COTSWOLD: CYKELFERIE (RUNDTUR)

Turfakta
Tur ID: 35COT-CY
Turtype: Individual
Cykelture Cykelture
Hvornår:
01 apr-31 oct
Varighed:
6 dage / 5 nætter
Sværhedsgrad:
Begynder
Må hunde medbringes:
Nej
Bemærk:
Prisen er pr. person ved 2 personer. Tillæg for solorejsende - kontakt kontoret.
7.900 DKK
Når du booker en individuel tur er det altid på forespørgsel. Det betyder at din tur er ikke garanteret booket før alle overnatningssteder er bekræftet - og vi hæver ikke din betaling før vi har fået dette bekræftet.

Cotswold byder på noget af Englands smukkeste natur med bløde bakker, grønne dale, og maleriske landsbyer. På en cykelrejse gennem Cotswold møder man den fineste engelske kulturarv med historiske handels- og landsbyer, stengærder, græssende får, gamle kirker samt herregårde og landsteder, hvoraf mange kan dateres tilbage til middelalderen. 

Cotswold er hjemsted for mange historiske vartegn og seværdigheder herunder gamle forter, ruiner af romerske villaer, middelalderlige borge og markante landemærker som Broadway Tower og Sudeley Castle.  I møder charmerende landsbyer med velholdte gamle huse og yndige små haver, lokale markeder og hyggelige pubs, hvor man nemt falder i snak med de venlige lokale indbyggere. 

På denne tur har I 4 cykeldage ad en cirkulær rute med start- og slutpunkt i Moreton-In-Marsh. Vi sørger for cykler (cykellejen er inkluderet i turens pris) og arrangerer, at jeres bagage køres fra by til by, så I skal blot tænke på det nødvendige til dagens cykeltur. Det bløde sydengelske landskab byder på gode og overkommelige cykelruter – de smalle landeveje har begrænset trafik, og med tydelig skiltning. I bliver udstyret detaljeret kort (sendes med posten inden rejsen) og adgang til Vagabond Tours’ app, hvor I kan find alle vigtige informationer om cykelruten.

    • Det smukkeste sydengelske landskab med bløde, grønne bakker, stendiger og græssende får.
    • Hyggelige gamle landsbyer med velholdte stenhuse og yndige velplejede haver.
    • Kulturminder, middelalderkirker og herregårde.
    • Gode cykelruter gennem landsbyer, langs rolige floder og gamle stendiger.
    • Mød en charmerende lokalbefolkning – måske over en pint øl på den lokale pub?
DAG 1: ANKOMST TIL MORETON-IN-MARSH

Turen starter i byen Moreton-in-Marsh. Moretin-in-Marsh er en hyggelig lokal handelsby, der omgiver hovedvejen ind til det indre af Cotswold området. Overnatning på B&B eller mindre hotel. (-/-/-)

I spiser morgenmad på hotellet og herefter afleveres bagagen, så den bliver kørt til næste indkvarteringssted.  

I mødes kl. 09:00 af vores lokale cykeludlejning, der søger for ordentlig instruktion til jeres udstyr (cykel, lappegrej, lås og hjelm). Nu er I fuldt udstyret, og kan begynde jeres cykeltur gennem Cotswolds maleriske landskab. Gør et stop i Chipping Campden, en af de smukkeste af alle Cotswold-landsbyer med dens overdækkede markedsplads og smukke middelalderkirke. Her finder I talrige pubber, restauranter og sandwichbutikker – et ideelt sted til en frokostpause.  

Jeres cykeltur fortsætter med udsigter over Cotswolds, og I cykler gennem lavendelmarkerne ved Snowshill, en fantastisk oplevelse for sanserne – særligt omkring høsttid (starten af juli). I har mulighed for at stoppe og besøge Snowshill Manor, et National Trust-ejendom fyldt med flotte gamle møbler og et skønt haveanlæg. Jeres cykeltur slutter i Broadway, en skøn by med mange fine, velrenoverede stenhuse og med hyggelige restauranter og pubber i området omkring High Street. Overnatning i Broadway. Dagens cykeltur er ca. 35 km, 3-4 timers cykling. (M/-/-) 

I dag fører ruten jer forbi byerne Stanway og Winchcombe, hvor man kan besøge slottet Sudely. I cykler videre gennem de charmerende landsbyer Guiting Power, Lower Swell og Lower Slaughter. Her vil der være masser af muligheder for at stoppe og få forfriskninger, f.eks. i det gamle postkontor i Guiting Power, der serverer fremragende te og kage. Gør også et stop ved Slaughters Country Inn med sin skønne have og hyggelige bar og restaurant i de lavloftede lokaler med bjælkeloft. Tag jer god tid og ankom til Bourton sidst på dagen, så dagens besøgende turister har forladt byen og der falder ro over barer, restauranter og butikker. Overnatning i Bourton-on-the-Water. Dagens cykeltur er ca. 42 km, 5-6 timers cykling. (M/-/-) 

Dagens tur er en cirkulær rute, hvor I cykler ad nogle af de bedste ruter i Cotswold langt fra turiststrømmen. I passerer gennem de smukke landsbyer Great Rissington og Great Barrington. Der er også mulighed for at besøge Burford med dens charmerende hovedgade, og/eller cykle til Northleach med dens smukke gamle huse og den imponerende Church of St. Peter and St. Paul. Overnatning i Bourton-on-the-Water. Dagens cykeltur er ca. 33 km, 4 timers cykling. (M/-/-) 

Denne sidste cykeldag fører jer gennem Evenlode-dalen med små maleriske landsbyer langt væk fra alfarvej. Cykelture tilbage til Morte-in-Marsh er en let tur, men I kan vælge at forlænge cykelturen enten ved at tage en omvej til den historiske Stow-on-the-Wold (ekstra 11 km) eller landsbyerne Bledington, Kingham og Churchill (ekstra 9 km). Overnatning i Moreton-in-Marsh. Længden på dagens cykeltur kan variere afhængig af jeres valg, men min. 24 km, ca. 3 timers cykling. (M/-/-) 

Turen slutter efter morgenmaden på overnatningsstedet. Jeres cykler og udstyr har I afleveret efter nærmere aftale med vores lokale cykeludlejer. (M/-/-)

Dagsprogrammet er udarbejdet med udgangspunkt i de senest tilgængelige oplysninger. Der tages forbehold for ændringer. Koden ovenfor i parentes viser de måltider, som er inkluderet (Morgenmad/Frokost/Aftensmad), idet (-) betyder ikke-inkluderet.

OVERNATNING
Overnatning på B&B eller mindre hoteller i byer undervejs på ruten. Overnatningsstederne har en standard, der svarer til 3-stjernede hoteller – alle med privat bad/toilet. Enkeltværelse kan bestilles mod tillæg. 
 

Hvis I ønsker en ekstra nat før eller efter turen, kan det bestilles i Moreton-in-Marsh (turens start- og slutby). 

FORPLEJNING
Morgenmad er inkluderet i prisen. Madpakke kan bestilles aftenen før på overnatningsstedet og betales lokalt. Alternativt kan dagens vandring tilpasses således, at I køber frokosten undervejs, fx en sandwich på cafe eller frokost på den lokale pub. Der er restauranter i alle overnatningsbyer. Det fremgår af dagsprogrammet, hvilke hovedmåltider der er inkluderet eller ikke inkluderet i turens pris (Morgenmad/ Frokost/ Aftensmad).

CYKELTURENE 
Turen byder på 4 fulde cykeldage. De enkelte dagsetaper er mellem 24 og 42 km pr. dag (3-5 timers varighed, eksklusive pauser). I dag-til-dag er der angivet antal kilometer pr. dag. Dette er en ca. angivelse, idet antallet af km pr. dag kan variere afhængig af, hvor mange ekstra kilometer du selv vælger at cykle (flere dage er der mulighed for ekstra rundture). Jeres bagage bliver kørt mellem overnatningsstederne, så I cykler kun med de ting, I skal bruge i dagens løb såsom madpakke, regntøj, kamera mm.  

Den bagage som køres frem til næste overnatningssted skal stå klar i receptionen senest kl. 08:30. 

CYKEL
Turen er inklusive leje af almindelig cykel. Det er muligt at tilkøbe leje af elcykel.

Du får udleveret din cykel om morgenen på ‘dag 2’. Vores cykeludlejer vil instruere jer til cyklen og I får udleveret cykelhjelm, lås og lappegrej. Cyklen afleveres igen efter den sidste cykeltur efter nærmere aftale med vores lokale cykeludlejer (aftales lokalt). 

DIN BAGAGE KØRES MENS DU CYKLER
På denne tur køres din bagage mellem overnatningsstederne – mens du cykler. Denne service er inkluderet i turens pris.

Om morgenen skal du blot placere din bagage på et aftalt sted og tage af sted. Mens du cykler sørger vi for at flytte din bagage til næste overnatningssted. Du modtager et Vagabond Tours bagagemærker til din bagage. Den bagage, der køres, må maks. veje 20 kg. Hvis din bagage vejer mere end det tilladte, opkræves et gebyr for ekstra kilo.

VAGABOND TOURS’ VAGTTELEFON
Mens du er afsted på tur, har du adgang til Vagabond Tours’ vagttelefon. Det er en telefon, du kan ringe på – som er åben uden for kontorets åbningstid. Telefonen vil blive besvaret af en medarbejder i Vagabond Tours. Dermed er vi ikke længere end et opkald væk – når du er afsted på tur.

BØRN
Turen er velegnet som familietur med lidt større børn. Der skal så forventes flere pauser.

HUNDE
Det er ikke muligt at have hund med på denne tur.

REJSEN DERTIL
Turen både starter og slutter i Moreton-in-Marsch. Du skal selv sørge for at ankomme til startsted for turen (med fly, tog, bus/taxa eller bil).

Start: Turen starter i Moreton-in-Marsh. Der er togforbindelse til Moreton-in-Marsh fra både London (fra Paddington station ca. 1,5 time,) og fra Gatwick lufthavn (under 3 timer).
Slut: Turen slutter om morgenen i Moreton-in-Marsh. Herfra afgår der tog til London. Du skal selv planlægge din rejse til og fra startstedet og købe billetter.
Detaljeret information: Du skal selv planlægge din rejse til og fra start-/slutsted. Du får mere detaljeret information om offentlige transportforbindelser mm., når du har meldt dig til turen.

AFREJSEMATERIALE – FØR TURSTART
Hos Vagabond Tours modtager du dit afrejsemateriale til turen hjemmefra – før turstart. Det sendes til dig pr. post og du kan hente det i din postkasse. Dermed kan du hjemmefra se materialet igennem og forberede dig på din forestående tur. Nedenfor kan du se, hvilket materiale du modtager til denne vandretur i Cotswold.

KORT, FOLD-UD-KORT
Før turstart modtager du vandrekort. Til denne tur dækker 1 kort hele turen. Kortet er 1:25.000. Det er et godt kort, hvor du kan se stien, området og signaturer. Du/I modtager et kort pr. værelse. Du modtager kortet 30 dage før turstart.

PRINT AF DAGSKORT (A4)
Før turstart har du mulighed for (hjemmefra) at printe A4 kort for hver dagsetape. På disse dagskort er din vandreruten indtegnet.

VAGABOND TOUR’ APP – FUNGERER UDEN WIFI
Vagabond Tours har udviklet sin egen app. Du får din egen personlige adgang – hvor du kan se din cykeltur i Cotswold (hvis I er flere, modtager alle deltagere 1 adgang til appen hver). I appen kan du se ruten (navigation), højdemeter og afstande. Du skal ikke have adgang til Wi-Fi når du bruger appen – appen fungerer når du er off-line. I appen kan du se de overnatningssteder vi har booket til dig. I appen kan du også se seværdigheder, indkøbsmuligheder og særegen natur. Appen er inkluderet i turens pris. Du modtager adgang til din app 30 dage før turstart.

AFREJSEMATERIALE – PÅ DANSK
Vagabond Tours er en 100% dansk turudbyder og derfor er dit afrejsemateriale i appen på dansk. Det er en prioritering i Vagabond Tours, at turdeltagere modtager afrejsematerialet hjemmefra (i modsætning til at afrejsemateriale ligger lokalt på det første overnatningssted). Vi mener, at det er nødvendigt, at man som turdeltager kan se kort og beskrivelser hjemmefra – det er en vigtig del af turforberedelsen.

[If your native language is not Danish: We have translated some tour material into English – ask us if tour documents for this tour is available in English].

INKLUSIVE
• Overnatning i delt dobbeltværelse
• Morgenmad alle dage
• Kørsel af bagage (max. vægt 20 kg. pr. person)
• Leje af cykel, 4 dage
• Cykel-program og rutebeskrivelse (adgang til Vagabond Tours’ app)
• Mulighed for print-selv af kort med indtegnede ruter
• Cykelkort, (sendes til din privat-adresse)
• Adgang til Vagabond Tours’ vagttelefon under din tur
• Gebyr til Rejsegarantifonden

EKSKLUSIVE
• Rejsen til turens startsted (fra DK)
• Frokost/madpakke alle dage
• Aftensmad alle dage
• Leje af elcykel (kr. 800)
• Evt. drikkevarer
• Tillæg for enkeltværelse (kan bestilles kr. 2850)
• Tillæg for solorejsende, kr. 250
• Evt. ekstra nat i Moreton-in-Marsh inkl. morgenmad (kan bestilles, kr. 700 pr. person i dobbeltværelse / kr. 1300 pr. person i enkeltværelse)
• Evt. rejse-og afbestillingsforsikring

Tidligere rejsende fortæller:

“Vi er meget begejstrede for appen og dens dagskort. Jeg vil aldrig mere gå uden sådan en app. Det er en stor tryghed.”

Jytte, Svendborg

“Vi har brugt jer 3 gange før, og forventningerne er altid blevet indfriet, så derfor valgte vi at rejse med jer igen.”

T. Andersen

Vil du vide mere om turen til Cotswold?

Kontakt Michael som er den der ved mest om området og turen hertil.