Vagabond Tours

Hvad er en god vandre-app?

Hvad er en god vandre-app?

Vandre-app

Vandreapp er en værdifuld hjælper i rygsækken, når man skal på tur i naturen. Den rigtige vandreapp kan gøre det lettere at finde vej, planlægge ruten og få overblik over både terræn og seværdigheder. Men hvad skal du egentlig kigge efter, når du vælger en vandreapp? 

Offline kort er et must i en vandre-app

Det vigtigste er, at en vandre-app giver adgang til detaljerede offline kort. Ude i naturen er mobildækningen ofte ustabil – og nogle gange helt væk. Derfor skal kortene i en vandre-app kunne downloades på forhånd, så du altid kan navigere efter dem, uanset signal. Så husk dette – en vandre-app skal have offline kort 

GPS-navigation og tracking

En god vandre-app viser dig præcist, hvor du er på kortet, og giver dig mulighed for at følge en forudplanlagt rute eller optage din egen tur. Funktionen gør det nemt både at holde kursen undervejs og at gense turen bagefter. 

Vandre-app

Planlægning og rutevalg

Appen bør have værktøjer, der hjælper dig med at finde ruter ud fra længde, sværhedsgrad eller højdemeter. Nogle apps tilbyder også inspiration i form af færdige ruter, så du kan opdage nye stier og områder. 

Erfaringer fra andre

Brugeranmeldelser og kommentarer er guld værd. Her kan du få indblik i aktuelle forhold på stierne, om der er mudret, om en bro er skyllet væk – eller bare høre andres anbefalinger af ruten. 

Statistik og overblik

Det er motiverende at kunne følge med i, hvor langt man har gået, hvor mange højdemeter man har tilbagelagt, og hvor lang tid turen har taget. En god app giver et klart overblik over turens vigtigste data. 

Husk backup

Selvom apps er praktiske, bør du aldrig stole 100 % på teknikken. Batteriet kan løbe tør, eller telefonen kan gå i stykker. Tag altid et papirkort og et kompas med som sikkerhed. 

Vagabond Tours egen app

Hos Vagabond Tours har vi udviklet en app, der gør det nemt at være på vandretur. Den viser højdemeter, GPS-position, afstande, rutebeskrivelser samt ikoner for vandposter og seværdigheder undervejs.