MALERWEG (2): FRA KRIPPEN TIL PIRNA/DRESDEN

Turfakta
Tur ID: 06MWE-6B
Turtype: Individual
Vandreture Vandreture
Hvornår:
01 apr-31 oct
Varighed:
6 dage / 5 nætter
Sværhedsgrad:
Begynder-Let øvet
Må hunde medbringes:
Nej
Bemærk:
Prisen er pr. person ved 2 personer. Bestilling kun mulig ved min. 2 deltagere. Tillæg for solorejsende - kontakt kontoret.
4.700 DKK
Når du booker en individuel tur er det altid på forespørgsel. Det betyder at din tur er ikke garanteret booket før alle overnatningssteder er bekræftet - og vi hæver ikke din betaling før vi har fået dette bekræftet.

Malerweg ligger i de berømte Elbsandsteingebirge i det østlige hjørne af Tyskland lige syd for Sachsens hovedstad Dresden og tæt ved den tjekkiske grænse. Området bliver også kaldt det Sachsiske Schweiz, og her kan I opleve en magisk verden af imponerende klippeformationer, dybe dale, historiske borge og Elbens flodlandskab.

De unikke klippeformationer i Elbsandsteingebirge har fascineret mennesker fra hele verden til alle tider. Her fandt digtere – bl.a. H.C. Andersen – og malere (heraf navnet Malerweg) inspiration i den romantiske periode som et modstykke til det turbulente storbysliv.

Elbsandsteingebirge Malerweg-stien er undervejs markeret med et karakteristisk “M”, og den samlede rute er godt og vel 120 km lang fordelt på 8 dagsetaper. På denne rejse vandrer I de sidste 4 dagsetaper mellem Neumannmühle og Pirna.

I kan på et senere tidspunkt fuldende hele Malerweg-ruten og vandre de første 4 dage af turen – se Vagabond Tours ”Malerweg (del 1)”.

• Imponerende natur i det østlige Tyskland.
• Historiske slotte og fæstninger.
• Kulturel inspiration. Maleren Caspar David Friedrich, digterne Richter og H.C. Andersen fik deres inspiration langs Malerweg.
• Du vandrer ad gode stier.
• Nemt at komme til fra Danmark til Dresden – 8-9 timer i bil, 3-4 timer med fly, eller med tog via Hamborg og Berlin.

DAG 1: ANKOMST TIL KRIPPEN
Krippen, en bydel i kurbyen Bad Schandau, ligger centralt i forhold til Malerweg-ruten på den venstre side af Elben. Hvis jeres ankomst til Krippen tillader det, kan man nå en kort vandretur på Caspar David Friedrich-stien eller tage færgen til Bad Schandau (færgebilletter er ikke inkluderet). I Bad Schandau kan I nyde eftermiddagen med at gå en tur eller slappe af i et lokalt termisk bad. (-/-/-)

I starter dagen med at tage bussen til Neumannmühle. Herfra vandrer I op ad bakke til den gamle toldstation ‘Zeughaus’. Kort efter kan I opleve den fantastiske udsigt fra Goldstein og fortsætte med at bestige ‘Großer Winterberg’-bjerget (566 m). Efter at have krydset Elben i Schmilka tager I enten toget tilbage til Krippen eller går de resterende 8 km på Malerweg-stien.

Dagens vandring er ca. 13,5 km og ca. 6 timer. (M/-/-)

I tager toget tilbage til Schmilka. Nyd dagens udsigt over Schrammstein-massivet, der ligger på den anden side af floden Elben. Før I når Gohrisch, vandrer I op ad mesaerne Papstein og Gohrisch. Dagens vandring er ca. 18 km og ca. 7 timer. (M/-/-)
Dagens korte vandrerute fører jer langs det markante klippemassiv Pfaffenstein og hulen Diebskeller (‘Røverkælderen’), indtil I når den historiske fæstning Königstein. Her har I god tid til at udforske, hvorfor Königstein er blevet berømt som ‘den uindtagelige fæstning’, og nyde den formidable udsigt over det omkringliggende landskab.  Dages vandring er ca. 9 km og ca. 4½ timer. (M/-/-)
Jeres sidste vandredag på Malerweg fører jer gennem landsbyerne Thürmsdorf og Weißig og op ad bakke til Rauenstein massivet. I nærmer jer målet for jeres Malerweg-vandring, og efter at have passeret byerne Naundorf og Obervogelgesang, når I Pirna om eftermiddagen. Afhængigt af tilgængelighed overnatter I enten i Pirna eller Dresden. Dagens vandring er ca. 22 km og ca. 8 timer. (M/-/-)
Turen slutter efter morgenmaden. Måske det kan friste med ekstra nætter i Pirna/Dresden og udforske dette skønne område yderligere. (M/-/-)

Dagsprogrammet er udarbejdet med udgangspunkt i de senest tilgængelige oplysninger. Der tages forbehold for ændringer. Koden ovenfor i parentes viser de måltider, som er inkluderet (Morgenmad/Frokost/Aftensmad), idet (-) betyder ikke-inkluderet.

OVERNATNING
Overnatning på hoteller eller guesthouses i byer undervejs på ruten. Overnatningsstederne har en standard, der svarer til 3-stjernede hoteller – alle med privat bad/toilet. Enkeltværelse kan bestilles mod tillæg. Hvis der ønskes ekstra nat/nætter i Pirna, Krippen og/eller Dresden før eller efter turen, er vi gerne behjælpelige med det.

FORPLEJNING
Morgenmad er inkluderet i prisen og serveres på overnatningsstedet. Madpakke kan bestilles aftenen før på overnatningsstedet og betales lokalt. Enkelte dage kan du købe frokost undervejs på din vandring (det fremgår af dit afrejsemateriale, som du modtager før turen). Der er restauranter i alle overnatningsbyer. Det fremgår af dagsprogrammet, hvilke hovedmåltider der er inkluderet eller ikke inkluderet i turens pris (Morgenmad/ Frokost/ Aftensmad).

VANDRINGERNE
På turen vandrer I til et nyt overnatningssted dag 3, 4 og 5.  De første 2 dage bor man i Krippen, hvorfor I ikke skifter hotel. Turen byder på 4 fulde vandredage og de enkelte dagsvandringer varierer mellem 4 og 7 timer (eksklusive pauser).

Du bærer kun din dagstursrygsæk – og medbringer det, du skal bruge på din dagstur (en lille rygsæk på ca. 30 liter).

DIN BAGAGE KØRES MENS DU VANDRER
På denne tur køres din bagage mellem overnatningsstederne – mens du vandrer. Denne service er inkluderet i turens pris.
Om morgenen skal du blot placere din bagage på et aftalt sted og tage af sted. Mens du vandrer sørger vi for at flytte din bagage til næste overnatningssted. Du modtager Vagabond Tours særlige bagagemærker til din bagage.
Den bagage, der køres, må veje op til 20 kg.
Hvis din bagage vejer mere end det tilladte, opkræves et gebyr for ekstra kilo.

VAGABOND TOURS’ VAGTTELEFON
Mens du er afsted på tur, har du adgang til Vagabond Tours’ vagttelefon.
Det er en telefon, du kan ringe på – som er åben uden for kontorets åbningstid.
Telefonen vil blive besvaret af en medarbejder i Vagabond Tours. Dermed er vi ikke længere end et opkald væk – når du er afsted på tur.

BØRN
Turen er ikke velegnet til børn under 14 år.

HUNDE
Hunde kan ikke medbringes på denne tur.

REJSEN DERTIL
I skal selv sørge for at ankomme til startstedet for turen (med, fly tog eller bil) samt arrangere jeres hjemrejse fra turens slutsted.

Start: Turens første dag er en ankomstdag og her er der reserveret overnatning i Krippen. I kan ankomme når som helst på dagen. Der er forskellige parkeringsmuligheder i Krippen/Bad Schandau – se parkopedia.de for opdateret information om p-pladser i området.
Slut: Turen slutter efter morgenmad i Pirna/Dresden. Der er regelmæssige togforbindelser mellem Pirna og Dresden (hver ½ time i dagtimerne) og turen tager 20 minutter. Evt. ekstra nat i området kan bestilles (se afsnit om “Overnatning”).
Hvis I er ankommet i bil, der er parkeret i Krippen/Bad Schandau, tager I toget fra Pirna til Bad Schandau (tager 20 min.) og afhenter bil.
Detaljeret information: Du skal selv planlægge din rejse til og fra start-/slutsted. Du får mere detaljeret information om offentlige transportforbindelser mm., når du har meldt dig til turen.

AFREJSEMATERIALE – FØR TURSTART
Hos Vagabond Tours modtager du dit afrejsemateriale til turen hjemmefra – før turstart. Det sendes til dig pr. post og du kan hente det i din postkasse.
Dermed kan du hjemmefra se materialet igennem og forberede dig på din forestående tur.
Nedenfor kan du se, hvilket materiale du modtager til denne vandretur ad Malerweg.

KORT, FOLD-UD-KORT/KORT-BOG
Før turstart modtager du dels et fold-ud-kort, dels en kort-bog. Til denne tur dækker 1 kort hele turen. Kortet er 1:35.000. Det er et godt kort, hvor du kan se stien, området og signaturer.
Du/I modtager et kort pr. værelser. Du modtager kortet 30 dage før turstart.

PRINT AF DAGSKORT (A4)
Før turstart har du mulighed for (hjemmefra) at printe A4 kort for hver dagsetape.
På disse dagskort er din vandreruten indtegnet.

VAGABOND TOUR’ APP – FUNGERER UDEN WIFI
Vagabond Tours har udviklet sin helt egen app. Du får din egen personlige adgang – hvor du kan se din tur ad Malerweg (hvis I er flere, modtager alle turdeltager 1 adgang til appen hver). I appen kan du se ruten (navigation), højdemeter og afstande. Du skal ikke have adgang til WiFi når du bruger appen – appen fungerer når du er off-line.
I appen kan du se de overnatningssteder vi har booket til dig.
Du kan i appen også se seværdigheder, indkøbsmuligheder og særegen natur. Appen er inkluderet i turens pris.
Du modtager adgang til din app 30 dage før turstart

AFREJSEMATERIALE – PÅ DANSK
Vagabond Tours er en 100% dansk turudbyder og derfor er dit afrejsemateriale i appen på dansk.
Det er en prioritering i Vagabond Tours, at turdeltagere modtager afrejsematerialet hjemmefra (i modsætning til at afrejsemateriale ligger lokalt på det første overnatningssted). Vi mener, at det er nødvendigt, at man som turdeltager kan se kort og beskrivelse hjemmefra – det er en vigtig del af turforberedelsen.
[If your native language is not Danish: We have translated some tour material into English – ask us if tour documents for this tour is available in English].

INKLUSIVE
• 5 overnatninger i delt dobbeltværelse
• Morgenmad alle dage
• Kørsel af bagage (dag 3, 4 og 5), (1 stk á maks. 20 kg per person)
• Vandreprogram og rutebeskrivelser (adgang til Vagabond Tours’ app)
• Mulighed for print-selv af kort med indtegnede ruter
• Vandrekort, et fold-ud-kort og en kort-bog pr. værelse (sendes til din postadresse)
• Adgang til Vagabond Tours’ vagttelefon under din tur
• Gebyr til Rejsegarantifonden

EKSKLUSIVE
• Rejsen til turens startsted (fra DK)
• Frokost/madpakke alle dage
• Aftensmad alle dage
• Byskat (betales på overnatningsstedet, ca. 12 EUR i alt)
• Evt. drikkevarer
• Evt. enkeltværelse (kan bestilles kr. 1300)
• Evt. ekstra overnatning Pirna inkl. morgenmad (dobbeltværelse kr. 700 pr. person / enkeltværelse kr. 925)
• Evt. ekstra overnatning i Krippen/Bad Schandau inkl. morgenmad (dobbeltværelse kr. 625 pr. person / enkeltværelse kr. 875)
• Evt. rejse- og afbestillingsforsikring

Tidligere rejsende fortæller:

“Vi havde en fantastisk tur og kan ikke vente med at gå den resterende del. Konceptet med hoteller med morgenmad og flytning af bagage fungerede rigtig godt. Det var vores første gang med dette rejsekoncept, men det er helt sikkert noget vi vil gøre igen.”

M. Mygind

”Jeg valgte Vagabond Tours som rejsearrangør, da det er dejligt, at alt er booket. Overnatningsstederne var meget hyggelige og passede fint til turen.”

B. M. Bown


Har du spørgsmål til turen?

Kontakt Michael som er den der ved mest om området og turene hertil.