overnatning i delt dobbeltværelse
• Morgenmad alle dage
• Aftensmad x 6
• Kørsel af bagage
• Transfer fra Santiago til ruten (dag 2)
Pilgrimspas
Dansk turleder
Vagttelefon
Gebyr til Rejsegarantifonden

EKSKLUSIVE

• Rejsen til turens startsted (fra DK)
• Frokost alle dage
• Drikkevarer
• Evt. entré på museer mm.
• Tillæg for enkeltværelse, kr. 2000
• Rejseforsikring
• Afbestillingsforsikring

Tidligere rejsende fortæller:

“Super koncept at der er sørget for overnatning, forplejning og transport af kuffert. Overnatningsstederne var rigtig gode og turlederen var engageret, glad og god til at tage hånd om alle. Det var en fantastisk oplevelse.”

H. Fribo, Kværndrup

“Har svært ved at forestille mig, vi kunne have haft en bedre turleder. Hun er yderst kompetent, hjælpsom og faglig dygtig.”

R. Petersen, Løgstrup

“Selvom det var en gruppetur kunne man også gå alene, hvis man ønskede det ind imellem. Jeg fik indfriet mine forventninger i forhold til egen tid og social tid med de andre i gruppen. Turlederen var sød og meget dygtig og hotellerne var dejlige.”

E. Friis, Rødovre

Har du spørgsmål til turen?

Kontakt Pia, som er den der ved allermest om området og vores ture til Caminoen.