STARTDATO
Turen kan begynde alle søndage og torsdage i
højsommeren: Fra d. 24. juni til d. 12. august. Du skal være
fremme i Gunnerud til indchekning kl. 13.00-14.00 på dag
1. Hvis det er vanskeligt for dig at være fremme kl. 14.00, er
du velkommen til at ankomme dagen før og slå lejr på
området.
I perioden 3. juni -24. juni kan turen også
starte mandage, tirsdage og torsdage kl. 08.00. Du skal da møde til
indchekning i Gunnerud dagen før senest kl.
21.00.
I maj og september kan turen starte alle dage
undtaget søndage (såfremt der er ledige kanoer), forudsat at I
betaler for mindst 4 voksne.
OVERNATNING
Overnatning foregår i telt - enten på
campingplads for egen regning eller på ens egen helt øde lejrplads.
Man kan selv medbringe telt eller man kan leje et telt under hele
ture (se nedenfor).
FORPLEJNING
Man kan vælge selv at proviantere eller
bestille proviant. Hvis man selv ønsker at proviantere, kan man
enten medbringe provianten hjemmefra eller købe ind i en af byerne
nær Gunnerud. Der er også mulighed for at proviantere langs elven.
På uges-turen kommer man forbi fem steder, hvor man kan købe ind.
På 4-dages turen flyder man forbi en by (Ekshärd), som bl.a. har et
meget velassorteret supermarked. Ønsker du at bestille proviant, se
afsnittet "proviant" nedenfor.
REJSEN DERTIL
Man skal selv sørge for transport til
Gunnerud. Det letteste er at ankomme i bil, fra Jylland via
Göteborg eller Varberg og fra Sjælland via Helsingør eller
Øresundsbroen. Der er flg. afstande til Gunnerud:
Fra Helsingborg: 550 km
Fra Varberg: 415 km
Fra Göteborg: 340 km
Fra København: 615 km
Start: Du skal være
fremme i Gunnerud senest kl. 14.00 på ankomstdagen.
Slut: Turen slutter i
Gunnerud senest kl. 17.00.
Du kan også ankomme med offentlig transport. Du skal da tage bus
nr 600 fra Karlstad (i nordlig retning). Fra busholdepladsen skal
du gå 15 min til fods for at ankomme til turens startsted.
GENERELT OM KANO-SEJLADS PÅ KLARELVEN
Klarelven flyder med en hastighed på to km i
timen. Undervejs på denne kanotur er der ingen landtransporter,
hvor du skal bære kanoen over land. Klarelven er særlig velegnet
for dem, som ikke har prøvet at padle før, eller som blot ønsker en
afslappet kanotur, samt for familier med små børn. Det er bedst at
være et lige antal. Børn kan evt. få en plads som 3. person og være
midt i kanoen.
KORT
Der udleveres lånekort, som
returneres efter endt tur. Hvis man ønsker egne topografiske kort,
kan disse købes i Gunnerud.
GENERELT OM UDSTYR
Kanoturen er inklusive basisudstyr, som
udleveres ved turens start. Derudover har man mulighed for at
bestille køkkenudstyr, proviant, telt og sovepose. Bestilling af
køkkenudstyr og proviant skal være ens for alle personer i den
pågældende kano (og min. 2 personer). Udstyret består af
følgende:
• Basisudstyr (inkluderet i turens pris): Kano, pagaj,
svømmevest*, spade, affaldssæk, ferskvandsdunk, pak-tønde og
topografiske kort (kortet returneres efter kanoturen).
• Køkkenudstyr: Stormkøkken med sprit, tallerken, krus, bestik,
køkkenkniv, skærebræt, stegepande, ostehøvl, viskestykke,
dåseåbner, oplukker, kartoffelskræller, opvaskebalje, opvaskesvamp,
opvaskemiddel, køkkenrulle og tændstikker.
• Proviant: Indeholder råvarer, som indgår i svensk husmandskost
(morgenmad, frokost og aftensmad). Undervejs på kanoturen
tilbereder man selv sin mad på det medbragte stormkøkken. Ønsker
man at supplere med ferskvarer (f.eks. mælk) kan man vælge at gøre
det i de mindre byer, som ligger langs elven (ikke inkluderet i
prisen).
• Telt: Teltet er et 4 personers telt af mærket Hilleberg. Prisen
er i alt pr. telt. Man vælger selv, hvor mange telte man ønsker.
Sovepose og liggeunderlag kan bestilles. Se prislisten.
Sovepose og liggeunderlag kan bestilles. Se prislisten.
*Der udlånes svømmeveste til alle deltagere. Børn under 40 kg får
udleveret redningsveste (svømmeveste med krave). Man kan
naturligvis også medbringe sin egen svømme- eller
redningsvest.
MINDSTEALDER
Børn under 16 år skal være ifølge med en
voksen.
MULIGHED FOR AT FISKE
Har du lyst til at fiske eller pilke, kan du
købe fisketegn ved turens start i Gunnerud. Prisen for et fisketegn
pr. kano (uanset antal personer) er 200 SEK (for 4 dage). Der er
ikke mulighed for at leje fiskeudstyr, så det skal I selv
medbringe. Fisketegnet skal ikke bestilles hjemmefra.
ANDET
Rejsen gennemføres af vores
samarbejdspartner i Värmland.