Gratis foredrag om Caminoen i Nordspanien – 13. maj 2025
Vagabond Tours inviterer til en aften med fokus på en af verdens mest berømte vandreruter: Caminoen i Nordspanien. Foredraget finder sted tirsdag d. 13. maj 2025 fra kl. 19:30-21:00 på Café Globen i København, og det er gratis at deltage. Det er dog nødvendigt at tilmelde sig på forhånd.
Aftenen byder på fortællinger og billeder fra pilgrimsruten, der gennem århundreder har ført vandrere og pilgrimme til Santiago de Compostela. En erfaren turleder fra Vagabond Tours fortæller om rutenes landskaber, historiske baggrund og kulturelle betydning, samt om oplevelsen ved at vandre ad de gamle stier i dag.
Caminoen har sine rødder i Middelalderen, hvor tusindvis af mennesker begav sig af sted på lange pilgrimsrejser. Fund af ibskaller i danske grave viser, at også danskere i gamle dage drog hele vejen til Nordspanien. I dag er det stadig en populær vandrerute – for nogle handler det om at udfordre sig selv fysisk, for andre om at finde ro og tid til refleksion.
Under foredraget kan man høre nærmere om den populære “franske rute” – Camino Francés. Der vil også være tid til at stille spørgsmål.
Foredraget er åbent for alle, uanset om man drømmer om at tage de første skridt på Caminoen eller blot er nysgerrig på historien bag.
Praktisk information:
-
- Dato: Tirsdag d. 13. maj 2025
- Tid: 19:30-21:00
- Sted: Café Globen, Turesensgade 2B, 1368 København K
- Pris: Gratis, men tilmelding er nødvendig.
Tilmelding:
Du tilmelder dig via linket nedenfor. Der er et begrænset antal pladser, og hver person kan bestille op til 4 billetter.