VANDRETUR MELLEM SKOV OG HAV – START I LOHALS

Turfakta
🇩🇰
Tur ID: 80GEO-LO
Turtype: Individual
Vandreture Vandreture
Hvornår:
01 jun-18 oct
Varighed:
1 dage / 0 nætter
Sværhedsgrad:
Debutant
Må hunde medbringes:
Nej
Bemærk:
Dagstur på egen hånd. Turen kan begynde alle ugedage (valgfri startdato) i sæsonen. Vælg mellem 2 ruter af forskellig ruter af forskellig længde.
475 DKK
Når du booker en individuel tur er det altid på forespørgsel. Det betyder at din tur er ikke garanteret booket før alle overnatningssteder er bekræftet - og vi hæver ikke din betaling før vi har fået dette bekræftet.

En officiel UNESCO Global Geopark Signaturtur

TUREN ÅBNER FOR SALG DEN 1. JUNI 2026

Oplev noget helt unikt, når du tager på vandretur gennem de gamle skove på Nordlangeland. Her finder du Danmarks eneste vilde bestand af sorte egern – et sjældent syn, du kun kan opleve lige her. Turen er en officiel Signaturtur i UNESCO Global Geopark Det Sydfynske Øhav – helt nyt og et bevis på, at denne rute netop indrammer noget af det helt særlige for geoparken: samspillet mellem istidslandskabet, skovene og menneskets historie gennem tusinder af år.

Turen starter og slutter i den idylliske fiskerby Lohals, hvor du let kan parkere bilen. Byen har en autentisk havn med hyggelige caféer, iskiosk og gode bademuligheder lige ved siden af.

Med Vagabond Tours’ app har du hele turen lige i hånden. Appen guider dig sikkert undervejs, så du aldrig er i tvivl om, hvor du skal gå. Du bestemmer helt selv, om du vil gå den korte eller lange rute – måske vælger du først på dagen, når du mærker humør og vejr.

Undervejs vandrer du gennem flere imponerende skove: Bræmlevænge, Mørkholm, Østre og Vestre Stigtehave – og på den lange rute også Østre Priseskov. Hold øje i trætoppene – her lever de sorte egern, udsat i 2011, som stadig trives i netop disse skove. Hvis du er heldig, får du et sjældent glimt af et.

På den lange rute følger du først Øhavsstien – den 220 km lange vandrerute gennem Det Sydfynske Øhav – og vandrer helt fra vestkysten til østkysten. Du krydser øen fra kyst til kyst, forbi den lille husklynge Østerhuse, og når helt ud til Langelandsbæltet. Undervejs kan du gøre en kort afstikker til Hollænderhuset, hvor bronzealderstenen Djævlestenen ligger med sine over 100 skåltegn – et mystisk minde fra oldtiden.

Uanset hvilken rute du vælger, kommer du ud til Lohals Strand med sit fine sand og badebro – perfekt til en forfriskende dukkert efter turen. Fra kysten kan du på klar dage helt til Storebæltsbroen i horisonten.

Denne tur er ikke bare en smuk vandretur – du går en UNESCO Geopark Signaturtur og oplever den helt særlige historie om skovene, dyrene og mennesket på Nordlangeland.

Pris pr. person: 475 DKK

Startdato: Alle ugedage (valgfri startdato) i perioden 1. juni til 18. oktober 2026

I prisen for turen er følgende inkluderet:

  • Vagabond Tours’ app med navigation og seværdigheder
  • Drikkeflaske (afhentes i Lohals inden turstart)
  • Pose (afhentes i Lohals inden turstart)
  • Spisebillet (værdi: 125 kr) til brug i udvalgte caféer i Lohals og andre steder på Langeland

Vælg mellem to ruter:

  • 9 km – en skøn tur gennem skovene og langs stranden – perfekt til en halv dags vandring
  • 14 km – hele oplevelsen fra kyst til kyst for den, der vil længere ud og se det hele

En GEOPARK er et område, hvor den geologiske fortid har afgørende betydning for livet i dag. En geopark handler om sammenhængen mellem Jorden og mennesket – hvordan landskabet former naturen, kulturen og bosætningen.

GEOPARK Det sydfynske Øhav blev i 2024 udnævnt til UNESCO Global Geopark. Området er er af verdens største oversvømmede istidslandskaber. Da isen smeltede for omkring 11.700 år siden, steg vandet og skabte det unikke øhav med mere end 55 øer og holme, som vi kender det i dag.

Landskabet er formet af isens kræfter og smeltevandets voldsomme strømme – fra rullesten og klinter til bakker og dale. Under vandet gemmer sig endda spor efter skove og stenalderbopladser fra tiden før havet steg.