Du kan nu vandre den ikoniske vandretur Rundt om Mont Blanc med overnatning i private værelser med eget bad og toilet.
Vandreruten, der fører Rundt om Mont Blanc – og går gennem tre lande (Frankrig, Schweitz og Italien – kaldes også for TMB. Turen er blevet en klassisk vandretur – ganske enkelt fordi turen indeholder alle de elementer som en ’rigtig’ vandretur skal indeholde. Her er varieret natur, dyreliv, alpin vegetation, små overnatningssteder med passionerede værtsfolk – og på hele turen har man en fantastisk udsigt over Vesteuropas højeste bjerg Mont Blanc – eller Monte Bianco (4.809 m).
Vi kan nu tilbyde vandreture, hvor du overnatter på hoteller og gode gîte/refuge med privat bad og toilet på værelserne.
Du kan vælge mellem disse luksus-ture Rundt om Mont Blanc:
Tour du Mont Blanc (indv), luksus, 7 dage/6 nætter
Sæson: 15. jun.-15.sep.
Tour du Mont Blanc (indv.), luksus, 9 dage/8 nætter
Sæson: 15. jun.-15.sep.
Turene er individuelle (på egen hånd). Vi arrangerer det hele for dig – så du kan nyde din vandring. Vi kører din bagage, turen inkl. halvpension – og du får dansk afrejsemateriale og fysiske vandrekort fra os. Du får også adgang til Vagabond Tours’ egen app med navigation.
Begge ture er åbne for tilmelding.
Kom på en imponerende vandretur i det skotske højland – i Trossachs Nationalpark.
I 2024 har du mulighed for at komme på en ny vandretur i Skotland. Vandreturen foregår i Trossachs Nationalpark. Vandreturen foregår i den sydlige del af højlandet – og er lidt lettere end West Highland Way – men naturen er mindst lige så fascinerende.
Du vandrer gennem skove, forbi søer, over heder og gennem autentiske landsbyer. Turen er på 4 dage/3 nætter – og mulig på en forlænget weekend. Der er også mulighed for at kombinere vandreturen med et ophold i Edinburgh eller Glasgow før eller efter vandreturen.
Du vandrer fra sted til sted og overnatter på hoteller og gode B&B. Din bagage bliver kørt mens du vandrer.
Turen kan bookes fra april til oktober.
Læs alle detaljerne om turen her.
Vi håber du har haft nogle rigtig skønne juledage. Måske har du endda ferie helt indtil det nye år.
Vi er på kontoret hver dag – klar til at modtage din forespørgsel.
Send din forespørgsel til booking@vagabondtours.dk
Telefonerne er desuden åbne i disse tidsrum:
Onsdag d. 27. dec. Kl. 09.00-12.00
Torsdag d. 28. dec Kl. 09.00-12.00
Fredag d. 29. dec Kl. 09.00-12.00
Måske gik barndommens ferier til Tyskland – i bil eller med tog. Det kan ferien også gøre i 2024 😊. Du kan nu vandre ad den fantastisk smukke Malerweg. Ruten går gennem Nationalpark Nationelpark Sächsische Schweiz i området omkring floden Elben.
Ruten Malerweg er i Midttyskland – tæt på grænsen til Tjekkiet.
Malerweg er en 116 km lang vandrerute og her er endeløse vidder, fortryllende dale og charmerende landsbyer.
Naturen i området er fascinerende. Her er klippeformationer, grotter, huler, naturlige porte skabt af klipper. Historisk har området tiltrukket kunstnere – både malere og forfattere. Også H.C. Andersen var i området – og beskrev (i 1831) naturen og de enestående klippeformationer.
Er Malerweg Tysklands smukkeste vandrerute? Ruten er kendetegnet ved de helt særlige klippeformationer, romantiske dale og sublime bjergtoppe – gennem nationalparken Sächsische Schweiz.
Her er flere højdepunkter undervejs – blandt andet de stejlt stigende klipper Schrammsteine med en fantastisk udsigt over området og det imponerende Lichtenhain-vandfald.
Du kan vælge imellem flere vandreture ad forskellig antal dage. Turene kan gennemføres af alle i almindelig god form. Undervejs overnatter du på hoteller og din bagage bliver kørt mellem overnatningsstederne.
Se vandreturene ad Malerweg her.

Vær med i vores adventskonkurrence – vi trækker 1-3 vindere hver søndag i advent. Du kan vinde lækre udstyrspræmier.
Konkurrencen foregår både på Facebook og Instagram – og du er velkommen til at deltage begge steder. Der udtrækkes mellem 1 og 3 vindere pr. gang.
Du kan deltage fra torsdag til søndag – lige indtil jul. Vinderen udtrækkes hver mandag efter en adventssøndag.
Find adventskonkurrencen nedenfor:
Facebook (klik her)
Instagram (klik her)
Der har altid været mange grunde til at tage på vandretur i den fantastisk smukke region Salzkammergut i Østrig.
Nu er der kommet en grund mere. Den spændende region – som bl.a. rummer UNESCO-byen Hallstatt – er netop blevet udnævnt til at være Europæisk kulturhovedstad i 2024 – med Bad Ischl som bannerby.
Lige siden 1985 er en eller flere byer – hvert år – blevet udnævnt til Europæisk kulturhovedstad (tidligere kaldtes det Europæisk kulturby). De udpegede byer har en vis kulturarv, et rigt kulturliv og repræsenterer mangfoldighed.
Danmark har indtil videre været Europæisk kulturhovedstad to gange – både København (1996) og Århus (2017). Tanken med at udpege kulturhovedstæder er både at inspirere kulturbyernes egne borgere og tiltrække et internationalt publikum.
Det er første gang i historien, at der udpeges en indre, alpin region – nemlig Salzkammergut med byen Bad Ischl som bannerby. Området er rigt på historie – f.eks. saltminedriften i Hallstat – en by, der i dag er UNESCO verdensarv. Det en spændende region med postkort smukke landskaber – fuld af bjergtinder, spejlblanke søer og charmerende byer. Du kommer let til området med tog eller bil.
Se de spændende turmuligheder i Salzkammergut her.
Hvert forår inviterer vi jer til at ’gå med’ på (gratis) træningsture rundt om i landet.
Ses vi i naturen?
Traditionen startede vi tilbage i 2007. Hvert forår inviterer vi jer til at ’gå med’ på (gratis) træningsture rundt om i landet.
Hvorfor? Vi synes det er skønt at komme ud at vandre når det er forår – møde andre vandrere – nyde en dag i naturen.
Årets træningsture er åbne for tilmelding. Du kan tilmelde dig maks. 2 træningsture pr. person (først til mølle, begrænset antal pladser). Turene ledes af Vagabond Tours’ turledere. Turene er dagsvandringer, der enten foregår på en lørdag, søndag eller på en helligdag. Vi mødes om formiddagen og slutter samme sted om eftermiddagen. Det er gratis at deltage.
Se listen over aktuelle træningsture her
Vores fællestur Rundt om Mont Blanc d. 7.-15. juli 2023 er en ’sikker afgang’. Vi vandrer gennem 3 lande: Frankrig, Schweiz og Italien.
Også i 2023 arrangerer Vagabond Tours en fællestur Rundt om Mont Blanc. Der er 15 pladser på turen, der ledes af en turleder. Turen starter med en overnatning på et dejligt hotel i Chamonix-dalen. Herefter vandrer vi fra hytte-til-hytte ad den klassiske og populære vandrerute – Tour du Mont Blanc – også kaldet TMB. Din store bagage bliver kørt mellem overnatningsstederne.
Det er en fantastisk vandretur, der går gennem 3 lande – i dale og over bjergpas. Vi belønnes af fantastiske udsigter undervejs.
Turen er nu en ’sikker afgang’. Der er stadig ledige pladser på turen.
Ofte tilmelder størstedelen af turdeltagerne sig alene.
Om aftenen spiser vi sammen i bjerghytterne. Du skal selv arrangere din rejse til turens startsted.
Læs om turen her.
Flagermus, kalkgruber, hede og lyngområder. Du kan nu komme på de nye vandrerute Kalk Kaminoen. Turen er på 3 dage.
Ny vandrerute: Kalk Kaminoen
Du kan nu komme på vandretur ad Kalk Kaminoen, som er en ny vandrerute, der går igennem hedeområder ved Danmarks store kalkgruber. Vandreruten er afvekslende og går foruden hedeområder også gennem kuperet landskab med skov, samt gennem eng og mose.
Turen starter vest for Viborg og går i sydlig retning. Kalk Kaminoen er i alt 30 km og er certificeret som ’kvalitetssti’.
Undervejs besøger du en af områdes store kalkgruber – med flere kilometer lange minegange under jorden, som er et af Nordeuropas vigtigste overvintringssted for flagermus. Områdets kalkholdige jord er grobund for botaniske sjældenheder og orkideer. Minerne ligger i et kuperet landskab med smukke skove.
Vagabond Tours udbyder en 3 dags vandretur ad Kalk Kaminoen. Første dag er en ankomstdag og herefter følger 2 vandredage. Vi kører din bagage mens du vandrer.
Turen er åben for tilmelding. Den kan starte alle dage i perioden fra 1. april til 31. oktober.
Læs mere om turen: Kalk Kaminoen, 3 dage.