GENDARMSTIEN – 5 dage

Turfakta
🇩🇰
Tur ID: 24GEN-5U
Turtype: Individual
Vandreture Vandreture
Hvornår:
01 apr-31 oct
Varighed:
5 dage / 4 nætter
Sværhedsgrad:
Debutant-Begynder
Må hunde medbringes:
Nej
Bemærk:
Prisen er pr. person ved 2 personer. Tillæg for solorejsende - kontakt kontoret.
5.500 DKK
Når du booker en individuel tur er det altid på forespørgsel. Det betyder at din tur er ikke garanteret booket før alle overnatningssteder er bekræftet - og vi hæver ikke din betaling før vi har fået dette bekræftet.

Gendarmstien: Vandring inkl. Hærvejs Perle

Tag på en sanselig og afslappet vandreferie i det sønderjyske grænseland – med fem dage fyldt med naturoplevelser, kulturhistorie og nærvær. Du starter i Padborg, vandrer via Skovby og slutter i Sønderborg.  Gendarmstien er Danmarks første certificerede kvalitets-vandrerute. Ruten er skabt i gendarmernes fodspor, og undervejs venter stille skove, åbne marker, kridhvide strande og vid udsigt over Flensborg Fjord og det sydlige Als.

Turen starter med to overnatninger i Padborg – og god tid til at lande. På andendagen kan du tage på en stemningsfuld rundvandring ad en af ‘Hærvejens Perler’ – en smuk 9 km certificeret sløjferute gennem Frøslev Plantage og det åbne landskab. De følgende dage følger du Gendarmstien fra Padborg til Gråsten, videre til Sønderborg – og slutter turen med en kystnær etape fra Skovby på det sydlige Als. Din bagage bliver fragtet, og appen guider dig hele vejen – så du kan fokusere på det vigtigste: at nyde, opleve og være til stede i landskabet.

    • Start stille ud med en rundtur på Hærvejens Perler – skov og kultursti i ét
    • Gå hele vejen fra Padborg til Skovby – ad Gendarmstiens smukkeste etaper
    • Mød historien i landskabet – fra Dybbøl Banke til gamle gendarmboliger
    • Oplev Sønderjyllands natur – fuglerige enge, grønne skove og kystnære udsigter
    • Nyd tryghed og komfort – med bagagetransport og overnatning på kroer og hoteller
DAG 1: ANKOMST TIL PADBORG

Ankomst til Padborg og indkvartering for to nætter. Du kan tjekke ind på værelset fra kl. 15 – men er du fremme tidligere, kan du stille bagagen og gå en tur i området. Brug resten af dagen på at lande, nyde roen og måske tage forskud på de smukke sønderjyske landskaber. Lokale restauranter og supermarked findes i gåafstand. (-/-/-)

I dag skal du vandre i det lokale landskab på en stemningsfuld rundvandring ad en af ‘Hærvejens Perler’. Den 9 km certificerede sløjferute starter ved Frøslev og fører dig gennem fredelige plantager, åbne enge og historiske spor fra grænselandets fortid. Her er både god stiføring og skøn variation i landskabet – og du kommer tilbage til Padborg, hvor du overnatter endnu en nat. Et ideelt startpunkt for din vandreferie, hvor kroppen kan finde vandrerytmen i roligt tempo. (M/-/-)

Efter morgenmaden starter du din første vandreetape ad Gendarmstien. Stien starter tæt ved overnatningsstedet og leder dig gennem Kruså og videre ind i Kollund Skov – en fredelig og kuperet kystskov med udsigter over fjorden. Ved Kollund Strand møder du kysten og følger stien langs vandet til Sønderhav, hvor du kan nyde synet af Okseøerne.

Legenden fortæller, at Dronning Margrethe I døde på fjorden i 1412 – måske netop ud for Sønderhav. Herfra går turen nordpå gennem små landsbyer og forbi gamle gendarmboliger mod Rinkenæs og dagens mål: Gråsten. Her venter det smukke Gråsten Slot – sommerresidens for Kongehuset – samt den imponerende slotspark og skov. Et oplagt sted at runde dagen af. Etapen kan afkortes med bus (busbillet ikke inkluderet). (M/-/-)

Dagens vandring starter fra Gråsten og fører dig langs kysten gennem grønne landskaber mod Vemmingbund – et gammelt fiskerleje med områdets måske bedste strand. Herfra går du op mod Dybbøl og følger stien gennem det historiske terræn, hvor Slaget ved Dybbøl fandt sted i 1864.

På toppen af Dybbøl Banke ligger det spændende Historiecenter Dybbøl 1864, hvor du kan få indblik i den dramatiske fortid, og tæt ved finder du også den ikoniske Dybbøl Mølle. Turen fortsætter over Als Sund og slutter i charmerende Sønderborg, hvor du blandt andet kan besøge Sønderborg Slot. Indkvartering på hotel i Sønderborg. (M/-/-)

Efter morgenmad (kl. 09.30) bliver du kørt til den lille landsby Skovby på Als – herfra starter dagens vandring mod Sønderborg. Du følger Gendarmstien langs kysten gennem et varieret landskab med skove, åbne marker og levende kulturspor. Undervejs passerer du naturområdet Trillen, fuglerige vådområder, kystskrænter og gamle militæranlæg. Sidste del af ruten fører dig gennem Sønderskoven og ind til Sønderborg, hvor din tur slutter. Dagens etape er ca. 19 km. Turen slutter efter endt vandring i Sønderborg. Hvis du har tilkøbt flytning af bil, holder din bil allerede i Sønderborg. (M/-/-)

Dagsprogrammet er udarbejdet med udgangspunkt i de senest tilgængelige oplysninger. Der tages forbehold for ændringer. Koden ovenfor i parentes viser de måltider, som er inkluderet (Morgenmad/Frokost/Aftensmad), idet (-) betyder ikke-inkluderet.

OVERNATNING
På turen overnatter du på kro og hotel.

    • Dag 1: Kro (Padborg)
    • Dag 2: Kro (Padborg)
    • Dag 3: Hotel (Graasten)
    • Dag 4: Hotel (Sønderborg)

Alle overnatningssteder er med opredte senge og privat bad og toilet (en suite).
Overnatningen er i delt dobbeltværelser.
Enkeltværelse kan bestilles (tillæg).

Overnatningsstederne ligger nær/på Gendarmstien.

Turen slutter (dag 5) om eftermiddagen i Sønderborg. Hvis du ønsker at forlænge din tur, er det muligt at tilkøbe en nat i Sønderborg efter endt vandring (valgfrit, ej nødvendigt).

FORPLEJNING
Turen er inklusive morgenmad. Der er mulighed for at købe aftensmad i overnatningsbyerne – enten på restaurant og café – eller som Take Away, ligesom byerne også har indkøbsmuligheder.
Madpakke kan bestilles på overnatningsstederne – eller købes i supermarkederne.

Det fremgår af dagsprogrammet, hvilke hovedmåltider der er inkluderet, eller ikke er inkluderet i turens pris (Morgenmad/Frokost/Aftensmad).

VANDRINGERNE
Dagsvandringerne er på 9 km, 26 km (kan afkortes), 16 km og 19 km. Der er mulighed for at afkorte alle ruter (med bus, ej inkluderet i turens pris). I dag-til-dag-programmet er angivet et antal kilometer pr. dag. Dette er en ca. angivelse, idet antallet af kilometer pr. dag afhænger af, hvilket overnatningssted der er reserveret til dig, og hvor tæt på/langt fra ruten, det ligger.

På turens ’dag 2’ vandrer du en rundtur/sløjfe på 9 km – ad en af ’Hærvejens Perler’. Det er en enestående smuk rute, der er certificeret efter tyske standarder. Det er helt valgfrit om du vandrer på din ankomstdag.

Denne vandrerute følger Gendarmstien – men uden vandring rundt om halvøen Broagerland. På turens ’dag 4’ (fra Graasten til Sønderborg) er der mulighed for at tage en afstikker (i alt 2 km t/r) til Dybbøl Mølle og Banke.

DIN BAGAGE KØRES MENS DU VANDRER
På denne tur køres din bagage mellem overnatningsstederne – mens du vandrer. Denne service er inkluderet i turens pris.
Om morgenen skal du blot placere din bagage på et aftalt sted og tage af sted. Mens du vandrer sørger vi for at flytte din bagage til næste overnatningssted. Du modtager Vagabond Tours særlige bagagemærker til din bagage.
På denne tur kan du få kørt 2 stk. bagage af hver maks. 11 kg (pr. person).
Hvis din bagage vejer mere end det tilladte, opkræves et gebyr for ekstra kilo.

VAGABOND TOURS’ VAGTTELEFON
Mens du er afsted på tur, har du adgang til Vagabond Tours’ vagttelefon.
Det er en telefon, du kan ringe på – som er åben uden for kontorets åbningstid.
Telefonen vil blive besvaret af en medarbejder i Vagabond Tours. Dermed er vi ikke længere end et opkald væk – når du er afsted på tur.

FLYTNING AF BIL
Du har mulighed for at tilkøbe flytning af din bil fra startstedet til slutstedet, så du ikke behøves tage offentlig transport tilbage til din bil, men kan sætte dig ind i din bil, når du slutter turen. Du parkerer din bil ved dit overnatningssted og bilen køres til et aftalt sted ved endemålet for turen. Vær opmærksom på, at bestilling af denne service skal bookes sammen med turen og forudsætter, at du har to nøgler til din bil.

REJSEN DERTIL
Start:
Første dag er en ankomstdag. Turen starter i Padborg. Du skal selv sørge for at komme til turens startsted (med offentlig transport eller privat bil). Der kører tog til Padborg fra hele landet, og bus videre herfra til overnatningsstedet. Se www.rejseplanen.dk

Slut: Turen slutter sidst på eftermiddagen i Sønderborg. Sønderborg er stationsby, og der kører tog til hele landet. Hvis du har tilvalgt ’flytning af bil’ vil din bil holde i Sønderborg, hvor turen slutter.
Hvis du ikke har tilvalgt ’flytning af bil’ og har parkeret i Padborg, kan du tage bussen fra Sønderborg tilbage til Padborg. Se www.rejseplanen.dk.

AFREJSEMATERIALE – FØR TURSTART
Hos Vagabond Tours modtager man sit afrejsemateriale til turen hjemmefra – før turstart. Det sendes til dig pr. post og du kan hente det i din postkasse.
Dermed kan du hjemmefra se materialet igennem og forberede dig på din forestående tur.
Nedenfor kan du se, hvilket materiale du modtager til denne vandretur ad Gendarmstien.

KORT, FOLD-UD-KORT OG KORT-BOG
Før turstart modtager du et fold-ud-kort og 1 kort-bog. Kortet er 1:45.000, kortbogen 1:30.000. Det er gode kort, hvor du kan se stien, området og signaturer.

PRINT AF DAGSKORT (A4)
Før turstart har du mulighed for (hjemmefra) at printe A4 kort for hver dagsetape.
På disse dagskort er din vandrerute indtegnet.

VAGABOND TOUR’ APP – FUNGERER UDEN WIFI
Vagabond Tours har udviklet sin helt egen app. Du får din egen personlige adgang – hvor du kan se din tur ad Gendarmstien (hvis I er flere, modtager alle turdeltager 1 adgang til appen hver). I appen kan du se ruten (navigation), højdemeter og afstande. Du skal ikke have adgang til WiFi når du bruger appen – appen fungerer når du er off-line.
I appen kan du se de overnatningssteder vi har booket til dig.
Du kan i appen også se seværdigheder, indkøbsmuligheder og særegen natur. Appen er inkluderet i turens pris.
Du modtager adgang til din app 30 dage før turstart

AFREJSEMATERIALE
Vagabond Tours er en 100% dansk turudbyder.
Det er en prioritering i Vagabond Tours, at turdeltagere modtager afrejsematerialet hjemmefra (i modsætning til at afrejsemateriale ligger lokalt på det første overnatningssted). Vi mener, at det er nødvendigt, at man som turdeltager kan se kort og beskrivelse hjemmefra – det er en vigtig del af turforberedelsen.
[If your native language is not Danish: We have translated some tour material into English – ask us if tour documents for this tour is available in English].

INKLUSIVE

    • Overnatning i delt dobbeltværelse
    • Morgenmad
    • Vandreprogram og rutebeskrivelser (adgang til Vagabond Tours’ app)
    • Transfer om morgenen ’dag 5’, fra Sønderborg til Skovby
    • Mulighed for print-selv af kort med og indtegnede ruter
    • Vandrekort, fold-ud-kort og 1 kort-bog, 1 sæt pr. værelse (sendes til din privatadresse)
    • Kørsel af bagage (2 stk. af 11 kg, i alt 22 kg pr. person)
    • Adgang til Vagabond Tours’ vagttelefon under din tur
    • Gebyr til Rejsegarantifonden

EKSKLUSIVE

    • Transport fra bopæl til turens startsted og retur
    • Frokost/madpakke, alle dage
    • Aftensmad, alle dage
    • Evt. drikkevarer
    • Evt. enkeltværelse, kan bestilles kr. 1750
    • Evt. ekstra overnatning i Sønderborg inkl. morgenmad (dobbeltværelse kr. 600 pr. person / enkeltværelse kr. 900)
    • Evt. flytning af bil fra startsted til slutsted, kr. 400
    • Evt. rejse- og afbestillingsforsikring

Tidligere rejsende fortæller:

“Vi var meget spændte på, om vi kunne klare at vandre ca. 20 km om dagen i 5 dage. Men det gik over al forventning. Gendarmstien er et fantastisk område.”

L. Jørgensen. Trige

“En rigtig god tur. Turen er rigtig god, hvis man er førstegangsvandrer og den kan sagtens vandres alene.”

J. Jensen, Nørre Aaby

“En meget fin tur med skønne landskaber. Transport af bagage og transfer fungerede godt. Vi er meget glade og tilfredse og vi overvejer at vende tilbage og gå andre ruter med Vagabond.”

A. Sørensen, Køge

Vil du vide mere om denne tur?

Kontakt Anne ved at udfylde formularen nedenfor – skriv dine spørgsmål – og hun vender tilbage.