Vagabond Tours

Sidste øjebliks tilmeldinger (sommeren 2026): Der er stadig pladser på mange vandreture i Danmark (direkte link HER) – udfyld bookingformularen og vi vender hurtigt tilbage

TIPS & TRICKS

Hvad skal du have med i din dagtursrygsæk?

Hvad skal du have med i din dagtursrygsæk?

Når du tager på vandretur, er din dagtursrygsæk en vigtig del af oplevelsen. Den skal rumme alt det, du får brug for i løbet af dagen, uden at blive unødigt tung. Mange af Vagabond Tours’ turer inkluderer bagagetransport, så du behøver ikke slæbe på tung oppakning – men det betyder, at det, du har i din dagsrygsæk, skal være velvalgt. 

En god dagtursrygsæk bør være på omkring 25-30 liter, så der er plads nok uden at blive for stor. Den skal sidde godt på ryggen, og justerbare stropper gør det lettere at fordele vægten jævnt.

Det vigtigste at pakke i din dagtursrygsæk:

1. Vandflaske

Vand er det absolut vigtigste at have med. Når du går en hel dag, har kroppen brug for væske, og det er ikke altid muligt at finde steder at fylde op undervejs. Som tommelfingerregel bør du medbringe mindst 1-1,5 liter vand, afhængigt af temperatur og rute.

2. Madpakke og snacks på vandreturen

Selvom du måske har mulighed for at købe frokost undervejs, er det altid en god idé at medbringe en madpakke. En sandwich, rugbrød med pålæg eller en let pastasalat er gode valg. Derudover kan du medbringe små energigivende snacks som nødder, chokolade, frugt eller energibarer. Det giver et boost undervejs, især på længere etaper.

3. Ekstra tøj – lag-på-lag

Vejret kan skifte hurtigt, især hvis du vandrer i kuperet terræn eller nær kysten. Det er en god idé at pakke en let fleece eller en varm trøje, så du kan tage noget på, hvis det bliver køligt. Derudover bør du have en let vind- eller regnjakke, selv på dage, hvor vejrudsigten lover sol.

4. Solbeskyttelse

Selv på overskyede dage kan solen være stærk, især når du er ude i mange timer. Husk en solhat eller kasket, solcreme (gerne faktor 30 eller højere) og solbriller for at beskytte dig mod UV-stråler.

5. Et lille førstehjælpskit

Det behøver ikke være stort, men et lille førstehjælpskit kan være en stor hjælp. Pak vabelplastre, almindelige plastre, lidt smertestillende, en elastikforbinding og evt. en lille saks. Vabler er noget af det mest almindelige på vandreture, og et vabelplaster kan redde dagen.

6. Papirlommetørklæder og en lille pose til affald

Hvis du får brug for et toiletbesøg i naturen, eller hvis du skal pudse næsen, er det rart at have lommetørklæder med. Husk også en lille affaldspose, så du kan tage dit affald med dig – naturen skal efterlades, som du fandt den.

7. Mobiltelefon og evt. powerbank

En mobiltelefon er vigtig for både navigation og sikkerhed. Sørg for, at den er fuldt opladet, og overvej at tage en lille powerbank med, hvis du bruger din telefon til kort (app) eller til at tage billeder med i løbet af dagen.

8. Kort eller GPS-app når du vandrer

Selvom mange ruter er godt skiltet, kan det være en fordel at have et vandrekort eller en app (med navigation) som backup. Offline-kort i en app er nyttige, hvis der ikke er mobildækning.

9. Siddeunderlag til vandreturen

Hvis du gerne vil sidde behageligt under pauserne – og undgå at bliver kold – kan et letvægts-siddeunderlag være en god investering. Det fylder næsten ingenting, men gør en stor forskel, når du sidder på en kold eller fugtig overflade.

Få flere gode råd herunder:

Vandre med hund
Gode råd til at vandre med hund

Vandre med hund er en af de skønneste måder at opleve naturen på. Når du vandrer med hund, skaber I ikke bare fælles oplevelser, men får også motion og luftforandringer på én gang. Men for at vandre med hund bliver en lige så god oplevelse for din firbenede ven som

Læs mere »
Sådan pakker du en rygsæk
Sådan pakker du en (stor) rygsæk (50 l)

At pakke rygsæk er en enkel men uundværlig færdighed, der kan forbedre din vandreoplevelse. Det, som gør en stor forskel, er at have vægten placeret korrekt – og derudover at have det du skal bruge lige ved hånden. Uanset om du er afsted på en dagstur – eller en vandretur over flere

Læs mere »
3 lags-system
3-lags system

3-lags system er nøglen til komfort på alle dine friluftseventyr. Uanset om du er på vandretur i Danmark eller bjergtur i Sydeuropa er det afgørende, at kunne regulere din kropstemperatur. 3-lags system handler ikke om at pakke sig ind i tykke tøjlag, men om at bruge tre intelligente lag, der samarbejder om at

Læs mere »
Snack til din vandretur
Snack til din vandretur – energi på farten

Når du pakker til en vandretur, tænker du sikkert først på gode sko/støvler, påklædning og regnjakken. Men der er én ting, der næsten er vigtigere end alt det andet: Energi til kroppen. Og her kommer snacks ind i billedet. En god snack til din vandretur kan være det, der giver

Læs mere »
Overvejer du solovandring?
Overvejer du solovandring?

Måske har du allerede prøvet at vandre sammen med en gruppe eller en god ven – og nydt både snakken og fællesskabet. Men har du nogensinde tænkt over, hvordan det ville være at tage afsted helt alene? Solovandring kan være en oplevelse fuld af ro, nærvær og frihed. Nogle vælger

Læs mere »
Vandresokker
Vandresokker: Den ultimative guide til glade fødder

Find de rette vandresokker til din tur Dine fødder bærer dig gennem dine vandretur – korte og lange ture – så hvorfor ikke give fødderne den bedste komfort og beskyttelse? Gode vandresokker gør at du minimerer risikoen for vabler, holder dine fødder tørre og bidrager til god vandreoplevelse. Her er

Læs mere »