Vagabond Tours

Hvad hvis jeg har højdeskræk?

Højdeskræk – når højderne skygger for oplevelsen

For nogle vandrere kan højder skabe ubehag – selv i situationer, hvor der ikke er nogen fysisk fare. Højdeskræk er en reel udfordring, der kan påvirke både kroppen og sindet, og det er ikke noget, man vælger. Hos Vagabond Tours har vi stor respekt for den enkelte vandrers grænser, og vi ønsker, at alle får en god og tryg oplevelse i naturen.

Vandreture i bjergområder er ikke for alle

Mange af vores ture i f.eks. Alperne, Pyrenæerne, Dolomitterne, Østrig, Tyskland og Madeira byder på store højdeforskelle og visse passager, hvor man bevæger sig i åbent eller stejlt terræn. For personer med højdeskræk kan disse omgivelser være meget ubehagelige – også selvom de er helt ufarlige. Det kan tage glæden fra turen og gøre det svært at nyde naturen og fællesskabet undervejs. Derfor fraråder vi disse ture til personer med højdeskræk.

Fantastiske alternativer i Danmark

Hvis du har højdeskræk, betyder det heldigvis ikke, at du må undvære gode vandreoplevelser. Danmark byder på et væld af naturskønne ruter uden store højdemeter, hvor du stadig får variation, stemning og nærhed til naturen – bare i fladere terræn. Her kan du vandre i ro og nyde landskabet, uden at skulle bekymre dig om udsatte passager.

Vi hjælper dig gerne med at finde en tur, der passer til dine behov – så du får den bedste oplevelse med vandring.

højdeskræk
højdeskræk