
På en individuel tur er du "på egen hånd" uden turleder.
Vi sørger for forarbejdet, hvad angår reservation af
overnatninger og eventuelt kørsel af bagage, vandrekort,
turbeskrivelse og andet materiale. Du kan vælge selv at sørge
for rejsen til turens startsted, eller vi kan arrangere tog-
eller flyrejsen for dig.
Turtypen passer perfekt til dig, der ønsker en stor grad
af frihed. I kan tage afsted én, to eller flere - familiemedlemmer,
par, venner, kollegaer. På baggrund af vores lokalkendskab har vi
planlagt et fuldt vandreprogram for dig, som samtidig levner plads
til, at du kan sætte et personligt præg på turen. Du vil modtage
alt nødvendigt materiale fra os og slipper for at bruge tid på
planlægningen.
Vi sørger for:
- Rejse til og fra turstart (du kan også køre i egen bil eller
selv arrangere fly/tog)
- Indkvartering
- Forplejning (ofte halvpension)
- Kørsel af bagagen (nogle gange valgfrit)
- Vandreprogram
- Detaljeret vandrekort og rutebeskrivelse
- Diverse brochurer, tips og anbefalinger
Vi har udvalgt ruter med store naturoplevelser, charmerende byer
og hyggelige overnatningssteder. Vi gør brug af vores netværk af
lokale samarbejdspartnere, bl.a. til kørsel af din bagage.
Vandringerne foregår normalt ad markerede stier, men du skal kunne
orientere dig efter et vandrekort.
En individuel tur er ikke en hyldevare. Først meddeler du os dit
valg af afrejsedato, og vi bekræfter din bestilling efter at have
arrangeret overnatning, kørsel af bagage mm. Hvis du selv sørger
for flyrejsen, skal du vente med at købe flybilletten, til vi har
bekræftet din tur. Vi anbefaler, at du bestiller turen hos os i god
tid for at undgå, at overnatningssteder og fly er overtegnet.
Se alle individuelle
ture