OVERNATNING
På turen vandrer du hver dag til et nyt
overnatningssted. Overnatning i dobbeltværelse på små hoteller,
pensionater, B&B og kroer. Værelserne har privat bad og toilet,
dog kan vi en sjælden gang i travle periode blive nødt til at
reservere et privat værelse, hvor man skal dele bad eller toilet.
Enkeltværelse kan reserveres mod tillæg. Du bør være opmærksom på,
at det ikke er sikkert, at det vil lykkedes os at skaffe
enkeltværelse på alle overnatningsstederne, men vi vil gøre vores
bedste.
Du har mulighed for at bestille ekstra dage, evt. overliggerdage
undervejs på ruten. King's House er et godt valg for en hviledag
hvis du vil udforske Glen Coe og Valley of Weeping. Du kan bestille
en ekstra nat i Rowardennan hvis du vil bestige Ben Lomond
(974 m) med fantastiske udsigter over både lav- og højlandet. Mange
bestiller en ekstra nat i Fort William efter turen for
at bestige Storbritanniens højeste bjerg, Ben Nevis.
FORPLEJNING
Morgenmad er inkluderet i turens pris og serveres på de
hoteller, pensionater, B&B eller kroer, hvor du overnatter.
Frokost kan bestilles på overnatningsstedet, dog skal du huske at
give køkkenet besked aftenen før (picnic-pakke betales lokalt). Om
aftenen kan du spise på overnatningssteder. Her tilberedes
aftensmad af velsmagende lokale råvarer. Det fremgår af
dagsprogrammet, hvilke hovedmåltider er inkluderet eller ikke
inkluderet i turens pris (Morgenmad/Frokost/Aftensmad).
VANDRINGERNE
Turen byder på 7 dages vandring fra
overnatning til overnatning. De enkelte etaper er på mellem
19 og 30 km og op til 7 timers vandring pr. dag
(eksklusive pauser). Den lange dag på 30 km (dag 6) kan deles i to
vandreetaper.
Terrænet er afvekslende og som regel med gode, afmærkede stier,
som dog indimellem kan være ujævne og stenede og mudrede ved
regnvejr. En stor del af West Highland Way går ad gamle spor og
stier gennem kløfter, skove og hedestrækninger, såsom trækveje som
"højlænderne" brugte til at drive deres kvæg til markeder i
lavlandet, militærveje bygget af engelske tropper for at beherske
oprørske klaner og gamle diligence-veje.
Din bagage bliver kørt frem til næste overnatningssted, så
du bærer kun en lille rygsæk med de ting, du skal bruge i dagens
løb, såsom madpakke, regntøj, fotoapparat mm. Du bedes bemærke, at
denne service kun gælder på selve vandreruten, dvs. fra det ene
overnatningssted til det andet. Du må derfor selv transportere din
bagage over kortere strækninger, såsom til og fra lufthavnen, bus-
eller togstation. Man kan med fordel pakke sin bagage, så den
nemmere kan bæres eller rulles (rygsæk, taske med bærerem,
trolly).
EN TYPISK DAG PÅ TUREN
Du vågner i dit dejlige værelse og opdager,
hvor let det er at komme ud af sengen, når der venter et velsækket
morgenbord. Din morgenmad serveres omkring kl. 8. Under morgenmaden
kan du og din(e) rejsefæller roligt planlægge og diskutere den
vandring, der venter jer forude.
Efter morgenmaden pakker du din dagturs-rygsæk og tjekker
rutebeskrivelsen, før du er klar til dagens vandring. Den byder
måske på en bjergtur eller en lettere rute gennem et lavere
liggende skovområde.
Når du ankommer til dit næste overnatningssted, vil der være tid
til at blive frisket op med et varmt brusebad før aftensmaden.
Restauranterne anvender lokalt dyrkede råvarer til at tilberede et
dejligt måltid, et rigtigt højdepunkt i ferien. Efter middagen kan
du nyde en drink, måske mens du beundrer en highland-solnedgang,
før du slapper af i loungen og diskutere dagens oplevelser.
REJSEN DERTIL
Turen starter i Milngavie (nær Glasgow) og
slutter i Fort Williams. Du skal selv sørge for at ankomme
til startsted for turen (med fly, tog, bus/taxa eller bil).
Start: Turen starter i
Milngavie. Du kan flyve til Glasgow. Fra stationen i Glasgow kører
der tog til Milngavie (24 min fra stationen i Glasgow), hvor
vandrestien begynder. Du kan også flyve til Edinburg, hvortil
der er direkte fly fra Danmark. Der er ca. en god times kørsel fra
Edinburg til Glasgow.
Slut: Turen slutter i Fort
William efter morgenmaden. Herfra kører bus eller tog til Glasgow
Station. Denne strækning tager ca. 3 timer (fra stationen er der
forbindelse til lufthavnen i Glasgow, ca. 30 min). Du kan flyve til
Danmark fra Glasgow eller fra Edinburg.
FLY
Du kan bestille fly til din tur på Vagabond Tours'
hjemmeside. Vi anbefaler, at du venter med at bestille fly, indtil
vi har bekræftet turen.