Pilgrimsvejen til Santiago

Turfakta
Tur ID: 42VEJ-AEL-3
Turtype: Group
Pilgrimsture Pilgrimsture
Vandreture Vandreture
Hvornår:
27 aug-03 sep
Varighed:
8 dage / 7 nætter
Sværhedsgrad:
Debutant
Må hunde medbringes:
Nej
Bemærk:
Prisen på denne tur, er en SÆRPRIS til medlemmer af Ældre Sagen. Prisen er pr. person ved 2 personer. Tillæg for enkeltværelse. Begrænset antal pladser.
10.150 DKK

På denne tur oplever du pilgrimsvejen med dens mange seværdigheder, fascinerende kulturhistorie og smukke natur. Vi har en bus med på hele turen fra Burgos til Santiago. Men for dig, der har lyst, er der mulighed for at snøre vandrestøvlerne og gå kortere eller længere strækninger (mellem 2,5 og 13 km).

Vi overnatter på 3- og 4-stjernede hoteller langs pilgrimsruten. Vi gør ophold i de vigtige pilgrimsbyer Burgos, Leon og Lugo og får rige vandremuligheder i det landlige Kastilien og i Galicien, før vi til sidst ankommer til Santiago de Compostela. Her er der tid til at se nærmere på katedralen med St. Jakobs grav, indsuge stemningen i den charmerende og imponerende by og eventuelt tage turen ud til Finisterre på Atlanterhavskysten, “verdens ende”. Din turleder vil undervejs dele ud af sin viden om ruten og pilgrimslivet.

• Oplev den berømte pilgrimsrute og pilgrimsbyerne Burgos, León, Astorga og Santiago. Nyd stilheden og stemningen, når du vandrer gennem Nordspaniens landskaber og landsbyer.
• Vi passerer frugtbare dale, vinmarker, frugtlunde og bjergegne og møder mange smukke kirker, vejkors og andre seværdigheder undervejs.
• I byerne er der god tid til at nyde det spanske køkken og den sydlandske, afslappede stemning.
• Ankom vandrende til Santiago de Compostela og oplev messen i den imponerende katedral.
• Udforsk Santiago og dens middelalderlige gadenet med hyggelige små pladser.

DAG 1: MADRID - BURGOS

Flyafgang fra København sidst på formiddagen – direkte til Madrid. Bus til Burgos (ca. 3 timer). Vi gør et stop undervejs på turen og holder en kort pause. Indkvartering på hotellet i Burgos for to nætter. Vi mødes om aftenen til aftensmad. Turlederen giver praktiske oplysninger og fortæller om hvad der venter os de næste dage. (-/-/A)

Vi kører med bussen til San Juan de Ortega, som bl.a. rummer et stemningsfuldt kloster fra det 13. århundrede, som i dag bruges som pilgrimsherberg. Herfra vandrer vi ad caminoen gennem et flot område, hvor man har udgravet de ældste menneskerester i Europa.
Vandretur: San Juan de Ortega-Agés-Atapuerca (4+2,5 km).
Vi kører tilbage fra Atapuerca til Burgos og spiser frokost på hotellet. Om eftermiddagen er der tid til at slentre rundt i den smukke by, besøge katedralen og eventuelt et museum, hvor man har udstillet nogle af fundene fra Atapuerca. Om aftenen kan man spise på en af de mange restauranter i byen. (M/F/-)

Efter morgenmaden kører vi med bussen til Frómista og besøger den smukke kirke. Derefter vandretur: Población de Campos-Villarmentero de Campos-Villacázar de Sirga (6+5 km).
Fra Villalcazar de Sirga køres til Carrión de los Condes, hvor vi gør holdt for frokost på egen hånd på en af de mange restauranter med pilgrimsmenuer. Om eftermiddagen går turen videre til Leon. Tid til at se på byen og dens imponerende katedral eller til at nyde en kop kaffe på det luksuriøse Parador de San Marcos. Middag og overnatning på hotellet i Leon. (M/-/A)

Om morgenen kører vi til Astorga for bl.a. at se domkirken og det eventyrlige bispepalæ, som blev bygget af den berømte arkitekt Antonio Gaudi. Fra Astorga kører vi til udgangspunktet for vores vandretur til det berømte jernkors, caminoens højeste punkt.
Vandretur: Foncebadon-Cruz de Ferro (1482 m) Manjarin (2+2,5 km).
Vi fortsætter med bus til den maleriske middelalderby Molinaseca, hvor det er tid til frokost på en af de lokale restauranter. Om eftermiddagen fortsætter turen til Camponaraya for dem, der har lyst til mere vandring.
Vandretur: Camponaraya-Cacabelos gennem vinmarker (6 km).
Dagen slutter i Ponferrada, hvor vi ser på Tempelriddernes imponerende borg, inden vi kommer til hotellet. Middag og overnatning i Ponferrada. (M/-/A)

Vi kører gennem de grønne bjerge i El Bierzo og Valcarce-dalen ind i Galicien for at stoppe i O Cebreiro i en højde af 1300 meter og med en helt særlig stemning. Her ser vi bl.a. caminoens ældste kirke fra 800-tallet og de “pallozas”, der minder om kelternes huse. Vi fortsætter til Benediktiner-klosteret ved Samos og har frokostpause i byen Sarria.
Vandretur: Sárria-Barbadelo-Mouzós (4+5 km).
Derefter fortsætter vi til Lugo med mulighed for en rundvandring på den enestående velbevarede bymur (ca. 2 km). Middag og overnatning i Lugo. (M/-/A)

Vandretur om formiddagen: Melide-Boente-Castañeda (5+3 km).
Vi kører til Monte do Gozo, hvor pilgrimmene for første gang kunne se domkirken i Santiago efter den lange vandring. Herfra kan man vandre ned i byen til domkirken (4,5 km) og hotellet eller tage med bussen. Indkvartering og tid til at se på Santiago om eftermiddagen. Man er fri til at gå ud at spise på en af byens mange restauranter. (M/-/-)

Tid til at udforske den berømte pilgrimsby og gå til den stemningsfulde messe kl. 12 i domkirken. Om eftermiddagen er der mulighed for udflugt til Finisterre på den storslåede Atlanterhavskyst. Om aftenen er der mulighed for fælles middag på restaurant i Santiago. (M/-/-)

Morgenmad og afrejse fra Santiago. Transfer til lufthavnen i Santiago og fly retur til Danmark. (M/-/-)

Dagsprogrammet er udarbejdet med udgangspunkt i de senest tilgængelige oplysninger. Der tages forbehold for ændringer. Koden ovenfor i parentes viser de måltider, som er inkluderet (Morgenmad/Frokost/Aftensmad), idet (-) betyder ikke-inkluderet.

OVERNATNING
På denne tur overnattes i dobbeltværelser på 3- og 4-stjernede hoteller med eget toilet og bad. Sengene er redt op til dig, og der er håndklæder alle steder. Enkeltværelse kan bestilles mod tillæg (se information om pris).

FORPLEJNING
Turen er inkl. halvpension 5 dage. I Burgos (dag 2) er frokost inkluderet i stedet for aftensmad. I Santiago (dag 6 og 7) er der mulighed for at gå ud og spise på en af byens mange restauranter. Frokost kan (for egen regning) nydes på hyggelige frokostrestauranter undervejs i de mindre
byer og i Santiago. Flere steder undervejs er der mulighed for at købe forfriskninger i små lokale butikker.
Det fremgår af dagsprogrammet, hvilke hovedmåltider er inkluderet eller ikke inkluderet i turens pris (Morgenmad/Frokost/Aftensmad).

MULIGHED FOR AT VANDRE
Vores bus følger med på hele turen. For dem, der har lyst, er der mulighed for at vandre en eller flere kortere eller længere etaper om dagen, dvs. fra 2,5 til 13 km om dagen som angivet i dag- til-dag-programmet. Vandringerne ledsages af en turleder. Du bærer kun en lille dagtursrygsæk under vandringerne.

INKLUSIVE
• Fly København-Madrid og Santiago-København
• Overnatning på 3- og 4-stjernede hoteller i delt dobbeltværelse
• Morgenmad alle dage
• 4 x aftensmad
• 1 x frokost
• Alle transfer i flg. program (egen bus med på hele turen)
• Vandreture med turleder
• Kørsel af bagage
• Dansk turleder (fra start til slut)

EKSKLUSIVE
• Frokost alle dage (dog inklusive dag 2)
• 3 x aftensmad
• Evt. entre til museer, klostre mm. (beregn ca. 28 euro i alt)
• Evt. eftermiddagstur til Finisterre
• Evt. tillæg for enkeltværelse (kan bestilles, kr. 2300)
• Afbestillingsforsikring
• Rejseforsikring

Tidligere rejsende fortæller:

“På overnatningsstederne var der søde mennesker alle steder, samt fine forhold på værelser. Vi valgte at rejse med Vagabond Tours, da vi har gode erfaringer med dem og de tilbyder rimelige priser.”

L. Thomsen

”Vi valgte at rejse med Vagabond Tours da vi havde hørt godt om dem fra et vennepar. Kan kun sige at de levede op til forventningen! Alt var tilrettelagt godt, og længden på de enkelte dages vandring passede godt til os. Det regnede dog et par dage – men vejrguderne kan de jo ikke styre.”

D. Andersen

“Turens sværhedsgrad svarede til vores forventninger. Vejret var fantastisk, sol fra morgen til aften og passende temperatur til vandring.”

H. T. Nielsen

“Vi er kort sagt meget imponeret! Meget fine værelser, god service og faciliteter. Mange tak for en rigtig dejlig og spændende tur!”

R. & M. Nielsen

Har du spørgsmål til turen?

Kontakt Pia, som er den der ved allermest om området og vores ture til Caminoen.