Kanotur på Svartelven, Värmland, 7 dage

Du padler i et af Värmlands skønneste områder for kanosejlads. Du starter på grænsen til Dalarna ved Tyfors, hvorefter det går smukt og afvekslende ned ad den smalle Svartelv. Ruten fortsætter gennem småsøer forbi Lesjöfors (med butikker) og slutter med et netværk af småsøer. Du befinder dig i det tyndt befolkede Värmland - midt i en rigtig vildmarksoplevelse. Du kan fiske fra kanoen, nyde lejrlivet på idylliske lejrpladser med sheltere, og der er god chance for at møde flittige bævere midt i deres dæmnings-arbejde. Af og til skal du transportere kanoen over land ved hjælp af en kanovogn. Turen kan forlænges med en uge.

  • Alt er gjort klar til jeres tur: Vejledning i padleteknik, tips til overnatning mm.
  • Nyd roen når du padler ned ad den smukke Svartelv.
  • Gør holdt og gå i land og oplev Värmlands små byer eller gå ad vandrestierne nær elven.
  • Vær opmærksom på Värmlands rige dyreliv - spot en badende elg eller se bævernes hytter og dæmninger.
  • Mulighed for at fiske fra kanoen.
  • Læg til ved en sandbanke og tag en frisk dukkert i elven.
  • Overnat på en campingplads eller find en øde lejrplads.

Dag 1: Ankomst til Gunnerud og start på kano-sejlads

Man mødes på vildmarkscentralen i Gunnerud kl. 14.00. Her parkerer man sin bil, og her kommer man tilbage til (på turens dag 7 eller 14). På vildmarkscentralen i Gunnerud kan der være andre deltagere (af blandet nationalitet), som har valgt at starte turen samme dag som jer. Efter at have fået udleveret evt. udstyr, som I har bestilt, får I information om kanoturen, padleteknik og den svenske allemandsret. I har mulighed for at købe fiskekort her, ligesom I kan studere rutekort mm.

Så er man klar til at hjælpes ad med at pakke bussen og køre hen til startstedet for kanoturen. Turen begynder på grænsen til Dalarne, ikke langt fra Tyfors. Der er ca. en times kørsel i bus fra Gunnerud. Ved Svartelvens bred sættes kanoerne i vand, I pakker jeres udrustning i kanoen og padler sydpå. Når I har lyst, finder I en god lejr for natten.

Koden ovenfor i parentes viser de måltider, som er inkluderet (Morgenmad/Frokost/Aftensmad), idet (-) betyder ikke-inkluderet.

PERIODE
Turen kan begynde alle lørdage i perioden 22. juni- 17. august. Du skal være fremme i Gunnerud til indchekning mellem kl. 13.00-14.00 på dag 1. Hvis det er vanskeligt for dig at være fremme kl. 14.00, er du velkommen til at ankomme dagen før og slå lejr på området.

I maj og juni, slutningen af august og i september kan turen starte alle dage, undtaget søndage. Dette dog forudsat at I betaler for mindst 4 voksne.

OVERNATNING
Overnatning foregår i telt enten på en etableret lejrplads med shelter eller på din egen helt øde lejrplads. Man kan selv medbringe telt, eller man kan leje et telt under hele turen (se nedenfor).

FORPLEJNING
Proviant kan bestilles ved tilmelding (se nedenfor). Du kan også medbringe proviant hjemmefra eller købe ind i en af byerne nær Gunnerud. Kanoturen går gennem et rigtigt vildmarksområde, som er tyndt befolket. Du skal være opmærksom på, at der kun er én indkøbsmulighed undervejs (i byen Lesjöfors).

REJSEN DERTIL
Man skal selv sørge for transport til Gunnerud. Det letteste er at ankomme i bil, fra Jylland via Göteborg eller Varberg og fra Sjælland via Helsingør eller Øresundsbroen. Der er følgende km til Gunnerud:

Fra Helsingborg: 550 km
Fra Varberg: 415 km
Fra Göteborg: 340 km
Fra København: 615 km

Start: Du skal være fremme i Gunnerud senest kl. 14.00 på ankomstdagen.
Slut: Turen slutter i Gunnerud sidst på eftermiddagen.

Du kan også ankomme med offentlig transport. Du skal da tage bus nr 600 fra Karlstad (i nordlig retning). Fra busholdepladsen skal du gå 15 minutter til fods for at ankomme til turens startsted.

GENERELT OM KANO-SEJLADS PÅ SVARTELVEN
Undervejs på kanoturen er der i alt ti landtransporter, hvor du skal fragte kanoen over land. Den længste landtransport er 2 km. Der følger en kanovogn med i basispakken. Med undtagelse af ét sted er det muligt at fragte kanoen på kanovognen. Svartelven byder på noget af Värmlands absolut fineste kanovand for den kræsne kano-padler.

Familier med små børn har mulighed for at vælge den lettere kanotur ad Klarelven (ref. 20KLA), som er helt uden landtransporter. Store børn kan sagtens have glæde af denne tur ad Svartelven. Det er bedst at være et lige antal. Børn kan evt. få en plads som 3. person og være midt i kanoen.

KORT
Ruten er ikke skiltet undervejs. Det er nødvendigt at medbringe gode topografiske kort og at kunne anvende disse for at gennemføre turen. Der er brug for kortene Terrängkarta 626 Hagfors og Terrängkarta 627 Fredriksberg, som kan købes i Gunnerud ved ankomsten (ca. svenske kr. 260) eller hos f.eks. Nordisk Korthandel.

Fra 2012 er der indført et naturkort for området omkring Svartelven. Naturkortet går til brændsel og vedligehold af eksisterende og nye lejrpladser langs ruten. Som gæst har du adgang til disse lejrpladser med shelter, bålpladser og ude-toilet. Kortet koster 60 SEK for voksne, 4 dage, 100 SEK for voksne, 7 dage og 150 SEK for voksne, 14 dage. Kortet betales lokalt og skal erhverves forud for færd langs Svartelven.

GENERELT OM UDSTYR
Kanoturen er inklusive basisudstyr, som udleveres ved turens start. Derudover har man mulighed for at bestille køkkenudstyr, proviant, telt og sovepose. Bestilling af køkkenudstyr skal være ens for alle personer i den pågældende kano (og mindst for 2 personer). Udstyret består af følgende:

  • Basisudstyr (inkluderet i turens pris): Kano, pagaj, svømmevest*, kanovogn, spade, affaldssæk, ferskvandsdunk og vandtæt pak-sæk.
  • Køkkenudstyr (valgfrit leje): Stormkøkken med sprit, tallerken, krus, bestik, køkkenkniv, skærebræt, stegepande, ostehøvl, viskestykke, dåseåbner, oplukker, kartoffelskræller, opvaskebalje, opvaskesvamp, opvaskemiddel, køkkenrulle og tændstikker.
  • Proviant (valgfrit tilkøb): Indeholder råvarer, som indgår i svensk husmandskost (morgenmad, frokost og aftensmad). Proviantpakken indeholder omtrent følgende: kartoffelmos, ris, pasta, kød, grøntsager, juice, mælk, yoghurt, cornflakes eller müsli, kaffe, te, brød, pålæg, saft, bouillon, salt, kødboller, fiskeboller, kødkonserves, skinke, pølser, æbler, tomater, løg, kiks, supper, gulerødder, rodfrugter mm. Indholdet kan variere lidt afhængig af, hvilke friske varer og grøntsager, der findes i butikken. Maden, undtagen mælkeprodukterne, er beregnet til at række til hele turen. Undervejs på kanoturen tilbereder man selv sin mad på det medbragte stormkøkken. Ønsker man at supplere med ferskvarer (f.eks. mælk) kan man vælge at gøre det i de mindre byer, som ligger langs elven (ikke inkluderet i prisen). NB: Det er vigtigt at spise regelmæssigt, når man er ude i naturen. Det styrker energien og humøret.
  • Telt (valgfrit leje): Teltet er et 3-4-personers telt af mærket Hilleberg. Prisen er i alt per telt. Man vælger selv hvor mange telte man ønsker. Sovepose og liggeunderlag kan bestilles mod tillæg. Se "Information om pris".

*Der udlånes svømmeveste til alle deltagere. Børn under 40 kg får udleveret redningsveste (svømmeveste med krave). Man kan naturligvis også medbringe sin egen svømme- eller redningsvest.

MINDSTEALDER
Børn under 16 år skal være ifølge med en voksen.

MULIGHED FOR AT FISKE
Har du lyst til at fiske eller pilke, kan du købe fisketegn ved turens start i Gunnerud. Prisen for et fisketegn per kano er ca. svenske kr. 300 (7 dage). Der er ikke mulighed for at leje fiskeudstyr, så det skal I selv medbringe. Fisketegnet skal ikke bestilles hjemmefra.

BEMÆRK
Hvis I af en eller anden årsag afbryder turen og ikke afleverer det udlånte udstyr som aftalt på turen sidste dag, opkræves betaling for de ekstra omkostninger, som er forbundet med dette.

Rejsen gennemføres af vores samarbejdspartner i Värmland.

INKLUSIVE

  • Information om allemandsret og instruktion i padelteknik
  • Lokal transport (dag 1 fra vildmarkscentral til start på kano-sejlads)
  • Lokal transport (dag 7 eller 14 fra V. Sundsjön retur til Gunnerud)
  • Basisudstyr (se "Praktiske detaljer")

EKSKLUSIVE

  • Rejse fra Danmark til Gunnerud t/r
  • Køkkenudstyr (kan bestilles*, barn 0-2 år gratis, barn 3-15 år kr. 140, voksen kr. 280)
  • Proviant (kan bestilles*, barn 0-2 år gratis, barn 3-15 år kr. 665, voksen kr. 750)
  • Telt til 3-4 personer (kan bestilles, kr. 595)
  • Sovepose og liggeunderlag (kan bestilles, kr. 140)
  • Fisketegn (købes ved ankomsten, uden forudbestilling)
  • Topografiske kort og naturkort (se praktiske detaljer)
  • Afbestillingsforsikring, 6% af turens pris (kan bestilles)

*Hvis køkkenudstyr eller proviant bestilles, skal alle på flåden bestille dette. 

PRIS FOR BØRN

  • Pris for barn (0-2 år) gratis
  • Pris for barn (3-15 år) kr. 700