Vagabond Tours

TIPS & TRICKS

Sikkerhed på en vandretur – gode råd til en tryg oplevelse

Sikkerhed på en vandretur

At vandre er en af de sikreste og mest afslappende måder at opleve naturen på. Tempoet er roligt, og du har tid til at nyde omgivelserne. Alligevel er der et par enkle forholdsregler, du kan tage, så din vandretur bliver både tryg og behagelig. Her får du nogle gode råd til sikkerhed på turen – uden at det behøver blive kompliceret. 

1. Kend ruten på forhånd

Det er altid en fordel at sætte sig ind i ruten, inden du begiver dig afsted. Tjek, hvor lang turen er, hvor der er pausemuligheder, og om der er mulighed for at afkorte ruten, hvis du får brug for det. Hvis du går alene, kan det være en god idé at fortælle en pårørende eller en ven, hvilken rute du tager, så nogen ved, hvor du befinder dig.

2. Husk rigeligt med vand på vandreturen

Selv på en kølig dag kan du blive overrasket over, hvor meget væske kroppen bruger under en vandretur. Sørg for at have mindst en liter vand med, og hvis det er varmt, kan det være en god idé at medbringe endnu mere. Nogle ruter har vandposter, men det er ikke altid til at regne med – så fyld flasken godt op hjemmefra. På denne måde øger du din sikkerhed for ikke at mangle vand undervejs på vandreturen.

3. Vejret kan skifte – vær forberedt

Selvom vejrudsigten lover solskin, kan vinden tage til, eller en regnbyge kan dukke op. Medbring altid en let regnjakke eller vindtæt jakke, så du er beskyttet, hvis vejret skifter. En tynd fleece eller trøje kan også være god at have med, især hvis du går i åbent terræn, hvor temperaturen hurtigt kan falde.

4. Beskyt dig mod solen

Solens stråler kan være skarpe, selv på dage hvor det ikke føles særlig varmt. En solhat eller kasket, solcreme og solbriller er gode at have med, så du undgår at blive solskoldet eller få solstik på lange dagsvandringer.

5. Tjek terrænet og planlæg pauser

Danmark har generelt fladt terræn, men nogle ruter kan have små stigninger eller ujævne skovstier. Hvis du har udfordringer med knæ eller hofter, kan vandrestave give ekstra støtte og aflaste leddene. Tjek også, om der er bænke eller caféer undervejs, hvor du kan holde en pause og nyde en kop kaffe eller din madpakke.

6. Hav en telefon med – og evt. en powerbank

Din mobiltelefon er din bedste sikkerhed, hvis du skulle få brug for hjælp. Sørg for, at den er fuldt opladet, inden du tager afsted. Hvis du bruger mobilen til at tage billeder eller navigere med kort, kan batteriet hurtigt løbe tør, så en lille powerbank kan være en god idé at have i tasken.

7. Pas på småskader og vabler

En vabel kan hurtigt gøre en dejlig vandretur besværlig. Brug gode, vandresko eller vandrestøvler som du har gået til og tag et par vabelplastre med i tasken, så du hurtigt kan tage hånd om små gener. Har du tendens til vabler, kan en smule sportstape eller vabelplaster på udsatte steder inden turen forebygge problemer.

8. Vær opmærksom på din krop

Lyt til din krop undervejs. Hvis du begynder at føle dig meget træt eller øm, så hold en pause, drik lidt vand og spis en snack. Vandring skal være en fornøjelse – ikke en kamp.

Få flere gode råd herunder:

3 lags-system
3-lags system

3-lags system er nøglen til komfort på alle dine friluftseventyr. Uanset om du er på vandretur i Danmark eller bjergtur i Sydeuropa er det afgørende, at kunne regulere din kropstemperatur. 3-lags system handler ikke om at pakke sig ind i tykke tøjlag, men om at bruge tre intelligente lag, der samarbejder om at

Læs mere »
Snack til din vandretur
Snack til din vandretur – energi på farten

Når du pakker til en vandretur, tænker du sikkert først på gode sko/støvler, påklædning og regnjakken. Men der er én ting, der næsten er vigtigere end alt det andet: Energi til kroppen. Og her kommer snacks ind i billedet. En god snack til din vandretur kan være det, der giver

Læs mere »
Overvejer du solovandring?
Overvejer du solovandring?

Måske har du allerede prøvet at vandre sammen med en gruppe eller en god ven – og nydt både snakken og fællesskabet. Men har du nogensinde tænkt over, hvordan det ville være at tage afsted helt alene? Solovandring kan være en oplevelse fuld af ro, nærvær og frihed. Nogle vælger

Læs mere »
Vandresokker
Vandresokker: Den ultimative guide til glade fødder

Find de rette vandresokker til din tur Dine fødder bærer dig gennem dine vandretur – korte og lange ture – så hvorfor ikke give fødderne den bedste komfort og beskyttelse? Gode vandresokker gør at du minimerer risikoen for vabler, holder dine fødder tørre og bidrager til god vandreoplevelse. Her er

Læs mere »
Tjek vejret før din vandretur
Tjek vejret før din vandretur

Vejret er noget, vi alle taler om – og med god grund. Når du skal på vandretur, er vejret ikke bare småsnak, men faktisk en vigtig del af din planlægning. Vejret kan gøre en tur uforglemmelig – eller ubehagelig. Derfor er det altid en god idé at tjekke vejret både

Læs mere »
Gadgets til vandreturen
Gadgets til vandreturen

Gadgets til vandreturen behøver ikke være hverken tunge eller tekniske – men de kan gøre en verden til forskel, når du er ude på stien. Det handler stadig om at være tæt på naturen, nyde roen og gå i dit eget tempo, men med de rigtige gadgets til vandreturen kan

Læs mere »